S og DF afviser aftale om kommunal udligning

Infrastruktur

17/04/2018 05:57

Nick Allentoft

Regeringen er ved at tabe reformen af den kommunale udligning på gulvet. Både S og DF melder nu fra. Regeringen opgiver reform

OPDATERET: REGERINGEN OPGIVER REFORM

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser at lave en aftale med regeringen om kommunal udligning, siger finansordfører René Christensen (DF).

Dermed er regeringen ved at tabe aftalen - der har stor betydning for kommunernes økonomi - på gulvet.

Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen siger:

Læs mere om udligningsdebatten her

Udligningsordningen er jævnligt emne for uenighed og debat mellem kommunerne. Læs meget mere på temasiden her. 

- Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har sat tirsdag som deadline for at lave en aftale om udligning. Men det ser ud, som om han taber det hele på gulvet, siger Nicolai Wammen.

- Det indtryk, der står tilbage, er, at regeringen hverken har evnen eller viljen til at lave en aftale, som kan samle. Fra Socialdemokratiet ser vi gerne, at der kommer en aftale. Men den skal have et fornuftigt indhold.

Dansk Folkeparti vender også tommelfingeren nedad, siger finansordfører René Christensen.

- S'erne har meldt, at det ser rigtigt svært ud at nå en aftale. Når vi kigger på det, synes vi også, at det ser rigtig svært ud. Aftalen skal sådan set nås i dag (tirsdag), siger René Christensen.

Mens der ikke bliver en ny aftale om kommunal udligning, rettes fejlen om udlændinges uddannelse. Det har kostet nordjyske kommuner 700 millioner kroner, mens hovedstadskommuner har sparet, forklarer finansordføreren. 

- Den ene fejl flytter over 700 millioner kroner rundt i Danmark. Hovedsagelig fra hovedstadsområdet til provinsen. Men Dansk Folkeparti ville gerne have lavet en større aftale, siger René Christensen.

Den kommunale udligning har skabt gnister. Hovedstadskommunerne har i avisannoncer afvist at sende flere kroner til Jylland. Mens alliancer af kommuner i provinsen har krævet større udligning.

- Vi vil over en årrække flytte penge fra vækstområderne til provinsen, siger René Christensen. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.