Når landets uddannelsessteder fra næste år skal skære to procent af budgetterne, risikerer det at gå ud over de mindste uddannelsessteder i landets mindre byer, advarer Danske Professionshøjskoler.
Professionshøjskolerne, der blandt andet uddanner lærere, pædagoger og sygeplejersker, har i dag uddannelsessteder i mange mindre byer, men hvis skolerne bliver pålagt besparelser, vil det sandsynligvis betyde, at mange af de mindre steder må lukke.
- Der er en betydelig risiko for, at det sker. I forvejen er økonomien stærkt under pres. De fleste mindre steder giver underskud allerede i dag, og det underskud vil blive forværret, siger Harald Mikkelsen.
Han er rektor for professionshøjskolen VIA i Region Midtjylland og formand for Danske Professionshøjskoler.
Han forklarer, at skolerne har en forpligtelse til at sikre kvaliteten i uddannelserne, og derfor kan det blive nødvendigt at gå på kompromis med den geografiske fordeling, hvis der skal spares.
- Vi har en forpligtelse til at opretholde den kvalitet, som er nødvendig, og når et sted kun har et mindre antal studerende er forholdet mellem udgifter og indtægter mere ugunstige, og det forskydes nu i yderligere ugunstig retning.
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) oplyste lørdag, at uddannelsessektoren de næste fire år vil blive afkrævet besparelser på to procent årligt. Dermed vil der være anslået 8,7 milliarder mindre til rådighed.
- Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op, lød det fra ministeren i et interview med Politiken.
Men ifølge Harald Mikkelsen kan man ikke bare finde pengene ved at spare på administrationen.
- Vi har allerede sparet ganske meget. De fleste institutioner har mindsket udgifterne til administration med 20-30 procent de sidste år. Så vi har været der, siger Harald Mikkelsen.
Han oplyser, at mellem to tredjedele og tre fjerdedele af udgifterne går til undervisning, mens administration er langt den mindste del af omkostningerne.
DI om spareplan: Prioriter uddannelse og forskning Det er vigtigt at investere i uddannelse og forskning, og de seneste undersøgelser på området viser, at det ikke bliver gjort i tilstrækkelig høj grad. Derfor er det uholdbart, at regeringen nu vil spare på uddannelsesområdet, mener Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri (DI). - Vi har stor forståelse for, at man finder besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. Det lægger vi også selv stor vægt på. Men vi har hele tiden sagt, at man er nødt til at investere i fremtiden. Det betyder, at vi skal investere i vores uddannelser og forskningen. De undersøgelser, vi hidtil har set på uddannelsesområdet, viste meget tydeligt, at uddannelserne er underfinansierede, siger Charlotte Rønhof. Hun henviser konkret til en rapport fra 2009 udarbejdet af konsulentvirksomheden McKinsey. I rapporten fremgår det blandt andet, at det økonomiske tilskud fra staten ikke dækker uddannelsesinstitutionernes udgifter, og at de studerende på uddannelser med lavt tilskud får væsentligt færre undervisningstimer. Regeringen lægger nu op til, at hver institution skal spare to procent om året, hvilket betyder, at uddannelsesområdet skønnes at få 8,7 milliarder kroner mindre til rådighed. Men det er en uforståelig prioritering netop at slå ned på uddannelsesområdet, mener underdirektøren. - Der er jo masser af studerende, der allerede i dag får alt for lidt undervisning. Nogle gange er man helt i tvivl, om man kan være bekendt at kalde det en uddannelse. Det her vil kun gøre det værre. Jeg forstår ikke, at man vil spare her, for det er altafgørende for fremtiden, at vi får uddannet rigtig dygtig arbejdskraft, siger hun med henvisning til, at Danmark er i global konkurrence, når det gælder dygtig arbejdskraft, påpeger DI-direktøren.
