Sundhedsøkonom: Løhde til kamp mod medicinpriser med tynd gammel vin

Politik

31/12/2015 12:42

Nick Allentoft

- Det er tyndt og mest gamle varer i ny indpakning. Det her er ikke svaret på de store udfordringer, vi står i, siger Kjeld Møller Pedersen om sundhedsministerens erklærede kamp mod høje medicinpriser.
Sundhedsminister Sophie Løhde starter nu debatten om stigende medicinpriser på ny med kronik i Berlingske.  Der skal tages et opgør med de stadigt stigende medicinpriser ved blandt andet at presse den magtfulde lægemiddelindustri på priserne.  Sådan lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i en kronik i Berlingske, genoptager debatten om de stadigt stigende medicinpriser i sundhedssektoren.  Her kommer hun også ind på, at der skal være en debat om prioritering af ny medicin, hvis den sundhedsmæssige gevinst vurderes at være for lille i forhold til prisen.

Medicinpriser på himmelflugt

Vi har samlet debatten om stigende udgifter til medicin på denne temaside.

Har du et bidrag til debatten så skriv til Redaktionen eller bliv udgiver på DenOffentlige og få en klar stemme i debatten.

- Vi skal se fordomsfrit på, hvad man har gjort for at dæmpe udgifterne i andre lande, men vi kommer ikke til at kopiere NICE (det engelske prioriteringsinstitut, red.). Det vil jeg gerne gøre helt klart, skriver sundhedsministeren.

Blandt andre Lægeforeningen har ellers ønsket sig et sådan prioriteringsinstitut, der bestemmer, hvilken medicin staten skal investere i. Men det udelukker ministeren altså.   Til gengæld understreger hun, at politikerne er nødsaget til snart at handle.    - Vi må finde løsninger på, hvad vi stiller op med medicinudgifterne, for vi har ikke uanede ressourcer, lyder det.    Hos Socialdemokraterne erklærer man sig enig med ministeren og frygter ikke, at man i nær fremtid vil nægte medicin til danske patienter, selv om man nu vil kigge mod udlandet.    - Det vil være tåbeligt ikke at lære om de erfaringer, som er draget i andre lande, men jeg bed også mærke i, at sundhedsministeren siger, at vi ikke skal have en model, der ligner den engelske med et prioriteringsinstitut, og det er også Socialdemokraternes holdning, siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, til Ritzau. 

Han erklærer sig villig til at kigge på fremtidige modeller, men understreger, at partiet ikke vil ændre på kravet om lige adgang til medicin. 

- Jeg er ikke villig til at smide barnet ud med badevandet, siger Flemming Møller Mortensen.    Forsætter de stigende medicinpriser, forventer regionerne, at udgifterne i 2020 runder 13 milliarder kroner – det dobbelte af udgifterne i fjor.     Sundhedsøkonom giver ministers medicinudspil kniven Når sundhedsminister Sophie Løhde (V) for at styrke kontrollen med eksploderende medicinudgifter vil samarbejde med andre nordiske lande og trække på andre landes erfaringer, så er det ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen blot gammel vin på nye flasker.    - Det er tyndt og mest gamle varer i ny indpakning. Det her er ikke svaret på de store udfordringer, vi står i, siger han til Ritzau.   Som eksempel peger han på, at sundhedsministeren vil samarbejde med de øvrige nordiske lande og udveksle erfaringer fra deres systemer, som er anderledes.   - Men det er lidt svært at se, hvad det samarbejde skal bestå i, når vi samtidig på forhånd afviser de metoder, de bruger, siger han.    Han henviser til, at sundhedsministeren slår fast, at hun ikke vil indføre et prioriteringsinstitut, som det kendes fra flere andre lande i forskellige versioner, der afvejer ny medicins effekt med prisen.    Et sådan institut anbefales ellers af læger og økonomer. Men politikerne har hidtil slået syv kors for sig af frygt for at oprøre vælgere og patienter, hvis de nægtes livsforlængende medicin uanset dens pris.    Men uden prisdiskussionen og modet til at prioritere løser man ifølge Kjeld Møller Pedersen ikke problemet med de stigende medicinudgifter.   - Midlerne er ikke ubegrænsede, og en af konsekvenserne af manglende prioriteringer er jo afskedigelser i sundhedsvæsnet.    - Men det handler også om, hvad vi må droppe, når vi skal have råd til den dyreste medicin. Kunne vi have brugt pengene bedre på for eksempel gigt eller sklerose. Det har kolleger fra blandt andet England vist, at man kan, siger han.   Han understreger, at det ikke er et spørgsmål om ikke at behandle patienterne godt.   - Men at man overvejer, om der er en fornuftig sammenhæng mellem effekt og den ofte meget høje pris, der er på ny medicin, siger Kjeld Møller Pedersen.    Medicinudgifter runder otte milliarder årligt * Siden 2007 har regionernes udgifter til sygehusmedicin været støt stigende og er i dag fordoblet.   * Det er især medicin mod kræft, gigt, psoriasis og leverbetændelse, der er eksploderet de senere år.   * I 2014 købte regionerne lægemidler for knap 7,2 milliarder kroner.   * I de tre første kvartaler i 2015 steg væksten i udgifter til sygehusmedicin med ni procent.   * Regionerne forventer, at udgiften til medicin vil stige med cirka 10 procent i 2015 og 2016.   * Det vil bringe den årlige udgift til medicin op på 8,7 milliarder kroner i 2016.   * Kilde: Regionernes indkøbsorganisation Amgros          

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.