Flygtninge og indvandrere "kommer ikke som klienter, og de skal ikke gøres til klienter", fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i forbindelse med præsentationen af regeringens integrationsudspil.
- Alle skal yde, hvad de kan, og det at være i beskæftigelse eller i uddannelse er en stor del af det at være i Danmark, siger hun.
Regeringens udspil skal sende flygtninge og indvandrere ud på virksomhederne så hurtigt som muligt i stedet for at være parkeret på offentlige ydelser.
Læs også: KL: Regeringens integrationsplan er et kærkomment skub
- De skal tage det arbejde, der er. Hvis der ikke er job, skal de yde noget for den ydelse, de får, siger Thorning og påpeger, at det også kan være via nyttejob i kommunen med for eksempel at rydde op på strandene.
- Det er pointen, at ingen skal gå passiv mere end fire uger. Hvis man gør det, bliver man trukket i sin ydelse.
Hun slår fast, at målet er at skabe op mod 30.000 pladser i virksomheder og hos det offentlige.
Kun en tiendedel af flygtninge og indvandrere er i arbejde eller uddannelse et år efter det første integrationsforløb. Efter 10 år er tallet en tredjedel.
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har den hidtidige integrationsindsats spillet fallit.
- Når vi kigger på de nøgne fakta, er det en falliterklæring, at de, der kommer til vores samfund, ikke kan bidrage fra første dag, siger han på et pressemøde, hvor regeringen præsenterer sit integrationsudspil "Alle skal bidrage".
- Folk skal ikke sidde passivt hen. De skal ud i virksomheder. Hvis ikke kan de få et nyttejob.
Udspillet skal ifølge Morten Østergaard ændre måden, der tænkes integration på.
- Det nye mantra i dansk integrationspolitik er, at vi behandler udlændinge, ligesom vi behandler hinanden. Med de samme krav og med de samme muligheder, siger han.
