Kommunerne er på vej til at afskaffe den traditionelle hjemmehjælp. I stedet skal flere ældre trænes til selv at klare deres personlige pleje, påklædning og rengøring af boligen.
Med et nyt lovforslag baner et flertal i Folketinget vejen for, at ansøgere om hjemmehjælp fra 1. januar først skal igennem et træningsforløb.
Læs alt om Lotte-sagen
Samtidig skal de næsten 150.000, der allerede modtager hjemmehjælp, inden 2017 have vurderet deres mulighed for at blive genoptrænet, så de enten helt eller delvist kan undvære den offentligt betalte hjælp.
Allerede i dag er hjælp til selvhjælp, eller hverdagsrehabilitering, som det hedder i kommunesprog, indført i mange af landets kommuner. Flere er langt og har gode erfaringer, siger næstformand for KL's social- og sundhedsudvalg Anne Møllegaard Mortensen (DF).
- Selvfølgelig kræver det en tilvænning, men når først de ældre er kommet i gang, så oplever de, at deres livskvalitet vokser. De bliver glade for, at de for eksempel selv kan bestemme, hvornår de skal spise, og hvornår de skal i seng i stedet for at vente på hjemmehjælperen, siger hun til Ritzau.
Hun afviser, at kommunerne er drevet af spareiver, men erkender, at med et voksende antal ældre er det nødvendigt at prioritere hjælpen til dem, der har mest behov.
- Der er nogle store generationer af ældre på vej, og i de kommuner, der er godt i gang, kan vi se, at med rehabilitering kan det øgede behov løftes for de samme penge, siger Anne Møller Mortensen.
Siden 2008 er alle borgere i Fredericia med "potentiale" til at klare sig selv tilbudt træning. Omkring halvdelen bliver enten helt eller delvist selvhjulpne, den anden halvdel beholder den fulde hjemmehjælp.
- Nogen har en forventning om, at nu kommer kommunen og hjælper mig. Det gør vi også, men det bliver ikke på den måde, som mange lige har forestillet sig, siger Henning Due Lorentzen (S), formand for social- og omsorgsudvalget i Fredericia Kommune.
- Hvis vi kan se, at borgeren har et potentiale til for eksempel selv at kunne gå på toilettet eller i bad, så træner vi det. Det man kan selv, skal man selv, og det har de fleste efterhånden fået ind under huden.
I Ældresagen er forventningerne til den nye lovgivning blandede. For på den ene side er det positivt, hvis flere ældre kan bevare et selvstændigt liv, men det er bekymrende, at de ældre ikke har et lovkrav på at kunne sige nej til rehabilitering og i stedet beholde hjemmehjælpen.
- Sådan som loven ser ud til at blive skruet sammen, så risikerer vi, at økonomisk trængte kommuner kan presse ældre med truslen om, at de ellers fratages hjemmehjælpen, siger chefkonsulent Olav Feldbo.
Bag loven står regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og De Konservative. Uden for står, foruden Venstre, Enhedslisten, hvor socialordfører Finn Sørensen allerede har hørt om kommuner, der nægter praktisk hjemmehjælp til borgere, der ikke vil rehabiliteres.
- Det bekræfter mine bange anelser om, hvad rehabilitering kan bruges til. Det risikerer at blive et nyt spareredskab for kommunerne, siger han til Ritzau.
FAKTA: Hjemmehjælpskommissionen fastslog i 2013, at borgere med potentiale skal hjælpes til at klare dagligdagen selv* Det skal skrives ind i serviceloven, at kommunerne er forpligtede til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb, som kan afklare, om borgeren kan klare sig selv uden hjemmehjælp.
* Loven træder i kraft 1. januar 2015, og kommer dermed til at gælde for fremtidige ansøgere.
* Samtidig skal kommunerne inden 2017 vurdere, hvor mange af de 147.000 borgere, som allerede er visiteret til hjemmehjælp, der kan rehabiliteres.
* Bag loven står et flertal i Folketinget, som i sommer indgik en aftale om fremtidens hjemmehjælp.
* Aftalen bygger på en række anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen, der i 2013 blandt andet slog fast, at borgere med et potentiale for at forbedre deres funktionsevner skal hjælpes til at klare dagligdagen selv.
/ritzau/
