Offline er titlen på en bog af den begavede læge Imran Rashid. Han peger på de skadelige virkninger af den digitale revolution. Han har ret i meget. Vi skal være opmærksomme.
Men vi er Online. Det er det paradoks, vores generationer har fået til opgave at tackle. Vi skal være verdensmestre til at tale om digitale fordele og digitale ulemper. Vi skal udnytte som nation, at Danmark er blandt verdens digitale frontløbere. Verden er digital og global.
Det er naturligt, at distancer mellem generationer forstørres. Når forældrene går på Facebook, går de unge på Instagram, og når de voksne kigger med, går børnene på Snapchat. Sådan er det. Vi voksne, vi vil aldrig kunne følge med.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Når vi skal bygge Danmark 2.0, skal vi overalt i vores samfund have vores dygtige digitale indfødte med ombord. De digitale indfødte, som erhvervsforskeren Søren Shultz Hansen så glimrende har beskrevet. Vi skal styrke dialogen mellem generationer.
Det er på en og samme tid paradoksalt og befriende, at den digitale revolution tvinger os til at tale bedre sammen. Vi skal passe på, at de revner, der er i fundamentet af det vestlige, demokratiske velfærdssamfund ikke bliver større. De værdier generationer har sloges for – herunder ytringsfriheden.Det er ikke en selvfølge. Det nytter ikke at være sur på sociale medier. Vi skal bruge sociale medier godt.
Vi skal også erkende og anerkende skismaet mellem, at den digitale verden kræver struktur, matematik, IT-specialister og regneark, og at systemernes energi samlet set, nærmest umærkeligt, har en tendens til at glide mod målinger, kontrol og dokumentation. Vi skal huske mennesket. Intet mindre.
Det omdiskuterede system med nationale tests i folkeskolen, børn og unges oplevelse af pres og stress og skrappe fraværsregler i gymnasier. Det er eksempler, hvor opmærksomheden på mennesket – i dette tilfælde ungdommens stemme – er udfordret.
Måske er der ikke en gang skurke, vi skal pege på. Det er måske resultatet af en revolution, som vi nu skal lære at tackle. Sammen. For vi kan ikke hver for sig.
Det har jeg skrevet en lang kronik om på Point of View International ”Ungdommens stemme i Danmark 2.0”. Du kan også følge en ny Facebook side med samme navn.
