Erhvervsstyrelsen beder nu Kammeradvokaten om at vurdere, om der er grundlag for at stille personer i Wonderful Copenhagen til ansvar i Eurovision-sagen. Det oplyser Erhvervsstyrelsen til Ritzau.
Ifølge gratisavisen Metroxpress skal Kammeradvokaten undersøge, om der kan blive tale om straf eller erstatning for brud på fondsloven.
En advokatundersøgelse konkluderede for nylig, at nok havde ledelsen i Wonderful Copenhagen brudt loven, men der var ikke grundlag for at straffe nogen.
Den advokatundersøgelse var bestilt af Wonderful Copenhagen selv, men nu forlanger Erhvervsstyrelsen altså en uvildig undersøgelse af forløbet. Den skal foretages af statens advokat, Kammeradvokaten.
Sagen drejer sig om de voldsomme budgetoverskridelser, der opstod i forbindelse med afholdelsen af det internationale melodigrandprix på Refshaleøen i København tilbage i 2014.
DR stod som arrangør af grandprixet, mens Wonderful Copenhagen stod bag Projektselskabet ESC 2014, der i vidt omfang var finansieret af skattekroner, og som også havde en central rolle i forbindelse med grandprixet.
Efter skandalen gik Wonderful Copenhagens ledelse af. Bestyrelsesformand Lars Bernhard Jørgensen trak sig, mens underdirektør Martin Bender blev fyret.
Efterfølgende kom det frem, at opsigelserne blev ledsaget af "gyldne håndtryk", idet der blev udbetalt mere end syv millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse.
OVERBLIK: Derfor blev Eurovision så dyrt * I et notat fra Folketingets statsrevisorer sidste år fremgik det, at udgifterne til Eurovision 2014 løb op i 334 millioner kroner brutto, altså før eksempelvis indtægterne fra showet på Refshaleøen blev modregnet. * DR havde udgifter for 197 millioner kroner, mens Wonderful Copenhagens projektselskab havde udgifter for 137 millioner kroner mod et oprindeligt budget på 34,6 millioner kroner. * Eurovision blev holdt i de gamle B & W-haller på Refshaleøen i København. Inden showet skulle hallerne bygges om. Det var dette byggeri, der fik budgettet til at skride. * 18 millioner kroner havde man regnet med, at ombygningen ville koste. Det endte med at koste omkring 90 millioner for projektselskabet. * Det skyldes blandt andet, at tre bærende søjler i hallerne skulle rives ned, for at DR kunne lave panoramaoptagelser ud over publikum. Efter showet skulle søjlerne bygges op igen. Og det blev langt dyrere, end man havde forventet. * For at få plads til DR's scenedesign måtte der bygges et teltområde uden for hallerne. De ændrede planer resulterede i et byggesagsgebyr, og teltområdet kom til at koste ekstra i varme og rengøring. Ovenikøbet blev teltene raseret af stormen Carl. * Desuden modsatte fagforeningerne sig, at projektselskabet kunne benytte sig af frivillig arbejdskraft til byggeriet. Derfor kom der uforudsete udgifter til løn. Mens DR havde ansvaret for selve showet, stod Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Reda og Wonderful Copenhagen bag projektselskabet. * For at begrænse de økonomiske skader donerede Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen hver ekstra 4,3 millioner kroner, allerede inden showet skulle afholdes. Københavns Kommune gav senere ekstra 8,7 millioner kroner. Dertil kom indtægterne fra showet. * Region Hovedstaden bevilgede også et ekstraordinært driftstilskud på 46 millioner kroner til Wonderful Copenhagen for dække en del af underskuddet. * Wonderful Copenhagen betaler de 46 millioner kroner tilbage via reduktion i regionens grundtilskud til turismeorganisationen i løbet af syv år efter afholdelsen. Kilde: Wonderful Copenhagen /Ritzau/
