Danskerne skal i fremtiden oftere spørges, når der skal træffes politiske beslutninger om for eksempel EU-politiske emner.
Det mener partierne Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der vil tage en paragraf i Grundloven i brug til at gennemtvinge folkeafstemninger om for eksempel dansk deltagelse i en fælleseuropæisk bankunion, skriver Berlingske.
For at partierne kan gøre alvor af deres tanker, kræver det, at de tilsammen får 60 eller flere mandater i Folketinget efter valget.
Det vil nemlig være nok til, at partierne med Grundloven i hånden kan sende et lovforslag til folkeafstemning, selv om et flertal i Folketinget mener det modsatte.
Ifølge Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er der tale om en "game changer" i dansk politik.
- Der her kan forrykke magtbalancen i dansk politik. Det vil betyde, at vi får et mere direkte demokrati, hvor de gamle magtpartier ikke bare kan tage meget store beslutninger uden at spørge befolkningen, siger hun til Berlingske.
De tre partier på tværs af Folketinget er sjældent enige om ret meget. Men når det kommer til at være EU-skeptiske, har de fundet et fælles fundament at stå på.
Morten Messerschmidt, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, siger:
- Jeg bryder mig ikke om det der med, at man har et flertal på Christiansborg, som godt nok er valgt af vælgerne, men som ikke repræsenterer befolkningen i det her meget centrale spørgsmål, fordi vi aldrig diskuterer EU i valgkampen, siger han til avisen.
De tre partier står i vægtede gennemsnit lige nøjagtig til 60 mandater i meningsmålinger, så truslen er ikke helt tom.
De er til gengæld også enige om, at der kun skal være en folkeafstemning, når der er grundlæggende principper på spil.
