Bo Smith Udvalgets anbefalinger: Kodeks, åbenhed og mere embedsværk

Udvalgets anbefalinger

Udvalgets anbefalinger har tre overordnede mål. For det første at embedsværkets varetagelse af de grundlæggende opgaver tilpasses de krav, der stilles i dag. For det andet at styrke og præcisere embedsmændenes fokus på de regler og normer – embedsmandsdyderne – som skal ligge til grund for arbejdet. Og for det tredje at sikre tilliden til embedsværket i Danmark.

 Anbefalingerne omfatter tre grupper af forslag:

• »Kodeksløsninger«, hvor regler og normer for god embedsmandsadfærd tydeliggøres og indlejres i embedsværket.
• Institutionelle løsninger, hvor kravene til embedsmændene sikres internt i organisationen eller eksternt i samspillet med bl.a. Folketinget.
• Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens om embedsværkets arbejde.

    Læs meget mere her Kodeksløsninger Udvalget foreslår:  

• at der udarbejdes en kort, lettilgængelig fremstilling af de regler og normer, der gælder for embedsmænd – et »kodeks«. Udvalget kan anbefale det kodeks, der er udarbejdet for staten, og har endvidere udarbejdet et udkast til kodeks for regioner og kommuner,
• at kodeks forankres bredt politisk for at sikre, at der er bred opbakning til grundlaget for embedsværkets virksomhed,
• at kodeks anvendes aktivt i staten, regionerne og kommunerne, og at der følges op på embedsmændenes kendskab til og anvendelse af kodeks.

Institutionelle løsninger 

Udvalget foreslår internt i ministerierne:

• at det på de enkelte ministerområder overvejes at etablere tværgående enheder med den opgave at bistå med tværgående initiativer samt med håndteringen af dag-til-dag-politiske udspil – »den lille politik« – således som det kendes fra nogle ministerier, 
• at de enkelte ministerier vurderer, hvorledes gennemførelsen af politiske beslutninger kan styrkes, f.eks. ved at denne opgave forankres på højt ledelsesniveau,
• at ministerierne ligeledes styrker sikringen af forvaltningens lovmæssighed ved en klar forankring i organisationen og etablering af en funktion på højt ledelsesniveau f.eks. som retschef. 

  Udvalget foreslår som eksterne institutionelle løsninger:  at der nedsættes et udvalg med den opgave at vurdere, om der kan findes mere hensigtsmæssige undersøgelsesformer i forhold til sager i den offentlige forvaltning. Sigtet skal være at give Folketinget mere fleksible muligheder for at få undersøgt en given sag samt at sikre de implicerede embedsmænd en hurtigere afklaring. Udvalget har ikke haft mulighed for at gå i dybden med dette spørgsmål, men har dog peget på en mulighed for at supplere specielt de nuværende undersøgelseskommissioner med en anden undersøgelsesform forankret i Folketingets regi, og udvalget foreslår i forlængelse heraf, at man i et kommende udvalgsarbejde udreder, opstiller og vurderer mulige alternativer,   at der endvidere nedsættes et udvalg, der skal se på de nuværende ansættelsesformer og vurdere, hvorvidt de er tidssvarende. Især for de øverste chefer er det vigtigt, at ansættelsesformen sikrer et meritbaseret embedsværk, hvor der på den ene side er mulighed for at drage ansættelsesmæssige konsekvenser ved mangelfuld konkret eller generel embedsførelse og på den anden side er sådanne vilkår, at embedsmændene kan og vil yde åben og ærlig rådgivning, også når det indebærer at fraråde og sige fra. 

Løsninger med henblik på åbenhed og transparens

Udvalget foreslår:

