Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glimrer ved sit fravær, når et stort antal stats- og regeringschefer 22. april i New York underskriver klimaaftalen fra Paris. Jublen ville ellers ingen ende tage, da det 12. december på klimatopmødet COP21 lykkedes ministre fra hele verden at enes om en tekst, der kaldes historisk og banebrydende. Også selv om Paris-aftalen langtfra lever op til målet om at begrænse den globale opvarmning til højst to grader celsius - og helst 1,5 grader - over førindustrielt niveau.
130 lande deltager i den ceremoni, som FN-generalsekretær, Ban Ki-moon, inviterer til 22. april, og over 60 lande sender stats- og regeringschefer. Men ingen af de nordiske lande møder op med deres statsminister. Fra Danmark deltager i stedet klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).
LÆS OGSÅ: Hvorfor er den blå miljøpolitik på slingrekurs?
Ritzau har spurgt om årsagen til Lars Løkkes fravær i New York.
Statsministeriet svarer:
- Statsministeren deltog ved COP21 i Paris, hvor klimaaftalen blev indgået. Ved den formelle underskrivelsesceremoni i New York bliver Danmark repræsenteret af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Men Løkkes afbud er et stærkt uheldigt signal, mener John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden. - Ban Ki-moon forsøger at sikre, at underskriftsceremonien får den største deltagelse nogensinde, og Danmark bør gøre alt, hvad vi kan, for at støtte op om den globale klimaindsats. - Det gør vi ved at sende statsministeren, fordi det er signal om, at det tages alvorligt på højeste niveau. Det er måske bare ikke tilfældet i Danmark, siger John Nordbo. I Folketinget afviste Lilleholt onsdag at støtte et skærpet klimamål i EU for 2030, som blandt andre Tyskland, Sverige, Østrig, Belgien og Portugal opfordrer til. Danmark vil tidligst i 2018 diskutere, om EU skal gå videre og øge målsætningen til over 40 procents CO2-reduktion, sagde Lilleholt. Rådgiver Jens Mattias Clausen fra Greenpeace er skuffet over regeringens klimakurs. - Danmark gemmer sig bag alle de fodslæbende EU-lande, og regeringen synes tydeligvis ikke, vi skal gøre mere, selv om vi er meget langt fra, hvor vi skal være, siger han. Regeringens modstand skyldes, at den vil undgå skærpede klimamål, så landbruget skal gøre mere ved CO2-udslippet, tilføjer Jens Mattias Clausen. Lars Christian Lilleholt understreger i en mail, at EU's bidrag til Paris-aftalen fortsat er et af de mest ambitiøse. S: Løkke sender forkert signal med droppet klimacermoni Det er forkert, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke er med, når flere stats- og regeringschefer 22. april i New York underskriver klimaaftalen fra Paris ved en større cermoni i FN. Løkke lader klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) underskrive for Danmark. Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen i en kommentar til statsministerens beslutning om at blive hjemme. - Det er en helt forkert beslutning, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke ønsker at deltage i FN’s generalsekretærs store klimamøde i New York, siger Nicolai Wammen. 60 stats- og regeringschefer fra 130 lande deltager i ceremonien, men ingen nordiske statsministre deltager. - Danmarks statsminister bør naturligvis i lighed med en lang række andre stats- og regeringschefer være med til at understrege vigtigheden af den fortsatte kamp for at bekæmpe klimaforandringer, siger Nicolai Wammen Statsministeriet forklarer, at Lars Løkke deltog ved COP21 i Paris, hvor klimaaftalen blev indgået. - Ved den formelle underskrivelsesceremoni i New York bliver Danmark repræsenteret af energi-, forsynings- og klimaministeren, oplyser Statsministeriet. I Folketinget afviste Lilleholt onsdag at støtte et skærpet klimamål i EU for 2030, som Tyskland, Sverige, Østrig, Belgien og Portugal ønsker. Socialdemokratiet mener, at den grønne dagsorden ikke står højt på Lars Løkke Rasmussens og regeringens dagsorden. Der er ingen undskyldning for, at han ikke deltager ved underskrivelsen, mener Nicolai Wammen. - Socialdemokratiet opfordrer derfor statsministeren til at omgøre sin beslutning, så Danmark på statsministerniveau kan bidrage til at støtte FN’s generalsekretær Ban Ki-Moons fortsatte kamp for at passe på klimaet til gavn for vores børn og børnebørn, siger han. FAKTA: Forstå Paris-aftalen der skal holde kloden kølig Klimaaftalen fra Paris kaldes historisk. Men den kan ikke leve op til sit eget mål om at bremse opvarmningen. Den 12. december 2015 indgik 195 lande på klimatopmødet COP21 i Paris en international aftale med virkning fra 2020. * Aftalen har som erklæret målsætning at holde den globale opvarmning under 2 grader og helst 1,5 grader celsius. * Paris-aftalen træder i kraft, 30 dage efter at den er formelt godkendt af mindst 55 lande, der tilsammen tegner sig for mindst 55 procent af den globale CO2-udledning. * EU forpligtede sig i Paris sig til at skære CO2-udledningen med 40 procent i 2030. * I aftalen erkendes det, at de afgivne CO2-løfter fra verdens lande ikke er nok til at redde kloden fra temperaturstigninger over de vedtagne to grader. * Derfor indeholder teksten en "ambitionsmekanisme" om, at EU og alle andre lande senest i 2020 skal opdatere eller genbekræfte målet for 2030. * Det første land, der ratificerede COP21-aftalen, var Fiji, som trues af både havstigninger og ekstremt vejr. Få dage senere fejede en voldsom cyklon i februar tværs over øgruppen i Stillehavet og dræbte mindst 42 mennesker. * Verdensbanken, der er oprettet for at bekæmpe fattigdom, meddelte 7. april, at den nu vil bruge 28 procent af sine investeringer direkte på klimaprojekter. Alle bankens fremtidige engagementer skal forholde sig til klimaændringerne. * Paris-aftalen rummer ifølge Dansk Industri mulighed for at fordoble eksporten af dansk energiteknologi til EU, USA, Kina og Mexico til cirka 120 milliarder kroner frem mod 2030. Kilde: FN's klimasekretariat (UNFCCC), The Guardian og Politiken. /ritzau/
