Politiets fotovogne - de såkaldte ATK-køretøjer - fanger flere fartsyndere end nogensinde før. Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og det er en stigning på 42 procent i forhold til 2015. I forhold til 2014 er der næsten tale om en tredobling. Det skriver Jyllands-Posten.
De mange fartsyndere har betydet, at der i 2016 blev udskrevet bøder for 701 millioner kroner, viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter. Resultatet hænger sammen med, at politiet er gået fra 25 vogne i 2014 til nu 100 fotovogne fordelt over hele landet.
- Resultatet viser, at der fortsat er behov for politiets kontrolindsats på hastighedsområdet, siger Erik Terp, der er centerchef for Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter, til Jyllands-Posten. Han understreger, at målet er lavere fart. Hos bilejernes forening, FDM, mener afdelingschef Torben Kudsk, at indsatsen er forfejlet. Han peger på, at en stor del af ulykker med dræbte sker på landeveje, men at fotovognene holder i byer og på motorveje. - Vi kan se tydeligt, at fotovogne bliver sat op, hvor folk kører for stærkt, men ikke hvor man ved, at den høje fart giver ulykker. Det er nemlig først og fremmest på landevejene, at fart er en dræber, siger Torben Kudsk til Ritzau. Han så gerne, at dansk politi lader sig inspirere fra udlandet. Her er der ifølge FDM mere fokus på de farlige strækninger. Samtidig skilter man ofte, så bilister bliver klar over, at det kan være farligt at køre for stærkt på netop disse veje. Trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra DTU er ikke enig i FDM's kritik. - Vi ved fra Vejdirektoratets målinger, at rigtig mange kører for stærkt. Men skal man så have lov at køre for hurtigt der, hvor det ikke er så farligt, spørger Mogens Fosgerau og svarer selv i Jyllands-Posten: - Det er ulovligt at køre for hurtigt, derfor risikerer man at få en bøde, hvis man gør det. Og så er den ikke længere. Venstre vil sikre biltrafik med faste fotofælder Fotofælder skal forbedre trafiksikkerheden, ikke skaffe penge i statskassen, mener Venstre, der vil forbedre trafiksikkerheden med faste fotofælder på farlige steder frem for de 100 mobile fotovogne, som er i landet. - Formålet med fartkontrol er at redde menneskeliv. Ikke at få penge i statskassen. Derfor advarede vi kraftigt, da S-R-regeringen i 2015 firdoblede antallet af fotovogne, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen. - Vi skeler hellere til den svenske strategi: fast monterede, ubemandede kameraer på de farlige steder i trafikken. De redder rigtig mange menneskeliv i Sverige. Den strategi vil vi forfølge. I februar 2014 indrømmede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at fotovognene ville skæppe gevaldigt i statskassen. Fra 353 millioner kroner i 2013 til forventede 925 millioner kroner i 2015, hed det. Det skyldtes dels flere fotovogne, dels at S-R-regeringen sammen med SF og Enhedslisten ændrede loven, så fartbøden ikke længere går til chaufføren, men automatisk sendes til bilens ejer. Kristian Pihl Lorentzen siger, at Danmark har købt 100 mobile fotovogne. Et udvalg fra Justits- og Transportministerierne skal byde på fremtidens trafikkontrol, påpeger han. - Venstres holdning er helt uændret: Der er for mange fotovogne. Nogle af dem bør erstattes af disse faste, såkaldte stærekasser, som bliver monteret farlige steder med tydelig skiltning, siger Kristian Pihl Lorentzen. Den tilgang er Dansk Folkeparti enig i. - Fotovogne er ikke den bedste opfindelse. Man laver kontrollen. Men jeg så hellere, at man gjorde det med de såkaldte stærekasser. Så spildte vi ikke gode betjentes tid i fotovogne, siger Kim Christiansen. I februar 2014 indrømmede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at fotofælderne ville skæppe gevaldigt i statskassen. Fra 353 millioner kroner i 2013 til forventede 925 millioner kroner i 2015, hed det. Det skyldtes dels flere fotovogne, dels at S-R-regeringen sammen med SF og Enhedslisten ændrede loven, så fartbøderne ikke længere går til chaufføren, men automatisk sendes til bilens ejer. /ritzau/
