Valgmåling: Vælgerne mere delte end nogensinde før

For nogle vælgere var folketingsvalget i 2015 et spørgsmål om økologisk mad, ny politisk kultur og et alternativ til økonomisk vækst.   For andre var valget et spørgsmål om truende arbejdsløshed, usælgelige huse og frygt for, om behandlingen på hospitalet var god nok.   Vælgerne stod ved det seneste folketingsvalg længere fra hinanden, end de nogensinde har gjort før. Og særligt markant var skellet mellem land og by.

Sådan konkluderer professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, der sammen med sin professorkollega Rune Stubager fra Aarhus Universitet står i spidsen for "Den Danske Valgundersøgelse".

Det er en undersøgelse, der er blevet gennemført efter hvert valg siden 1971. Det er Danmarks Statistik, der har stået for at indsamle data, som stammer fra timelange spørgeskemaer.   - Vi kan se meget skarpe mønstre. DF får stort set ingen stemmer i byerne. Mens De Radikale og Alternativet får stort set alle deres stemmer i byerne, siger Kasper Møller Hansen.   - Danskerne står i dag længere fra hinanden, end de har gjort meget længe. Det er et politisk oprør og en polarisering, der manifesterer sig på mange dimensioner.   Det var langtfra kun udlændingedebatten og manglende tillid til Venstres leder, nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der sikrede Dansk Folkeparti det bedste valg i partiets historie.   DF-vælgerne har nemlig i langt højere grad en fundamental oplevelse af, at velfærdssamfundet ikke er så sikkert, når det kommer til stykket, viser undersøgelsen.   Det har formentlig medvirket stærkt til DF's stærke valg, som var særligt udtalt i Sønderjylland. Her fik partiet mere end 25 procent af stemmerne i alle kommuner undtagen Fanø.   Til gengæld fik DF kun omkring 10 procent af stemmerne i København. Her fik Alternativet til gengæld stor opbakning. På Nørrebro fik Uffe Elbæks nystiftede parti 20 procent af stemmerne.   Og forskerne har altså fundet nogle nærmest psykologiske forskelle mellem vælgerne.

- Alternativets vælgere er ikke bange for forandring. Mens mange socialdemokrater gennemsnitligt set har et fokus på at styrke det bestående, siger Kasper Møller Hansen.

Han peger desuden på, at det især er de ældre, der stemmer på de fire gamle partier, V, K, S og Radikale. Særligt udtalt er det for Socialdemokratiet, der med professorens ord er ved at udvikle sig til et gammelmandsparti.   Det er selvfølgelig ikke nyt, at der er forskel på, hvad folk stemmer på landet og i byen, understreger han. Det nye er, at vælgerne er forskellige på så mange dimensioner.   - Nogle vil have vækst på en ny måde og økologi, andre er bekymrede over for velfærdsstaten. Det er ikke bare en konflikt om fordeling og størrelsen på den offentlige sektor.   For de danske politikere giver splittelsen i befolkningen udfordringer, mener Kasper Møller Hansen:   - Vi står i en situation, hvor det bliver sværere og sværere på sigt at føre den konsensussøgende politik, som Danmark på mange måder er kendt for. For hvordan kan politiske partier navigere, når deres vælgere efterhånden er så forskellige?     FAKTA: DF's vælgere er mest bekymrede LA og V mest trygge Er man bange for at miste sit arbejde eller tabe penge på sit hus, er der større chance for at stemme DF. Forskerne bag Valgundersøgelsen 2015 har stillet en række spørgsmål, der skal indfange det, de kalder "social risikoopfattelse".   Det er for eksempel spørgsmål om, hvor bekymret eller utryg man er for at miste sit arbejde, blive overfaldet eller ikke kunne betale udgifterne.    Det er også spørgsmål om bekymring for at have dårligt helbred, miste penge på sin bolig, manglende behandling for sygdom, pleje ved alderdom og manglede praktikplads.   De spørgsmål har forskerne samlet i et indeks. Jo højere værdi, jo mere bekymrede vælgere.    Vælgere med en høj social risikoopfattelse tiltrækkes især af Dansk Folkeparti. Mens Liberal Alliance og Venstre tiltrækker vælgere med en relativt lav social risikoopfattelse, viser analysen.   "Den Danske Valganalyse" er baseret på omfattende spørgeskemaer sendt til 2001 repræsentativt udvalgte vælgere. Knap halvdelen har svaret.   Kilde: Den Danske Valgundersøgelse 2015.   /ritzau/