Der skal ikke laves nationale regler, så offentligt ansatte helt frit kan afsløre fortrolige forhold fra deres region, kommune eller ministerium, hvis bare de kalder sig whistleblowers. De ansatte har tavshedspligt og skal være loyale overfor arbejdspladsen.
Det siger Jan E. Jørgensen, der udover at være folketingsmedlem for Venstre, også er advokat og har været med til at forberede onsdagens høring om whistleblowers i Folketingets retsudvalg.
- Whistleblower er nærmest blevet et honnørord. Skal du nærmest kunne få frit lejde, hvis du kalder dig whistleblower? Det mener vi ikke, siger Jan E. Jørgensen.
- Omvendt er der mange eksempler på, at whistleblowers er kommet med centrale og vigtige oplysninger af stor betydning De fortjener en form for helteglorie. Men hvis vi tager Frank Grevil, så er han ikke whistleblower. Han er landsforræder.
Analytiker Frank Grevil lækkede i 2004 fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om Irak-krigen til Berlingske Tidende. Han blev i 2006 idømt fire måneders ubetinget fængsel, mens avisens chefredaktør, Niels Lunde, blev frifundet.
Jan E. Jørgensen ser tre dilemmaer ved whistleblowers:
- Må de anonymt beskylde deres chef for korruption eller ulovlige forhold?
- Må de skade deres arbejdsplads trods deres loyalitetspligt?
- Må de skade nationale interesser trods deres pligt til fortrolighed?
Jan E. Jørgensen forklarer, at embedsmænd efter tamilsagen ikke må ikke hjælpe deres minister med at begå ulovligheder. De skal kontakte deres departementschef. Hvis det ikke nytter, skal de gå til Statsministeriets departementschef.
Jan E. Jørgensen sidder i byrådet på Frederiksberg, hvor de ansatte ligesom i København anonymt kan kontakte Borgerrådgiveren med deres mistanke.
Hos fagforbundet FTF støtter mand ordninger for whistleblowers i det offentlige og i private virksomheder. Stadig flere virksomheder anmelder ordninger til Datatilsynets hjemmeside, forklarer advokat Helle Hjorth Bentz fra FTF.
- Det er positivt at etablere sådanne ordninger. Det kan være én af måderne til at få de ansatte til at give indberetninger om, hvad der foregår på arbejdspladsen, siger Helle Hjorth Bentz.
FAKTA: Sådan er whistleblower-ordningen i København
I København kan man anonymt kontakte Borgerrådgiveren med mistanke - telefonisk, skriftligt eller personligt.Er man ansat i kommunen eller hos en af kommunens samarbejdspartnere og har viden – eller begrundet mistanke – om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i Københavns Kommune, så har man nu mulighed for at videregive oplysningerne til whistleblowerordningen.
* Whistleblowerordningen er vedtaget af Borgerrepræsentationen og er etableret hos Borgerrådgiveren, som er uafhængig af kommunens forvaltninger, borgmestre og de politiske udvalg. Formålet er ikke at gå efter personer, men efter uacceptable forhold i kommunens administration og borgerbetjening.
* Borgerrådgiveren behandler alle henvendelser seriøst, sørger for at relevante undersøgelser foretages og sikrer, at oplysningerne bliver anvendt konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder i kommunens borgerbetjening og administration.
* Henvendelse kan ske via alle indgange til Borgerrådgiveren: telefonisk, skriftligt, ved personligt fremmøde eller via Whistleblowerportalen. Man skal give oplysningerne i god tro – det vil sige, at man ikke bevidst må give urigtige eller vildledende oplysninger.
* Man kan henvende sig anonymt, hvis man finder en tryghed i, at ingen ved, hvem man er. Hvis man vil være anonym, må man ikke oplyse sit navn eller andet personhenførbart, f.eks. adresse eller telefonnummer. Hvis oplysningerne er givet, har borgerrådgiveren pligt til at registrere det, og så er man ikke længere anonym. Kommunen anbefaler, at man anvender Whistleblowerportalen, hvis man ønsker at være anonym.
Kilde: Københavns Kommune
