Efter snart 20 år med pakkeforløb og konstant stigende produktivitet på sygehusene i kampen mod ventelister, skal patienten nu være hovedpersonen.
- Længe har vi med succes smurt produktionsmaskinen. Men det er tid at se på, hvordan vi skaber mest værdi for patienten og dermed mest sundhed for pengene, siger adm. direktør Adam Wolf fra Danske Regioner.
Et centralt punkt er, at patienten skal inddrages mere i behandlingen.
- Hvad får patienten egentlig ud af det? Behandler vi, bare fordi vi kan? Kalder vi patienten til kontrol hver tredje måned, fordi det står i et skema? Er de ting, som vi gør, overhovedet det, patienten selv synes er vigtigst?, spørger Adam Wolf.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Det er nogle af de ting, som det nye begreb værdibaseret sundhed handler om.
Sundhedsvæsenet måles på og måler selv ofte på noget andet, end det, der fylder mest i patientens liv.
- For patienter med prostatakræft fokuserede systemet stift på tilbagefald og overlevelse. Men så viste det sig, at patienterne er allermest bekymrede for, om de tisser i bukserne og kan have sex efter indgrebet, siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.
Foreningen står sammen med Danske Regioner bag en stor konference mandag, om hvordan sundhedsvæsenet kan styre efter størst værdi for patienterne.
- Det er en markant anden måde at se sundhedsvæsenet på, som sundhedspersonalet også ser meget frem til, siger Andreas Rudkjøbing.
- I dag er det jo så grotesk, at en afdeling straffes økonomisk, hvis den til gavn for patienten samler flere speciallægebesøg til ét besøg, eller hvis kontrolbesøg lægges ud til den praktiserende læge.
Adam Wolf peger på, at sundhedsvæsenet fremover skal indstille sig på, at vi lever markant længere og med flere ikke-livstruende sygdomme i årevis.
- Det bliver vigtigt at styre efter patienternes behov, så de ikke gøres til fuldtidspatienter, der skal leve en stor del af deres liv på sygehuset, siger han.
Danske Patienter: Sundhedsvæsenet skal ikke belønnes for at begå fejl
Høj produktivitet var længe et nødvendigt middel mod lange ventelister. Men nu er det på høje tid at se nærmere på patienternes behov og indfri dem i stedet.
Det siger direktøren i Danske Patienter, Morten Freil.
Han kalder det et meget vigtig skridt, at sundhedsvæsenet begynder at tage alvorligt, hvad der giver værdi for patienterne.
Freil peger på opgørelser fra England og USA, der viser, at 20-30 procent af procedurerne på sygehusene er overflødige.
- I dag kan man tage en ny blodprøve hver gang en patient skifter afdeling. Det giver ingen værdi for patienten overhovedet, siger han.
- Men vi har skruet det hele sammen, så hospitalerne belønnes for at lave mere og mere som på samlebånd.
- Der laves flere fejl, og det belønnes endda, for så skal patienten jo behandles igen, og det giver mere aktivitet. Det er kammet over. Personalet er pressede, og det går ud over patienterne, siger Freil.
Selv om patienter ofte har det bedst hjemme er der masser af kontrolbesøg, som kunne ordnes via telemedicin fra hjemmet.
På Odense Universitetshospital udstyres opererede prostatapatienter fra hele Region Syddanmark eksempelvis med en app.
Den minder patienterne om at melde ind til lægerne, hvordan det går. Med en telefonsamtale vurderes det, om der overhovedet er behov for at se patienten lige nu.
- De skriver så at sige deres egen journal, som vi forhåbentlig også kan bruge i vores opfølgning på, om vi gør det rette for patienterne, siger hospitalets administrerende direktør, Niels Nørgaard Pedersen.
Han er leder af et af syv pilotprojekter landet rundt, hvor Danske Regioner afprøver målrettet styring efter mest værdi for patienten frem for mest mulig aktivitet.
- Mange patienter forventer i dag at blive inddraget mere, og det er ikke det samme, der er vigtigt og rigtigt for hr. Jensen og hr. Hansen, siger han.
/ritzau/
