Uligheden i det danske samfund er steget, og det er fattigdommen også. Men regeringen vil gøre noget ved det.
Det erkender Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører Ole Hækkerup.
- Uligheden er vokset, det er sket støt gennem de seneste 10-15 år, og er blevet forstærket under den økonomiske krise. Den bedste vej til at få vendt udviklingen er uddannelse og flere i beskæftigelse, siger Ole Hækkerup til Ritzau.
Det er tænketanken Cevea, der i en ny analyse peger på, at Danmark er raslet ned af listen, så vi i dag kun er det 14. mest lige land i Europa.
Fra 2005 til 2012 er Danmark det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest målt på den såkaldte Gini-koefficient. Danmarks ulighed er steget fem gange så meget som gennemsnittet, viser Gini-koefficienten, som er et mål på uligheden i et samfund.
Ole Hækkerup peger på, at den økonomiske krise også har sendt flere ud i fattigdom i forhold til den indtægtsgrænse på 103.000 kroner årligt i tre år, som regeringen har sat som mål for fattigdom.
- Efter regeringens fattigdomsgrænse er der blevet 700 flere fattige i Danmark end for et år siden. Vi har i dag 47.700 under fattigdomsgrænsen, og det vil vi gøre noget ved, siger Ole Hækkerup.
Den fungerende politiske ordfører siger, at regeringen inden sommer kommer med en fattigdomsredegørelse, og at den frem mod 2020 vil arbejde på at nedbringe antallet af fattige.
Spørgsmål: Thorning-regeringen har eksempelvis reformeret kontanthjælpen, og gjort den ringere for visse grupper i samfundet. Er det ikke med til at øge fattigdommen og uligheden?
- Vi har i reformen skelnet mellem uddannelsesparate unge og ikke uddannelsesparate unge. Dem, der er i stand til at tage en uddannelse, men som bare ikke ved, hvad de vil med livet, skal tage en uddannelse.
- Det er der god mening og økonomi i både for den unge selv og for samfundet. Det er et rimeligt krav at stille til dem, der kan tage en uddannelse. Noget andet er med de unge, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan, svarer Ole Hækkerup.
/ritzau/
