Indsatsen for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende fra både Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalernes side.
Det konkluderer Statsrevisorerne på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen.
- Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, for eksempel rene hænder, er så lavt – ikke mindst fordi det anses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på.
Følg sundhedsdebatten
Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her.
Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere
Fra 2013 til 2016 levede 29 procent af rengøringskontrollerne på hospitalerne ikke op til retningslinjerne.
For håndhygiejne og uniformshygiejne levede hospitalerne ikke op til retningslinjerne i henholdsvis 54 procent og 43 procent af kontrollerne.
- Den manglende overholdelse af retningslinjerne for hygiejne forøger risikoen for infektioner, skriver Statsrevisorerne i beretningen.
Heri kritiserer de også, at der fra 2013 til 2016 ikke har været opstillet specifikke nationale reduktionsmål for hospitalsinfektioner i alle regionerne.
Samtidig betegnes udviklingen i brugen af antibiotika som "ikke tilstrækkelig rationel", idet der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika.
- Det skyldes blandt andet, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika, skriver Statsrevisorerne.
Statens Serum Institut anslår, at mellem syv og ti procent af alle indlagte patienter i Danmark, svarende til cirka 60.000 patienter årligt, får en hospitalsinfektion.
Infektionerne opstår, når patienter bliver smittet med skadelige mikroorganismer. Statens Serum Institut vurderer, at det er muligt at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner med op til 20 procent.
Statsrevisorerne skal holde styr på, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt.
Statsrevisorerne kan udtale kritik af for eksempel ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen.
Kritikken kan falde i ni grader, hvoraf "utilfredsstillende" er den fjerde mest skarpe kritik.
FAKTA: Statsrevisorerne har ni grader af kritik Statsrevisorerne skal holde styr på, at skattekronerne bruges, som Folketinget har besluttet.
Her kan du læse om Statsrevisorernes opgave og de forskellige grader af kritik:
* Statsrevisorerne skal holde styr på, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt.
* Statsrevisorerne kan udtale kritik af for eksempel ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen.
Er kritikken af en minister særlig slem, siger man, at en minister har fået "en næse".
* Statsrevisorerne besluttede i 2007 at indføre en "karakterskala" for kritikken, som går fra det mest positive til det mest negative.
Den ser sådan ud:
- finder det meget/særdeles positivt.
- finder det positivt.
- finder det tilfredsstillende/er tilfredse med.
- påpeger/understreger/henstiller/forventer.
- beklager/finder det bekymrende/foruroligende.
- finder det utilfredsstillende/er utilfredse med/og indskærper.
- kritiserer/finder kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper.
- påtaler/påtaler skarpt.
- påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på.
Kilde: Folketinget.
/ritzau/
