Offentlige organisationer bruger mange kræfter på at opstille strategier og føre dem ud i livet. Men skal man tro Søren Obed Madsen og hans nye ph.d. afhandling på CBS, så bliver de fleste aldrig implementeret.
- Hvordan strategier bliver oversat af ledere, mellemledere og medarbejdere i organisationen, det er et overset område. Op mod 70-80 % af strategierne omsættes ikke til handling, fortalte Søren Obed Madsen ved et seminar på CBS den 21. november 2013.
I hans ph.d. afhandling har han bl.a. undersøgt, hvor stor betydning sprogbrug, faglighed, kultur og ideologi har for, hvordan teksten bliver fortolket og anvendt, når ledere og medarbejdere læser strategier og relaterer dem til deres hverdag.
Terrorist kan blive til frihedskæmper
- Teksten er ikke svaret, men et produkt af en forhandling, og strategien bliver ofte abstrakt, så dem, der oversætter til handling, selv skal skabe forklaring og mening. I oversættelsen kan alt blive ændret. Ja, en ”terrorist” kan såmænd blive til en ”frihedskæmper”, sagde Søren Obed Madsen.
Pointen var klar: Ledere og medarbejdere implementerer aldrig strategierne - men deres oversættelse af denne.
Og når så mange strategier i det offentlige i disse år skrives ud fra administrative og økonomiske rationaler, hensyn til forvaltningsmæssige og politiske forhold, og af Djøf ‘ere og it-eksperter, så kan man måske nok ane, hvordan strategiernes sprogbrug, faglighed, kultur og ideologi fjerner sig fra sygehusgange, lærerværelser og plejehjem?
For mig som kommunikatør er der en klar konklusion. Naturligvis er der mange overvejelser om, hvordan strategiprocesser bedst tilrettelægges i en organisation, men det ændrer ikke ved, at for slutproduktet – den færdige strategi – så må god kommunikation også være den afgørende eksamen.
Blinker advarselslamperne på ledelsesgangen?
Hvis strategien slet ikke kan kommunikeres klart og tydeligt til dem, der skal arbejde med den, så må ledelsesgangens advarselslampe blinke kraftigt.
Oplevelsen af strategier, der er skrevet hen over hovedet på kerneydelser og fagmedarbejdere, vil få det svært. Ja, de vil måske endda blive direkte modarbejdet.
Gode strategier skal underbygges af fortællinger og klare budskaber, og der skal være fokus på og ydes hjælp til, hvordan strategien oversættes i organisationen.
Prioriter de vigtigste strategier
I nogle år med store forandringer, reformer og nye indsatser overalt har de offentlige beslutningstagere også et ansvar for at forsøge at styre denne pipeline lidt, så de vigtigste strategier får maximal opmærksomhed.
Der er simpelthen en grænse for, hvor mange nye strategier, der kan sendes ind ad døren, med håb om at blive forstået, oversat og implementeret. Det handler også om god ledelse:
Der er en grænse for, hvad der overhovedet kan kommunikeres.
Tal til tillid, tro og drømme
For mange medarbejdere i den offentlige sektor handler deres engagement og arbejdsglæde om deres faglighed og om den kerneydelse, som de har valgt at arbejde med.
Det er her, der skal skabes tillid, tro og drømme. Det er her, strategierne skal forstås og virke.
Handler den ”Den døende Djøf‘er” om noget af det samme? Kommunaldirektørforeningen udskrev i anledning af foreningens 100 års jubilæum en prisopgave om ledelsesudfordringer i fremtidens kommuner.
Vinderen blev udviklingskonsulent Morten Rüsz fra Viborg Kommune – en Djøf‘er der alvorligt syg begyndte at se sit fag og velfærdssamfundet på nye måder – og i sin vinderopgave bl.a. skrev (citeret fra DJØF-bladet, juni 2013):
”Velfærd i bevægelser finder sted i relationen mellem mennesker, der deler en mission. Mennesker, hvis liv er for korte til organisationsdiagrammer, MUS-samtaler og kommandoveje. De tager ikke imod ordrer, men lader sig motivere. De er en del af en ustoppelig bølge, som forfølger en mission til gavn for det samfund, de er en del af”.
Færre, men bedre strategier
Hvis ikke vi kan fortælle, hvor vi går hen og motivere og engagere, så går vi ingen steder, hvor meget vi end taler, vedtager reformer, skriver strategier, sætter i system, videndeler, udarbejder best practice eksempler og laver kampagner.
Måske er en del af svaret færre, men bedre og mere velkommunikerede strategier.
Til inspiration:
Læs også Søren Obed Madsens artikel "Styringsværktøjer som en en virus".
