Udflytningen af 3899 statslige arbejdspladser har foregået "hensigtsmæssigt" på trods af lavere produktivitet. Det konkluderer Rigsrevisionen i en undersøgelse af udflytningen.
Det er der dog ikke sket uden et tab i produktivitet. Rigsrevisionen har udtaget fire udvalgte institutioner til undersøgelse. Her har tre af dem haft svært ved at nå deres mål for produktion, til trods for at målene var sænket på grund af udflytningen.
Det bliver noteret i undersøgelsen, at tabet i produktivitet har haft "negative konsekvenser for borgere og virksomheder i form af øgede sagsbehandlingstider og fald i produktionen".
I oktober 2015 besluttede regeringen at udflytte 3899 statslige arbejdspladser med planen "Bedre Balance".
Af undersøgelsen kan man læse, at en tredjedel af udflytningerne er forsinket.
På den positive side fremhæves, at udgifterne til husleje er faldet med 24 procent per kvadratmeter for de udflyttede institutioner. Der spares også 25 procent per årsværk.
Udflytning af statslige arbejdspladser
Vi har samlet alle historier om udflytningsplanerne.
Læs meget mere her
Til gengæld står Bygningsstyrelsen med 8638 kvadratmeter lokaler i hovedstadsområdet, som i øjeblikket ikke er i brug, og som udgør en udgift for staten.
Indtil videre er hver fjerde medarbejder fulgt med arbejdspladsen fra hovedstadsområdet ud i landet.
Hos fagforbundet Dansk Magisterforening hæfter formand Camilla Gregersen sig ved, at undersøgelsen viser en stigning i sygefravær.
- Det er vigtig, at man har fokus på arbejdsmiljøet. Både i forhold til de medarbejdere, der flytter med, og de medarbejdere, der starter op. Vi kan se, at sygefraværet er steget hos knap halvdelen af de institutioner, som har fået at vide, at de skal flytte, siger hun.
Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, føler sig opmuntret af Rigsrevisionens undersøgelse. Han mener, at de første udflytninger har givet en række værdifulde erfaringer
- Helt konkret er det vigtigt, at man får den ny organisation og ledelse på plads med det samme, siger han.
- Derudover er det vigtigt, at kommuner, lokalsamfund og borgerne gør en indsats for at fortælle om bosætningsmuligheder i modtagerkommunerne. Det er vigtigt også at vise hvilke job og andre ægtefælle-muligheder, der er.
/ritzau/
