Står det til regeringen, skal landets gymnasier og erhvervsskoler i højere grad have mulighed for selv at tilrettelægge undervisningen.
Tirsdag eftermiddag præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) en afbureaukratiseringsreform, der skal fjerne unødvendige krav og regler i det offentlige.
I den forbindelse spiller regeringen ud med et friinstitutionsforsøg på ungdomsuddannelserne.
Det giver 25 gymnasier, VUC'er og erhvervsskoler mulighed for at deltage i en ordning, hvor de slipper for en række af de krav, der stilles til dem i dag.
Det vil blandt andet betyde, at de får friere rammer til at tilrettelægge undervisningen.
LÆS OGSÅ: NY REKTOR: POLITIKERE SKAL PASSE PÅ MED AT TÆNKE FOR KORTSIGTET
Men undervisningsminister Merete Riisager (LA) garanterer, at der fortsat vil være en vis kontrol med skolerne og undervisningens niveau.
- Det vil kun være velfungerende ungdomsuddannelser, der får lov til at deltage i forsøget.
- Og så udvælger vi nogle relevante nøgletal, som vi måler skolerne på. Det kan være fravær, indgåede praktikpladser, frafald eller om eleverne efterfølgende kommer i beskæftigelse eller uddannelse, siger hun.
Ministeren er slet ikke i tvivl om, at der vil blive rift om at komme med i forsøget.
- Jeg har selv været med til at gennemføre en række frihedsforsøg på uddannelsesområdet, og der er tråden blevet taget op.
- Der er rigtig meget appetit blandt vores dygtige uddannelsesinstitutioner til at få bedre mulighed for at præge deres egen skole, siger Merete Riisager.
Forsøget skal efter planen sættes i gang i sommeren 2020, og det skal vare tre eller fire år. Bagefter skal der samles op på erfaringerne med henblik på eventuelt at ændre det generelle regelsæt.
Hvis det skal sættes i gang, kræver det en genforhandling af gymnasieforliget.
Foruden friinstitutionsforsøget vil undervisningsministeren også lancere et udspil, der skal luge ud i de eksisterende regler på erhvervsuddannelsesområdet.
/ritzau/
