Hvis det fortsat skal være attraktivt at bo i alle dele af Danmark, så kræver det, at der er job at få, men også at der er god adgang til ungdomsuddannelserne, så unge kan få de fornødne kvalifikationer til at opfylde virksomhedernes krav.
Derfor er Danske Regioner bekymrede for en stigende centralisering af erhvervsuddannelserne, så de unge får stadig længere transport til skolerne.
- Vi ved fra undersøgelser, at jo længere tid unge skal bruge på transporten, jo større risiko er der for, at de ikke får et eksamensbevis i hus. Derfor er vi nødt til at gøre det lettere for de unge. Det er til gavn både for dem og for samfundet, siger næstformand i Danske Regioner Carl Holst (S), der også er regionsformand i Region Syd.
En analyse fra regionerne viser, at unge har dobbelt så lang transportafstand til erhvervsuddannelserne i de kommuner, hvor færrest får en ungdomsuddannelse i forhold til de kommuner, hvor flest uddanner sig.
Ifølge regionerne så betyder taxametersystemet, at skolerne fokuserer på kvantitet og kæmper om eleverne. Konsekvenserne er, at skolerne fusionerer, skærer ned på små, urentable udbud, frem for at tænke i samarbejde om at sikre lige adgang til uddannelser i hele landet.
Danske Regioner har derfor i et brev opfordret undervisningsministeren til at sikre, at erhvervsskolerne forpligtes til at samarbejde om at få udbudt forskellige former for uddannelse i alle egne af landet.
-Skal vi bruge de offentlige uddannelseskroner mest hensigtsmæssigt, så skal erhvervsskolerne have en forsyningspligt i forhold til at få udbudt et bredt udvalg af uddannelser, siger Carl Holst.
Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler medgiver, at der nogen steder er for langt især til de tekniske skoler.
Han mener, at der især skal sættes ind, når det gælder første del af erhvervsuddannelsen, som man starter på lige efter folkeskolen.
- Der skal tilbuddene gerne være så decentrale som muligt. I takt med at man så specialiserer sig senere hen, kan man rejse noget mere. Vi ved, at hvis vi først har fået eleverne ind, og specielt hvis de har fået en praktikaftale, så er det geografiske langt mindre vigtigt, siger han.
Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) er der også fokus på geografien ved den kommende udbudsrunde af erhvervsuddannelserne.
- Vi skal både sikre, at der er uddannelsesmiljøer af høj faglig kvalitet samtidig med, at de skal være geografisk dækkende. Vi lægger også vægt på, at skolerne samarbejder om udbuddet af erhvervsuddannelser. Alle relevante parter bliver inddraget igennem hele processen, herunder regionerne.
- Vi har begyndt drøftelserne allerede nu for at sikre det bedst mulige grundlag for den kommende udbudsrunde, inden skolerne søger i 2016, og det nye udbud træder kraft i august 2017, siger ministeren i en skriftlig kommentar.
Ifølge Lars Kunov er der især i Jylland og på Fyn en del små handelsskoler, hvor man godt kunne forestille sig, at nogle af dem med økonomisk tilskud kunne tilbyde grundforløb også til tekniske uddannelser.
/ritzau/
