Med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013 skal individuelle og helhedsorienterede indsatser i et ressourceforløb udvikle arbejdsevnen hos borgere der har komplekse problemer ud over ledighed. Beskæftigelsesministeriet har i denne forbindelse et stort fokus på borgerens medbestemmelse og på samarbejdet mellem borger og sagsbehandler. Undersøgelser peger på, at ejerskabstilgangen øger sandsynlighed for at beskæftigelsesfremmende aktiviteter hjælper borgeren videre i livet. Ideen er, at borgeren hjælpes til og tager ejerskab til en proces, der fører til genopbygning af en arbejdsidentitet og en bevægelse i retning af arbejdsmarkedet, frem for at forblive passivt forsørget. Dette gælder også for borgere med psykiske helbredsproblemer, som nok har behov for en behandlingsindsats, men ellers har de samme behov som alle andre.
Borgeren er naturligvis det centrale omdrejningspunkt i ejerskabstilgangen. Det er borgeren, der skal motiveres til at tage et større ansvar for sit eget liv og blive i stand til at stå i spidsen for en proces, der leder frem til beskæftigelse. Det er dog vigtigt at fastslå, at ejerskabstilgangen også i høj grad berører dem, der skal hjælpe borgeren på vej. Det gælder sagsbehandlere i jobcentret og socialforvaltningen, sundhedspersonale, arbejdspladserne samt borgerens sociale netværk. Ejerskab kan kun fungere i et aktivt og støttende samspil mellem alle involverede omkring borgeren.
”Hvorledes skabes der ejerskab til ressourceforløb i jobcentrene, og hvad virker i for den enkelte borger med en psykisk lidelse på vejen tilbage til arbejdsmarkedet? ” spørger Lars Toft i det seneste blogindlæg. For at besvare det spørgsmål bedst muligt, vil vi fokusere på borgeren, sagsbehandleren og sundhedspersonalet. Ejerskab går begge veje. Sagsbehandleren også skal tage ejerskab til processen, der skal hjælpe borgeren til at tage ejerskab.
Ejerskab hos sagsbehandleren og sundhedspersonalet
På det sundhedsfaglige område såvel som på beskæftigelsesområdet har man to funktioner i kontakten med borgeren: Én støttende og én, hvor man stiller krav. Hvis borgeren har psykiske helbredsproblemer, er det afgørende at stille krav, der er passende, og som giver mening for borgeren. Den krævende funktion kommer til udtryk, når professionelle udtrykker forventninger til borgeren. Eksempelvis, at borgeren møder op til de aftaler, vedkommende selv har booket, og at han eller hun har forberedt sig til møderne. Det er vigtigt, at den professionelle selv oplever, at dette er meningsfuldt og kan opleves som delmål i den overordnede proces. Denne forståelse hos sagsbehandleren kan siges at fremme sagsbehandlerens ejerskab til opgaven.
Hos både sagsbehandler og behandler kan den støttende funktion komme til udtryk ved at lytte opmærksomt til borgerens klager. Ros af borgeren – f.eks. af at vedkommende møder op, på trods af psykisk sygdom – kan være støttende, men det er vigtigt at anerkendelsen udtrykkes oprigtigt. En anerkendelse af borgerens angst for tilbagevenden til arbejdsmarkedet vil også opfattes som støttende. For borgere med psykisk sygdom giver det lindring at vide, at de ikke er alene med tilstanden. At tale om borgerens ressourcer kan også virke som en støttende faktor, fordi borgeren kan have vanskeligt ved egenhændigt at finde ressourcerne. Der stilles altså store krav til sagsbehandleren.
Ejerskab hos borgere med psykiske helbredsproblemer
Særligt for borgere med psykiske helbredsproblemer er det afgørende at helbredsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter inddrages samtidigt i indsatsen for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har at gøre med tilstande, som griber ind i vores opfattelse af os selv, vores omgivelser og vores muligheder.
Et dansk metodeudviklingsprojekt brugte ejerskabstilgangen til at hjælpe langtidssygemeldte borgere med psykisk sygdom tilbage på arbejdsmarkedet. Det blev foretaget af PPclinic i 2011. Resultaterne viste, at 83 % af de deltagende borgere kom tættere på arbejdsmarkedet efter kursusforløbets afslutning. 6 % og 12 % af deltagerne blev raskmeldt til henholdsvis job eller ledighed. De resterende deltagere kom tættere på arbejdsmarkedet ved, at de efterfølgende indgik i en virksomhedspraktik. En opfølgning efter et halvt år viste, at 79 % af deltagerne var raskmeldte og enten i job eller jobsøgende på ordinære vilkår.
Projektet viste, at borgeres ejerskab bl.a. kan fremmes ved at borgerne er medbestemmende på flg. måder:
- Borgeren valgte selv initiativer og indsatser f.eks. i forbindelse med beskæftigelsesmæssige aktiviteter som praktik.
- Borgerens værdier, mål og muligheder blev systematisk kortlagt og udfordret.
- Borgeren fandt selv en praktikplads eller uddannelsesmulighed med støtte fra sagsbehandler.
- Borgeren bookede selv møder og tog ansvar for samarbejdet med sagsbehandler.
Samarbejde mellem professionelle fremmer ejerskab hos borgeren
En hollandsk undersøgelse viser, at samtidighed i lægelig afklaring og behandling og beskæftigelsestiltag hjælper mennesker med psykiske lidelser hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet sammenlignet med gængse metoder (van der Feltz-Cornelis et al., 2010). Et lignende resultat findes i den hollandske undersøgelse af Vlasveld og kolleger (2008), hvor det ses, at tværfagligt samarbejde mellem borgeren, sundhedspersonale og beskæftigelsespersonale fremmer ejerskab og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det konkluderes, at det er vigtigt, at den beskæftigelsesrettede indsats kombineres med den rigtige behandling. Hvis et menneske lider af uopdaget og ubehandlet depression, kan det være vanskeligt for vedkommende at tage ejerskab over en indsats uden forudgående lægelig og/eller psykologisk behandling. Den rigtige behandling øger således borgerens evne til at tage ejerskab.
Ejerskab er ikke en metode man kan lære og derefter mestre. Det er derimod en tankegang, en bestræbelse og en handling. Når det drejer sig om borgere med psykisk sygdom vil denne bestræbelse konstant blive udfordret og behøve modifikation. Hvis ejerskabstankegangen skal gennemføres, kræver det at alle trækker på samme hammel: borger, jobcentermedarbejder, arbejdsmarked og sundhedspersonale. På kort sigt kræver det en ekstra indsats af alle. På langt sigt giver det bedre resultater og større arbejdsglæde for alle parter. Anvendt på den rigtige måde fremmer ejerskabstilgangen vores mulighed for at tage personligt ansvar.
Stafetten går til Hans Christian Knudsen
Vi vil gerne give stafetten videre til Hans Christian (HC) Knudsen som er beskæftigelseschef i Jobcenter Hedensted. Vi glæder os til HC's svar på spørgsmålet: Hvordan får man de bedste resultater, når unge kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes tættere på uddannelse og arbejdsmarked?
