Tak til adm. direktør Kristian Wendelboe, som i sit indlæg spørger mig, hvad vi i DI vil fremhæve, når vi om 10 år ser tilbage på udbudslovens betydning for det offentlig-private samarbejde?
Når vi i DI om ti år ser tilbage på udbudslovens betydning for det offentlig-private samarbejde, håber vi at kunne fremhæve mindst tre ting:
OPS - Få overblik her
- At flere opgaver lægges ud i konkurrence
- At øget dialog fører til bedre løsninger
- At totalomkostninger står centralt i vurderingen af en vares pris Det er væsentlige forudsætninger for et offentlig-privat samarbejde, der er præget af gensidig tillid, og som udgør et stærkt fundament for udviklingen og afprøvningen af nye løsninger. Bedre løsninger gennem dialog Udbudsloven vil gøre det muligt for de offentlige indkøbere og virksomhederne at være i dialog i langt højere grad end i dag. Det vil forhåbentlig betyde, at kommunen får opført lige præcis det plejecenter, der bedst imødekommer behovene hos beboerne og personalet. Eller at regionen får indkøbt de mest effektive scannere. Dialog gør det muligt at bringe markedets viden i spil og forene den viden med erfaringerne i den offentlige sektor. Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er gratis for hverken virksomheden eller det offentlige at være i dialog. Det koster tid og penge. Derfor opfordrer DI til, at man fra centralt hold iværksætter et projekt, hvor anvendelsen af de dialogbaserede udbudsformer følges på tæt hold. Det skal samtidig bidrage til at sprede de gode erfaringer og succeshistorier.Udbuds-stafetten
Relevante aktører bidrager til Udbuds-stafetten med ny viden og betragtninger om den kommende udbudslov. Læs alle indlæg her.
Øget dialog skal gerne bidrage til at øge tilliden i det offentlig-private samarbejde. Det vil forhåbentlig få den betydning, at de offentlige indkøbere vil stille flere og flere krav til funktionerne i udbuddene frem for detaljerede krav til processen.
Det vil sige, at der opstilles mål for, hvor rent der skal være på rådhuset, men at det overlades til virksomhederne at planlægge rengøringen. Eller at kravene til skolebordene fastsættes med udgangspunkt i de behov, de skal opfylde hos eleverne, frem for om bordene er lavet af det ene eller andet materiale. Fokus på totalomkostninger De nye udbudsregler giver mulighed for at inddrage flere former for omkostninger end anskaffelsesprisen, når de offentlige indkøbere skal vurdere prisen på en vare. Det drejer sig eksempelvis om de omkostninger, der knytter sig til at anvende og bortskaffe et bestemt produkt eller købe en given service. I DI håber vi, at det vil føre til et øget fokus på totalomkostninger. Så det måske ikke længere er køleskabet med det laveste prisskilt, der købes ind, men det køleskab der har det laveste elforbrug, og som holder længst. For danske virksomheder er dygtige til at udvikle bæredygtige løsninger og vil gerne samarbejde med den offentlige sektor om at afprøve nye løsninger.Det kræver blot, at der udvikles enkle og generelle modeller til at beregne de forskellige typer omkostninger og, at de modeller bruges på tværs af den offentlige sektor, så virksomhederne ikke skal forholde sig til mange forskellige måder at beregne omkostningerne på.
Mere konkurrence og fokus på kvalitet Flere af den offentlige sektors opgaver skal lægges ud i åben konkurrence, end de er i dag. For konkurrencen sikrer, at opgaverne løses af de leverandører – offentlige eller private – der kan gøre det bedst og billigst. Det er en væsentlig forudsætning for at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Konkurrence løfter samtidig kvaliteten i de ydelser, borgerne modtager, fordi de private virksomheders viden bliver bragt i spil. Det kan eksempelvis føre til, at skæve vrid hos medarbejderne på et plejecenter kan afhjælpes ved at indføre ny teknologi. Teknologi, som kommunen ikke lige kendte til, men som en virksomhed har erfaring med fra et udenlandsk marked. Pris fylder meget, når de offentlige ordregivere vurderer tilbuddene fra virksomhederne. Prisen skal naturligt nok fylde en del, men DI opfordrer til, at prisen suppleres med et bredere fokus på kvalitet. Hvor det også vægter, hvordan virksomhederne kan bidrage med at udvikle kvaliteten i forskellige former for partnerskaber med sygehusafdelingen eller sundhedshuset undervejs i kontraktperioden. 2025 skal blive til virkelighed Med udbudsloven får vi en unik mulighed for at trække en streg i sandet og nytænke det offentlig-private samarbejde. Det skal vi gøre sammen i en åben og positiv ånd, hvor tidligere tiders vanetænkning erstattes af nytænkning. Der vil uden tvivl være nogle sten på vejen, når de nye regler træder i kraft. Derfor mener vi også i DI, at det er vigtigt, at myndighederne udfolder en stor vejledningsindsats målrettet de indkøbere og tilbudsgivere, der hver dag har reglerne inde på livet. I DI vil vi arbejde for, at udbudsloven bliver en succes. Temaet for årets OP-konference, som DI arrangerer sammen med KL og Danske Regioner, er derfor også, hvordan det offentlig-private samarbejde kan udvikles i lyset af de nye muligheder i udbudsloven. Konferencen finder sted den 9. november 2015. Jeg vil gerne sende stafetten videre til Bent Hansen, formand for Danske Regioner, med følgende spørgsmål: Hvilke muligheder ser regionerne i den nye udbudslov for at fremme innovation og offentlig-privat samarbejde i sundhedssektoren?
