Tommy Horn adm. dir. i A/S Bevola
CSR (Corporate Social Responsebility), eller på dansk, virksomhedens sociale ansvar og klimamæssige holdning. Så er forkortelsen sat på plads og lad os så forholde os til CSR, som det emotionelle stærke innovationsværktøj, som jeg ser det er, for både virksomheder og organisationer.
Men jeg vil starte et helt andet sted, nemlig i hjernen. Når vi som mennesker tager beslutninger, så tager vi mere end 80 % af vores beslutninger med følelserne, og altså mindre en 20 % med fornuften. Jeg er ikke hjerneforsker, men kan blot konstatere, at følelsesområdet i vores hjerne er langt kraftigere end det område der styre fornuften. Så dybest set, er vi som individer primært styret af vores følelser - og kan vi som ledere lære, at bringe denne side af medarbejderen i spil, så kan vi skabe nogle helt fantastiske resultater med den organisation vi leder. Men vi kan også bruge dette til at møde vores samarbejdspartnere og kunder, og ikke mindst når vi som organisation skal forstå et marked eller et klientel.
En transformationsøkonomisk virkelighed
Dette bringer mig videre til at tage fat i de tendenser, som er bærende i nutid og fremtid. Jeg er ofte rundt at holde foredrag, og jeg udnytter altid muligheden for, at stille spørgsmålene, hvad er transformationsøkonomi, hvad er CSR og hvad er marketing 3.0? Der er som hovedregel ikke mange der ved, hvad jeg snakker om, udover CSR - der kan være få, der vover pelsen. Men det er i det transformationsøkonomiske perspektiv, at vi skal finde baggrunden for, hvorfor CSR er et nødvendigt gode, i fremtidens drift.
Transformationsøkonomi er den samfundsstruktur vi alle er en del af, det er fortsættelsen af oplevelsesøkonomien, som igen var fortsættelsen af industrisamfundet. Det bærende element i transformationsøkonomien er fortsat oplevelser, men kombineret med læring. Så når vi som individer skaber opleverser, så skal de indeholde læring. Vi skal komme klogere hjem end da vi tog ud. Ydermere kan forskerne se, at vi som mennesker indeholder flere identiteter, og at vi oftere skifter identitet. Det betyder også, at vi vil se en større grad af individualisme i fremtiden. Denne udvikling giver organisationer spændende udfordringer. Hvordan styre vi individualisme i teams og hvordan kombinerer vi denne udvikling med co-creation (samskabelse)? Men lige så interessant, hvordan agerer vi i forhold til forbrugeren, som på mange måder forventer mere og dybere forhold til både det politiske parti, firma eller den offentlige enhed, man beslutter sig for at samarbejde med?
Klodens overlevelse
I transformationsøkonomisk perspektiv er der opsat et tankesæt ”marketing 3.0”, der har det overordnede mantra ”vi skal sikre en bedre verden”. Det handler altså ikke længere om fokus på produkter, ydelser eller specifikke ideologier, men klodens overlevelse.
Klodens overlevelse kan anskues i to spændende perspektiver: Klima og menneskers måde at interagere med hinanden og vores evne til at få alle med, stærke som svage. Klimaet er på mange måder en forholdsvis simpel opgave, vi skal have styr på vores overforbrug, nedsat emissionen og have gang i en form for cirkulær økonomi. Klimaet handler om et stærkt politisk reguleringssystem og en global enighed om det nødvendige i, at få styr på den gigantiske uorden menneskeheden har skabt over de sidste 120 år. Så handler det om at skabe klare og kontante adfærds- og holdningsændringer, hos alle befolkninger og udvikle nye typer af produkter, der på alle måder stimulerer fremtidens adfærd.
Det andet perspektiv, er måden vi interagerer med hinanden som individer. Her har vi fået en vanvittig udfordring efter finanskrisen. Alt for mange mennesker har ikke længere noget at stå op til om morgenen, og mange unge mennesker ser ikke nogen grund til at uddanne sig. Alene i Danmark er mere end 600.000 udenfor arbejdsmarkedet og heraf er mere end 100.000 unge. Vi har altså ikke længere et kortsigtet problem, og ej heller ikke kun et problem som politikerne skal tage sig af, det her er et samfundsproblem, som alle dele af samfundet skal forholde sig til og forsøge at løse.
Fremtidens værktøj
CSR er i forhold til ovenstående beskrivelse helt klart fremtidens værktøj og driver det element, der skal få politikerne, virksomhedslederne og den offentlige sektors ledere til at forstå, at vi skal samarbejde om at løse udfordringerne, og ikke ses som en økonomisk belastning og heller ej spild af tid. Det vil komme til at kræve anderledes og bedre ledelse og et klart fokus på mennesker og deres individuelle muligheder og kompetencer. Vi skal forstå, at talent kommer indefra og kan ikke ses udefra. Og ligeledes er arbejdstid blot en faktor som ikke skal bruges som ledetråd for, hvor god man er eller ens evne til at skabe resultater. De bedste hits er skrevet på mindre end 20 min., så hvorfor sortere ud fra, hvem der kan holde til at arbejde 37 timer om ugen. Det er ikke noget mål i sig selv. Ydermere skal vi lære at udnytte IT til at arbejde hvor og som vi vil, der er sket nye ting på den front siden man opfandt e-mailen. Men det er klart, at det kræver ny- og udsyn, fra dem der skal lede og mod til at skabe både forandring og forvandling.
Fremtidens virksomhed skal påvise, at de tager dette samfundsansvar, gennem stærke værdier og vi skal bruge CSR som en unik innovationsdriver og som den løftestang der både løser de klimamæssige problemstillinger og de store samfundsmæssige udfordringer. Bevola har lige modtaget årets CSR Award Peoples Prize 2013 for virksomheder under 100 medarbejdere. Bevola er et rendyrket bevis på, at klimaoptimering og socialt ansvar er en forudsætning for vækst. Bevola er også bevis på en rummelig virksomhed, hvor der er plads til alle former for mennesketyper, uanset køn, etnisk baggrund, funktionsnedsættelser, uddannelse eller fortidens sønder, vi fokusere udelukkende på kompetencematch og passion.
CSR er fremtidens værktøj og vi har muligheden for at blive de bedste i verden til denne disciplin, hvis vi blot smider alle fordomme, gamle ledelsesteorier og irriterende faste rammer for hvad der er rigtigt og forkert, væk. Der er både øget konkurrencekraft, øget vældfærd og økonomisk vækst ude i horisonten.
Lad os nu komme i gang for alvor, lad os sammen skabe fremtidens samfund, skabt på gensidig respekt for det enkelte individs muligheder. Vi skal ikke bare være verdens lykkeligste, vi skal være verdens bedste.
Stafetten går til Musa Kekec
Herfra går stafetten videre til Musa Kekec, HR-partner i Novo Nordisk, der ligger på en femteplads blandt verdens mest bæredygtige virksomheder i "The Global 100".
