I sommer lød det, at Frankrigs regering vil forbyde mobiltelefoner i skolerne, og der er straks fulgt op med debat og forslag i Danmark.
Den digitale verden er en del af vores hjerne, vores mentalitet, vores sjæl
Lad os tænke tilbage på fortidens opdagelsesrejsende. Hvor mange af urtidens mennesker der, før større skibe blev opfundet, stod ved kysterne og tænkte - hvad er der mon derude, derude ved havets ende. De drog afsted på flåder af træ, og et utal druknede. Derfor troede folk, der var en afgrund. Der var jo ingen, der kom tilbage. Hvilken verden åbnede sig siden. Nye kontinenter, nye drømme.
I dag går børn og unge rundt med alle verdens mirakler i deres lomme, så tæt på dem som muligt. Og de smider den aldrig væk. Sker det, går skærmen i stykker, så handler det hele om, hvordan man får en ny i en fart.
"Never doubt that a small group of thougthful, comitted citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has" (citat af Margaret Mead)
Den digitale verden er ikke en del af vores fysiske organer. Den er en del af:
- Vores hjerne.
- Vores bevidsthed
- Vores mentalitet.
- Vores sjæl.
Den digitale verden er vores ungdoms, børns og verdens fremtid. Det bliver ikke lavet om, uanset hvad hvem mener.
Se omkring dig hvordan mobiltelefoner, ipads og digital teknologi bliver en integreret del af vores alles liv fra morgen til aften, fra vugge til grav. Hvordan digitale adgange, som fx mobiltelefonen, bliver en forudsætning for dit daglige liv.
At tage smartphonen fra en moderne ung, vil være som at tage skibet fra fortidens opdagelsesrejsende. Drømmen brister. Det er en vanvittig fanatisk, religiøs forestilling. Det er en utopi. Det er som Nordkorea.
Smartphonen som teknologi rummer selve livet og selve løsningerne på det meste: Rejserne, økonomien, kærligheden, venskaberne, underholdningen, musikken, tøjet, møblerne - og i øvrigt alverdens gamle leksikoner og al tilgængelig viden i hele verden om hvad som helst.
Syv eksempler på hvor vi har brug for vores dygtige ungdom
Det tror da pokker, at ungdommen har svært ved at lægge telefonen fra sig - og også os voksne faktisk - selvom både de og vi jo også skal gøre det, for ingen kan rumme hele verden døgnet rundt og samtidig være til stede der, hvor vi er lige nu.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Det er det samme som at begå mentalt selvmord, og derfor skal vi selvfølgelig tale om både det gode og om det svære. Om muligheder og om risici. Om den digitale sundhed, om at kunne slukke det digitale flow, om at være tilstede.
Vi skal gøre det ud fra virkeligheden. Vi skal tale til vor ungdom, der hvor den er. Ikke der hvor vi tænker den burde være, for så taler vi jo ikke til dem, men forbi og hen over hovedet på dem.
Læs også: Min datter bliver student - kan vi måske tale om noget andet end karakterer?
Virkeligheden er, at den digitale udvikling forløber så hurtigt, at såvel vi enkelte mennesker, som arbejdspladserne og organisationerne har svært ved at følge med. Virkeligheden er også, at vi har brug for at inddrage de unge, digitale indfødte på nye måder for, at mennesker, demokrati og samfundsindretning kan følge med.
I stedet for at tage afsæt i at tale om forbud mod mobiltelefoner på skoler, så lad os tage afsæt i at tale med vores unge om, hvordan vi bruger mobiltelefonerne bedst i skolegangen også som en del af læring og uddannelse.
Vi skal invitere ungdommens stemme til at sidde arm i arm med alle os ældre. Overalt i vores samfund. Det er os voksne og gamle, der skal starte med at lytte og forsøge at styre lysten til at fortælle om alt det, vi synes.
Der tales om at udvikle "digital dannelse" i uddannelsessystemet. Det bekymrer mig altid en smule, når akademisk sprog og begrebsverden begynder at fylde i diskussionerne.
Det afgørende er, at vi taler ud fra virkeligheden og sammen med ungdommen.
"De mennesker, der er skøre nok til at tro, at de kan ændre verden, det er dem, der gør det" (citat af Steve Jobs)
Lad mig give syv eksempler på, hvor vi har brug for vores dygtige ungdom:
- Ledelse og organisation. I den digitale eksplosion vil mange topledere, beslutningstagere og politikere oppe i årene - som man jo typisk er på de poster - ikke være i stand til at finde de rette løsninger i vores organisationer og på vores arbejdspladser. Vi skal opbygge teams, der bryder gamle hierarkier ned, og hvor yngre digitale kræfter sidder med om bordet. Vi skal gøre op med måden at organisere os på. Jeg har set digitale projekter kuldsejle eller blive for komplekse, fordi det digitale blod ikke har fået gode nok pladser omkring bordet, når retningen skal lægges, og detaljerne dirigeres.