• at hvert større ministerium årligt udarbejder en faglig status for ministeriets hovedområder med en kortlægning af området, væsentlige udviklingslinjer, vurdering af effekten af gennemførte initiativer og eventuelle overvejelser om udfordringer og muligheder,
• at nøgledata, analyser og andre relevante informationer i større omfang lægges på ministeriernes hjemmesider for på den måde at sikre gennemsigtighed i det grundlag, hvorpå ministeriets politik er baseret,
• at der i den indledende fase af større reformprocesser i øget omfang lægges op til en debat om det pågældende område, herunder ved afholdelse af konferencer og høringer, hvor eksterne eksperter, interesseorganisationer og praktikere kan bidrage med synspunkter og vurderinger, og hvor offentlighedens synspunkter kan komme til orde,
• at ministerierne indfører pressebriefinger, hvor der orienteres om aktuelle spørgsmål, analyser og sager,
• at der udarbejdes retningslinjer i hvert ministerium for besvarelse af henvendelser fra pressen, der giver mulighed for, at medarbejdere kan bistå medierne med den bedst mulige dækning af aktuelle spørgsmål,
• at ministeriernes embedsmænd som led i den interne uddannelse lærer spillereglerne for samarbejdet med medierne,
• at der årligt udarbejdes og offentliggøres en redegørelse for ministeriernes arbejde med at sikre overholdelsen af regler og normer for embedsværket, jf. ovenfor om kodeks. 

  Særlige anbefalinger om regioner og kommuner Udvalgets forslag på det kommunale og regionale område falder i de samme tre grupper som forslagene vedrørende staten:

• »Kodeksløsninger«.
• Institutionelle løsninger.
• Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens.

  Kodeksløsninger Udvalget har udarbejdet et forslag til kodeks for ledere og forvaltningspersonale i kommunerne. Det bygger på de samme grundsynspunkter som det statslige kodeks. Men det kommunale styres særlige karakteristika indebærer, at normerne på flere punkter udmøntes anderledes. Først og fremmest gælder lydighedspligten primært i forhold til kommunalbestyrelse og udvalg samt borgmesteren i dennes rolle som øverste daglige leder af administrationen. Borgmester og udvalgsformand vil derudover ofte i praksis kunne vejlede forvaltningen om de politiske ønsker.   Derudover foreslås det præciseret, at forvaltningen, hvis et forslag vurderes som ulovligt, har pligt til i skriftlig form at orientere økonomiudvalget herom.    Institutionelle løsninger

Udvalget foreslår:

• at det overvejes at øge bistanden til de politiske grupper i kommunalbestyrelsen,
• at den enkelte kommunalbestyrelse overvejer at styrke den politiske del af den revisionsmæssige kontrol med administrationen, f.eks. ved at udnytte muligheden for at nedsætte et særligt udvalg efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, der gennemgår revisionens bemærkninger, inden de forelægges økonomiudvalget (svarende til hvad der findes i mange private virksomheder), sådan som det eksempelvis er gjort i Københavns Kommune.

  Løsninger med henblik på åbenhed og transparens   Udvalget foreslår:

• at kommunerne giver offentligheden størst mulig adgang til væsentlige faglige forhold og vurderinger,
• at den enkelte kommune tilrettelægger større beslutninger, således at der i den indledende fase – før borgmester og kommunalbestyrelse lægger sig fast på et udspil – i øget omfang inviteres til debat,
• at der i den enkelte kommune fastlægges retningslinjer for medarbejderes besvarelse af henvendelser fra pressen, der giver mulighed for, at medarbejdere i konkrete sager kan bistå journalisterne med den bedst mulige faglige dækning af et aktuelt spørgsmål. 

 

Fakta om Bo Smith Udvalget - hent hele udvalgets rapport her.

Bo Smith-udvalget er nedsat af DJØF til at belyse forholdet mellem politikere, embedsmænd og de rammer, de arbejder under. Udvalget blev nedsat i juni 2014 i kølvandet på en debat om, arbejdet i den offentlige forvaltning.

Udvalget har arbejdet helt uafhængigt af DJØF.

Bo Smith udvalget består af:

·       Bo Smith, tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet

·       Bertel Haarder, MF, medlem af Folketingets Præsidium og tidligere minister (udtrådt 28. juni 2015)

·       Frank Jensen, overborgmester i København, tidligere MF og minister

·       Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør, Berlingske

·       Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

·       Niels Fenger, professor i forvaltningsret, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet

·       Niels Højberg, stadsdirektør, Aarhus Kommune

·       Marius Ibsen, tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune

·       Mari Louise Bro Larsen, specialkonsulent i Beskæftigelsesministeriet

·       Cecilie Heerdegen Leth, fuldmægtig i Fødevareministeriet

·       Jacob Holbraad, direktør for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet

·       Pernille Christensen, formand for Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere om Bo Smith udvalget på: www.bosmithudv.dk