Regeringen vil give kommuner ret til at sammenkøre data om forældre og deres børn fra en lang række registre.
Det er inspireret af en idé og frikommuneansøgning fra Gladsaxe Kommune og er en del af regeringens ghettoplan.
Det skriver Politiken.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Målet er at opdage udsatte børn så tidligt som muligt. Midlet er at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.
Alt, hvad det kræver for at udmønte denne model, vil være et pennestrøg fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en udstedt bekendtgørelse, skriver avisen.
Initiativet hviler nemlig på indførelsen af det omstridte forslag til en ny databeskyttelseslov, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil føre igennem med virkning fra 25. maj.
Det vil gå ud over borgernes tillid, vurderer Hanne Marie Motzfeldt, lektor i persondataret og forvaltningsret ved Aarhus Universitet
- Det her viser, hvordan databeskyttelsesloven i sin nuværende form vil åbne for en skjult massebehandling af data, som underminerer borgernes tillid til hele den digitale forvaltning.
- En beslutning om, hvorvidt man må bruge så store datamængder om så mange borgere for at identificere så få, bør blive truffet på folketingsniveau, siger hun til Politiken.
Som konsekvens vil der ikke længere være en demokratisk kontrol eller debat om myndighedernes samkøring af borgernes personoplysninger, eftersom Folketinget ikke skal inddrages, skriver avisen.
Og borgerne vil alene blive orienteret om, at myndighederne vil overvåge dem, når samkøringen af data sker i såkaldt kontroløjemed.
Politiken har præsenteret Gladsaxe Kommunes oplæg, som regeringen bygger sit forslag på, for juridiske eksperter. Og alle alarmklokker blinker hos dem.
Socialpædagoger: Overvågning er overflødigt Der er ikke brug for mere data - snarere, at der bliver reageret på det, der allerede er, mener forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen.- Hvis man bare gjorde noget for at få de ting, som vi har i dag, til at virke, så var man nået langt, siger han.
- Det er jo ikke raketvidenskab. Vi ved, hvor de familier er henne, vi opdager det nogenlunde tidligt, men vi griber ind alt for sent.
Regeringens forslag henter inspiration fra en model, Gladsaxe Kommune har arbejdet på.
Her lægger man op til at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.
Ud fra den profilering skal kommunen kunne opsøge familier i risikozonen.
- Jeg er bekymret for, at man læner sig op ad den form for overvågning frem for at bruge de redskaber, vi allerede ved, der skal til, siger Benny Andersen.
- Det, som virker, er den helt konkrete individuelle vurdering af, hvad der skal til, for at vi kan hjælpe et barn eller få en familie til at skifte spor.
Benny Andersen påpeger, at der allerede nu er underretningspligt for fagpersoner, der har mistanke om mistrivsel blandt børn, og at det fører til mange indberetninger.
Også Dansk Socialrådgiverforenings næstformand Niels Christian Barkholt mener, at ressourcerne kunne bruges anderledes.
Til DR siger han, at socialrådgiverne i højere grad skal "ud på skolerne og i dagtilbuddene og bruge ressourcer på at håndtere indberetninger".
Derudover bekymrer det socialrådgiverne, at regeringen lægger op til hårdere straf for fagpersoner, som forsømmer underretningspligten.
Hos Børns Vilkår er der bekymring for borgernes retssikkerhed.
- Det er vigtigt at spotte mistrivsel hos børn og deres familier, så man kan tilbyde hjælp så tidligt som muligt.
- Men det er retssikkerhedsmæssigt problematisk med en udvidelse af mulighederne for øget udveksling af følsomme oplysninger i forebyggelsens navn, siger vicedirektør for Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Initiativet vil først kunne lade sig gøre, hvis en ny databeskyttelseslov bliver ført igennem.
Det ønsker justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at gøre med virkning fra 25. maj.
/ritzau/