- Sociale medier. Når vi forfærdes over Twitter og Donald Trumps succes og forarges over Facebook, dets debattråde og dets globale magt, skal vi ikke vende den anden kind til. Vi skal tale om, hvordan vi kan bruge de sociale medier bedre for vores demokrati og for vores vestlige værdier.
- Det digitale sprog. Ungdommen kastes fra sårbare børne- og teenageår ud i sociale medier med alle dets lyse og mørke sider. De begår fejl. Men de lærer koderne, det præcise sprog og den tone der hører hjemme meget hurtigere end os andre i hvert enkelt digitalt system, de møder. De rummer også løsningerne.
- Global dialog. Sikke nogle spændende globale samtaler vi kan få i vores skoler og uddannelser. At lytte til og indgå i dialog om klima, flygtninge og terror på tværs af kulturer, religioner og folkeslag. At tale om hvordan vi hver især ser verden, og hvad vi kan gøre i fællesskab. Mine børn kom i lejrskole stort set på samme måde, som jeg gjorde for mange år siden - den traditionelle tur til Berlin.
- Lærerplaner. Når jeg hører om lærerplanerne for nogle fag virker det ikke på mig, som om den digitale verden helt er trådt ind i læreplanerne i samme tempo som udviklingen omkring os. Lad os drøfte med ungdommen, hvordan vi kan gøre det globale og digitale til en naturlig del af hverdagen i det danske uddannelsessystem.
- Computerspil. I stedet for mest at tale om computerspils skadelige virkninger på drenge, så lad os fx også tale om hvilke kompetencer drengene får, deres teknologiske indsigt og deres engelske sprogevner. Jeg har set unge, der lærer bedre at tale engelsk via computerspil end gennem at læse gamle digte op i klassen for deres kammerater.
- Markedsføring. Nogle gange tales der om, at uddannelser ikke må markedsføre sig for overfor de unge. Men det er som om, der tales om markedsføring. som det var ”dengang mor og far var unge”. At informere om og have dialog om uddannelsesmuligheder i øjenhøjde med unge mennesker det foregår i 2018 på de platforme, hvor de unge findes med de medier og de budskaber, som anvendes der.
En rød tråd i alle eksemplerne er, at selve tempoet i forandringerne adskiller sig fra, hvad voksne generationer før har oplevet. Globaliseringen, som har gjort kloden lille, meget lille. Digitaliseringen, som disrupter alt, vi kender.
Elektricitet - aldrig i livet om han skulle have det lort ind på sin gård
I en fjern krog i min slægt reagerede en gammel onkel med vrede, da elektriciteten kom til landdistrikterne. Aldrig i livet om han skulle have det lort ind på sin gård. De kabler kunne da sikkert tænde ild, og han havde det fint, som han havde det.
Husker du, hvor kort tid siden det er, at man ikke kunne streame en film eller en fodboldkamp på sin telefon?
Sandheden er, at vi alle bliver sat af den digitale eksplosion. Når nye generationer, der er opvokset med ipads, om et øjeblik kommer ud på arbejdsmarkedet, vil selv 30-40 årige blive udfordret.
Alt det vi ved, alt det vi har prøvet, og alt det vi gerne vil bestemme. Fordi vi nu har så meget erfaring, uddannelser og titler og er så pokkers kloge. Sandheden er, at vi ikke selv er i stand til at vide, hvor meget af det vi ved, der i virkeligheden bliver ubrugeligt i morgen.
Vi skal derfor lytte. Og så finder vi også ud af, at vi ældre ved meget, der kan bruges. Derfra kan vi sætte os sammen - ung som gammel - og lave løsningerne.
"You can't stop the waves, but you can learn to surf" (citat fra Buddhis Offerings, 365 days, 14. august)
Måske er kunsten at lære at surfe på forandringens bølger. Lytte til forandringerne først. Dernæst til erfaringerne. Og så smelte forandringer og erfaringer sammen.
Hvis vi holder op med at tale til ungdommen om, alt hvad den skal og ikke skal. Hvis vi holder op med at tale om ungdommen som nogle, der skal tages under behandling og laves regler for og kontrolleres i fremdriftsreformer, men som nogle vi har tillid til.
Som vi har drømme for, og som Danmark 2.0 har brug for.
Mere følger. Har du kommentarer eller bemærkninger skriv dem gerne eller mail til [email protected]. Du kan også kontakte mig via komsj.dk.
