Det skal straffes hårdere, når folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse pjækker fra aktiviteter, arbejder sort eller bor i udlandet.
Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
- Desværre har vi set for mange eksempler på mennesker, der får offentlig forsørgelse og ikke står til rådighed for samfundet, siger Troels Lund Poulsen.
- Det er ikke rimeligt overfor de mange menneske, som hver dag står op, passer deres arbejde og betaler deres skat. Det skal have en hårdere konsekvens og sanktion, hvis man ikke tager imod tilbud.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Han fremlægger et udspil, så kommuner kan straffe ledige, som misbruger systemet. Det gælder for eksempel folk, som får kontanthjælp i udlandet.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet straffes cirka 16 procent af folk på kontanthjælp og uddannelseshjælp årligt. Nu går der i gennemsnit 34 dage, før en forseelse straffes. Regeringen kræver hurtigere sanktioner.
- Tallet dækker desværre over en stor variation over, hvor gode kommunerne er til at sanktionere. Kommunerne har efterspurgt bedre og klarere redskaber til at sanktionere borgere, siger Troels Lund Poulsen.
Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, kritiserer regeringens forslag.
- Dele af regeringens oplæg er helt problematiske, siger hun til Ritzau.
- Alle er enige om, at socialt bedrageri skal bekæmpes. Men langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er lovlydige borgere, der nu bliver ramt af mere bureaukrati i kommunerne.
Beskæftigelsesministeren er uenig med Majbritt Berlau.
- Det handler også om politik. Det er vigtigt for mig at sende et klart signal om, at vi ikke vil acceptere socialt snyd og bedrageri. Eller at folk ikke står til rådighed for de ydelser, de modtager, siger Troels Lund Poulsen.
Fakta: Sådan vil regeringen skærpe straf for socialt snyd
Regeringen vil skærpe straffen for at snyde med sociale ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ved at arbejde sort eller bo i udlandet.
Det viser regeringens udspil med 20 initiativer. 74 satser for sanktioner mod folk på kontanthjælp slankes til kun fire. Så ved ledige og kommunen, hvor meget der kan trækkes i ydelsen.
Udspillet bygger på forslag fra Kommunernes Landsforening (KL).
Udspillet skærper 12 sanktioner for:
- Uberettiget modtagelse af hjælp i udlandet og sort arbejde.
- Manglende underskrift på medborgerskabserklæring.
- Rimelige grunde tænkes ind ved anvisning af tilbud.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Krav om aftale om jobsøgning og frist for at joblogge.
- Skærpet sanktion, så hjælp kun udbetales, når folk møder frem.
- Sanktioner kompenseres ikke via boligstøtten.
- Kortere vej fra forseelse til sanktion med mulighed for agterskrivelse.
- Vejledning forenkles.
- Udvidet partshøring af folk, der er aktivitetsparate.
- Større mulighed for at opgøre sanktioner månedsvis.
- Arbejdsgruppe nedsættes med KL om it-støtte.
Udspillet rummer otte forslag om kontrol:
- Kommuner skal politianmelde borgere, som får sociale ydelser i udlandet.
- Tilsyn i lufthavne med, at borgere ikke har fået hjælp i udlandet.
- Kontrol med bopæl og samlevere ved nye registre.
- Registre sammenkøres for at støtte vejledning og forebyggelse.
- Borgeres basisoplysninger kan gives videre i i kontrolsager, så kommuner ikke skal hente oplysninger.
- Benchmark (rangliste) i kommunernes brug af kontrolsager.
- Registre sammenkøres, så indsatte fanger ikke får udbetalt ydelser.
- Ankestyrelsen kan undersøge sagsbehandling i Udbetaling Danmark.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/