- Resultatet viser, at der fortsat er behov for politiets kontrolindsats på hastighedsområdet, siger Erik Terp, der er centerchef for Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter, til Jyllands-Posten. Han understreger, at målet er lavere fart. Hos bilejernes forening, FDM, mener afdelingschef Torben Kudsk, at indsatsen er forfejlet. Han peger på, at en stor del af ulykker med dræbte sker på landeveje, men at fotovognene holder i byer og på motorveje. - Vi kan se tydeligt, at fotovogne bliver sat op, hvor folk kører for stærkt, men ikke hvor man ved, at den høje fart giver ulykker. Det er nemlig først og fremmest på landevejene, at fart er en dræber, siger Torben Kudsk til Ritzau. Han så gerne, at dansk politi lader sig inspirere fra udlandet. Her er der ifølge FDM mere fokus på de farlige strækninger. Samtidig skilter man ofte, så bilister bliver klar over, at det kan være farligt at køre for stærkt på netop disse veje. Trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra DTU er ikke enig i FDM's kritik. - Vi ved fra Vejdirektoratets målinger, at rigtig mange kører for stærkt. Men skal man så have lov at køre for hurtigt der, hvor det ikke er så farligt, spørger Mogens Fosgerau og svarer selv i Jyllands-Posten: - Det er ulovligt at køre for hurtigt, derfor risikerer man at få en bøde, hvis man gør det. Og så er den ikke længere. Venstre vil sikre biltrafik med faste fotofælder Fotofælder skal forbedre trafiksikkerheden, ikke skaffe penge i statskassen, mener Venstre, der vil forbedre trafiksikkerheden med faste fotofælder på farlige steder frem for de 100 mobile fotovogne, som er i landet. - Formålet med fartkontrol er at redde menneskeliv. Ikke at få penge i statskassen. Derfor advarede vi kraftigt, da S-R-regeringen i 2015 firdoblede antallet af fotovogne, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen. - Vi skeler hellere til den svenske strategi: fast monterede, ubemandede kameraer på de farlige steder i trafikken. De redder rigtig mange menneskeliv i Sverige. Den strategi vil vi forfølge. I februar 2014 indrømmede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at fotovognene ville skæppe gevaldigt i statskassen. Fra 353 millioner kroner i 2013 til forventede 925 millioner kroner i 2015, hed det. Det skyldtes dels flere fotovogne, dels at S-R-regeringen sammen med SF og Enhedslisten ændrede loven, så fartbøden ikke længere går til chaufføren, men automatisk sendes til bilens ejer. Kristian Pihl Lorentzen siger, at Danmark har købt 100 mobile fotovogne. Et udvalg fra Justits- og Transportministerierne skal byde på fremtidens trafikkontrol, påpeger han. - Venstres holdning er helt uændret: Der er for mange fotovogne. Nogle af dem bør erstattes af disse faste, såkaldte stærekasser, som bliver monteret farlige steder med tydelig skiltning, siger Kristian Pihl Lorentzen. Den tilgang er Dansk Folkeparti enig i. - Fotovogne er ikke den bedste opfindelse. Man laver kontrollen. Men jeg så hellere, at man gjorde det med de såkaldte stærekasser. Så spildte vi ikke gode betjentes tid i fotovogne, siger Kim Christiansen. I februar 2014 indrømmede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at fotofælderne ville skæppe gevaldigt i statskassen. Fra 353 millioner kroner i 2013 til forventede 925 millioner kroner i 2015, hed det. Det skyldtes dels flere fotovogne, dels at S-R-regeringen sammen med SF og Enhedslisten ændrede loven, så fartbøderne ikke længere går til chaufføren, men automatisk sendes til bilens ejer. /ritzau/
