21 nye sundhedsfællesskaber skal fremover bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge.
Den idé præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale til Folketingets åbning.
Flere tolker udmeldingen som et tegn på, at regionerne kan være på vej til at blive skrottet eller ændret.
Men hos regionerne tror man fortsat på, at man er der om fem år.
- Ja, det tror jeg, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle, der ønsker det anderledes, og derfor gør vi en stor indsats for at gøre opmærksom på, at vi igennem ti år har bevist, at vi kan drive en omstilling i sundhedsvæsnet.
Endnu står det ikke klart, hvad regionernes rolle bliver i det sundhedsudspil, som regeringen efter planen vil præsentere efter efterårsferien.
Både regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, samt regeringspartierne Liberal Alliance og De Konservative ønsker dog at nedlægge regionerne. Venstre har tidligere leget med tanken.
Selve idéen i forslaget om de 21 sundhedsfællesskaber er Danske Regioner dog i udgangspunktet positivt stemt over for.
- Tankegangen om en stærk sammenhæng hilser vi velkommen, men der er mange ubekendte, siger Stephanie Lose.
- Det er uklart, hvad det er for nogle opgaver, de skal løse, og hvem der skal sidde i dem. Og det er uklart, hvem der skal løse opgaverne i forhold til at drive sundhedsvæsnet mere bredt, som regionerne gør i dag.
Hun mener, at sundhedsvæsnet har brug for konkrete tiltag, men ikke større ændringer.
- Man skal ikke være bange for at forandre og forbedre. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ikke tror, at sundhedsvæsnet har brug for en omfattende strukturændring, som vil sluge en masse energi og kræfter i mange år, siger hun.
Samme holdning har Lægeforeningen.
- Regionerne er langtfra perfekte, men jeg må advare mod at lave snuptagsløsninger uden at involvere læger og andre fagpersoner, siger formand Andreas Rudkjøbing i en skriftlig kommentar.
- Hertil kommer, at sundhedsvæsenet i forvejen er så presset, at en helt ny struktur kan resultere i længere tids reformlammelse og et stort forbrug af ressourcer, som går fra andre opgaver.
/ritzau/
