Der kommer flere ældre, der lever længere, og flere børn og unge, som koster i udgifter både til daginstitutioner og uddannelse. Regningen for danskerne er en af de helt store.
For første gang offentliggør finansministeriet tal for, hvad befolkningsudviklingen i Danmark vil betyde for de offentlige budgetter efter 2020. Og det er udfordrende læsning for politikere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Udgifterne til blandt andet et stigende antal ældre betyder, at der hvert år vil blive ædt 0,6 procent af det samlede offentlige forbrug alene til at dække uundgåelige udgifter.
I dag udgør det såkaldte demografiske træk kun 0,3 procent årligt.
Dermed varsler regeringens nye fremskrivning en fordobling af trækket på velfærdsbudgettet.
- Det viser, at vi må fortsætte med at modernisere den offentlige sektor, og at hvis vi ikke vil arbejde os ud af krisen, kommer det til at koste på velfærden, siger De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, til Jyllands-Posten.
Han har foreslået at dække regningen ved at hæve pensionsalderen til 68 år i 2025 i stedet for i 2030.
Det, der koster, er særligt uddannelsessystemet og sundhedsvæsnet. Desuden stiger udgifterne til daginstitutioner og hjemmehjælp.
I blå blok puster opgørelsen til den interne uenighed om, hvor stor den offentlige sektor skal være. For jo flere penge, der skal bruges på de uundgåelige udgifter som følge af befolkningsudviklingen, jo mere skal der effektiviseres andre steder, hvis udgifterne skal holdes i ro.
De Konservative vil fastholde nulvækst i de offentlige udgifter efter 2020.
Liberal Alliance ønsker en negativ vækst i de offentlige udgifter, mens Dansk Folkeparti vil have en vækst på 0,8 procent.
Venstres finansordfører, Peter Christensen, siger til Jyllands-Posten, at Venstre ikke har lagt sig fast på en økonomisk politik fra 2020 og frem. Han efterlyser en plan fra regeringen først.
/ritzau/
