Det er lægestandens dinosaurer, der truer med at fjerne humanismen, og den politiske inerti overfor social ulighed, vi skal være bekymrede for, siger Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han er optaget af at fjerne ulighed i sundhed, og en af hans kæpheste er den sårbarhed, som læger taler sjældent om, og som er med til at gøre patienter ekstra sårbare.
Ifølge professoren lærer læger at være bange for det subjektive, og konsekvensen af det kan blive, at læger medvirker til at få skabt patienter, der er unødvendigt sårbare. Sårbarheder kan også forstærkes eller direkte skabes på grund af sundhedsvæsenets organisering, specialisering og kultur. For eksempel vælger patienter med flere sygdomme typisk en af sygdommene ud, som de gør til deres primære, og det er som regel den, der behandles dér, hvor de føler sig hørt og set, og de andre sygdomme bliver dermed ikke behandlet optimalt.
- Hvis en læge i stedet er nysgerrig på sine patienters sårbarheder, på selve mennesket i patienten, så vil den tendens være mindre, Som sundhedsansat forsøger man hele tiden at løse problemer, måske uden at forstå omfanget og dybden af en patients tilstand, sigere han og fortsætter, - Jeg mener, at iagnosegarantien er det værste, der er sket, og at man skal gøre som Einstein sagde – nemlig bruge mest tid på at forstå problemet.
Morten Sodemann mener, at læger med fordel kan blive mere opmærksomme på deres egen sårbarhed, fx deres fordomme og bias i mødet med patienterne. Det har han skrevet en (gratis) bog om, som du kan hente som PDF: Sårbar, det kan du selv være.
