Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varsler en afstemning om retsforbeholdet i sin åbningstale, erfarer DR Nyheder.
Ifølge DR Nyheders oplysninger skal en kommission kigge på konsekvenserne af retsforbeholdet, men det er dog fortsat usikkert, om en afstemning kommer i denne regeringsperiode.
Det er dog langt fra nyt, at regeringen ønsker et opgør med forbeholdet. Allerede i 2011 fastslog regeringen i sit regeringsgrundlag, at retsforbeholdet skal til afstemning. Den gang lød begrundelsen i regeringsgrundlaget:
- Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod
organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og
samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder.
- Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i.
Forskellige regeringer har i årevis lagt op til et opgør med retsforbeholdet, men hver gang er det blevet udskudt.
Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, så gerne en hurtig dato for folkeafstemningen, men vælger at glæde sig over meldingen.
- Det er ualmindeligt positivt, at der sker noget, fordi vi kan se en udtrædelse af Europol rykke tættere på, og det er alvorligt. Derfor skal der handling til nu.
- Jeg undrer mig til gengæld over, hvad den kommission, som angiveligt skal nedsættes, skal arbejde med. For det er et spørgsmål, vi snart i årevis har lagt op til at drøfte i den europapolitiske aftale, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.
Danmark har haft retsforbeholdet siden 1992, og det handler blandt andet om fælles regler for asyl, indvandring og civilret - eksempelvis EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager som går på tværs af landegrænser. Danmark har anvendt retsforbeholdet 189 gange.
Den danske regering har dog forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag.
FAKTA: Det siger regeringsgrundlaget om retsforbeholdet Allerede i 2011 fastslog regeringen, at man ville have en afstemning om retsforbeholdet.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ventes i sin åbningstale tirsdag at tilkendegive, at regeringen ønsker en afstemning om retsforbeholdet.
Ifølge DR Nyheders oplysninger skal en kommission kigge på konsekvenserne af retsforbeholdet, men det er dog fortsat usikkert, om en afstemning kommer i denne regeringsperiode.
Det er dog langt fra nyt, at regeringen ønsker et opgør med retsforbeholdet. I regeringsgrundlaget fra 2011, skriver regeringen:
* Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod
organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og
samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder.
* Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i.
* Regeringen vil indkalde partierne til drøftelser med henblik på at tilvejebringe et bredt
flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte retsforbeholdet med en
tilvalgsordning.
