Nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af integrationsydelsen, er så hårdt presset økonomisk, at de kommer under grundlovens krav om et "eksistensminimum".
Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse, skriver Information.
- Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det offentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, siger Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Information.
I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det offentlige.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Der er dog ikke sat en beløbsgrænse på.
Men Institut for Menneskerettigheder når frem til, at nogle familiers økonomiske situation og levevilkår er så ringe, at de ryger under et eksistensminimum.
I undersøgelsen fortæller familier om, hvordan det er svært at få råd til mad og medicin, mens de må skære sociale aktiviteter og materielle goder helt fra.
Dette billede genkender flere behandlingstilbud, der arbejder med flygtninge og indvandrere.
- Det seneste halvandet års tid er vi begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag, siger overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, til Information.
I et skriftligt svar til Information afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at integrationsydelsen er for lav.
- Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.
Hun skriver også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte de lovforslag, der gennemførte integrationsydelsen.
- Og her er ikke noget at komme efter. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise, siger Inger Støjberg.
Men Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at man burde stille krav om, at flygtninge skal uddanne sig i stedet for at straffe dem med fattigdom.
- Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.
- At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration - tværtimod, skriver hun i en kommentar til Ritzau.
/ritzau/
