Bølgerne går højt om elevdemonstrationer mod undervisningsminister Merete Risager. Ikke mange synes egentlig at interessere sig for, hvem eleverne er, hvordan deres gymnasieliv anno 2019 ser ud, og hvad de mener. Nyhedsstrømmen flyder videre, og for mange står nok kun tilbage røgsløret fra en demonstration og balladen om denne.
Om nationale tests – allerede der kom det første stempel i panden
”Nationale tests, åh ja”, siger de med en mine, der ikke vidner om et glad minde fra 10-års alderen. Heller ikke selvom Monique og Natalia vist hører til de dygtige og flittige ’12- tals piger’, vi taler så meget om. Nogle gange omtaler vi dem lidt perfidt – som perfektionisterne. Hvad bilder vi os egentlig ind?
”Det var vist i 4. klasse. Hold da op hvor der blev tænkt og talt. Hvor ligger man nu på kurven? De, der lå lavt, sagde ikke så meget. Det var et tabu”, siger Monique. Hun græd i 8. klasse, da hun fik 4 i et fag.
Natalia og Ali stemmer i med deres erindringer.
”Det var jo en national test”, siger Ali med glimt i øjet og bestemthed i mælet. De finder det naturligt, virker det som om, at der var to grupper i klassen. Dem, der lå over middel, og som talte om, hvor de lå på kurven. Og en anden gruppe, der slet ikke snakkede. Det var dem, der lå under middel.
Allerede der kom det første stempel i panden. Forude venter erhvervsuddannelserne for dem, som bliver ved at få dårlige karakterer, og som politikerne gerne vil give lov til at gå tidligere på pension, fordi de bliver nedslidt. Det er den virkelige nutidige reklamesøjle for stolte danske håndværkere. Uanset hvad der ellers bliver sagt
Om karakterer i gymnasiet – man må endelig ikke stille dumme spørgsmål
Natalia svarer instinktivt, da jeg spørger, hvordan hun har det med at stille et dumt spørgsmål i klassen. Det gør hun nødig.
”Det skal jo gerne fremstå klogt”, siger hun. Selv hvis hun stadig har en rest af stille stolthed i sig, så tag endelig ikke fejl af hende.
Om forholdet mellem lærere og elever gælder det om at kontrollere gamet. Jeg har lovet at skrive det anonymt.
Deres historier er ellers ret sjove, men det er jo et spil, og det ligefrem at publicere sin strategi vinder man altså ingen spil ved. Flere af eleverne bruger velovervejede kneb til at få den bedste relation til deres lærere.
De ved alle sammen alt for godt, at lærerens personlige indtryk er et af de gode kort på hånden.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
”Det er altså ikke smart, hvis læreren ikke kan lide en. Derfor siger vi da altid også tak for i dag, og det var spændende”, lyder det i en umiskendelig ærlig latter om bordet.
Det er en af de mere banale spilleregler, men det husker jeg simpelthen ikke, at jeg eller mine samtidige gjorde i vores gymnasietid.
Overskriften ”Skolen er et skakspil” – den kom fra eleverne selv
Bryce, der vist er lidt et naturvidenskabeligt geni, har lige fået syv i matematik, og han er begyndt at forstå det danske system. Ali griner: ”Bare rolig du skal nok få dit 12-tal”. Bryce har forstået, at der i Danmark lægges meget vægt på, at man deltager aktivt i klassen hver dag. I Nepal handlede det mest om at lære det faglige stof udenad.
Alle er – eller bliver – bevidste om brikkerne og strategierne som i en skakcomputer og som de digitalt indfødte, de alle er. Det er en af eleverne selv, der bare siger det – at skolen er et skakspil. Det er ikke min overskrift.
Da jeg spørger, om de synes, at de nye karakterkrav til gymnasierne i 9. klasses afgangsprøver er et godt eller et skidt system, svarer de på hver deres måde.
”Jeg er ligeglad. Nu kan reformerne ikke ramme mig længere. Min lillebror er bekymret. Bare godt det ikke er os”.
Underforstået i deres svar ligger det, at det jo selvfølgelig vil øge fokus på karaktererne tidligere. Mens uddannelsesministeren taler om at lette nogle af karakterkravene på de videregående uddannelser for enden af uddannelsessystemets fødekæde, strammer vi skruen i begyndelsen af fødekæden.
LÆS MERE:
Jeg har skrevet en længere artikel på Point Of View International ”Skolen er et skakspil – de demonstrerende møgunger som Danmark aldrig hører fra”. Artiklen rejser også spørgsmål omkring den meget omtalte demonstration, men fremfor alt er det samtaler med elever på gymnasiet over to fredag eftermiddage om, hvordan ungdommen egentlig oplever deres skoleliv.
Fotos: Steffen Hedeby
