Vægttab er et emne som mange er bekendt med, men som få virkelig forstår dybden af.
At tabe sig er en rejse, hvor vi får tudet ørene fulde af, at det kræver disciplin, vedholdenhed og en stærk vilje.
Slankekure, træning og livsstilsændringer er blot nogle af redskaberne i kampen mod de overflødige kilo. Men hvorfor er det så svært? Og behøver det at være så svært?
For mange begynder rejsen med et mål i tankerne og en plan på papiret.
Men når den daglige rutine rammer, bliver vejen ofte fyldt med forhindringer. Fristelser lurer rundt om hvert hjørne - fra duften af friskbagt brød til den lokkende reklame for fastfood på vejen hjem fra arbejde. Og mens nogle har held med at modstå disse fristelser, kan andre føle sig overmandede og falde tilbage i gamle vaner.
Vi undertrykker vaner
Det er det som psykologen Anna Line Søgaards bog 'Min Sultne Hjerne' handler om. I bogen fortæller hun om de motorveje, der er i hjernen, som blokerer for et godt og vedholdende vægttab
"Når vi udelukkende sætter vores lid til viljestyrke, har vi en tendens til at undertrykke de vaner, vi gerne vil af med, i stedet for at arbejde aktivt med at ændre eller erstatte dem – og så havner vi præcis, hvor vi startede, når vi ikke har flere ressourcer tilbage," skriver Anna Line i bogen og tilføjer:
"Ved at aktivere vores bevidsthed – og hermed vores kontrolsystem – kan vi forsøge at skelne mellem egentlige sultsignaler og de signaler, der opstår, når vores motivationssystem skaber sig. For hvis vi virkelig mangler energi, skal kroppen nok forsøge at fortælle os det."
Har den modsatte effekt
Faktisk er det sådan, at hvis man har meget fokus på madindtag, kan det blive sværere at tabe sig. Det er lidt paradoksalt, da de fleste slankekure netop begrænser hvad du kan og må spise.
"Studier viser eksempelvis, at mennesker, der er meget fokuserede på madindtag og kontrol af vægt, eller som konstant er på slankekure, er særligt følsomme overfor madsignaler i miljøet og spiser mere, når de får mulighed for det, end mennesker, der ikke har samme fokus eller aktivt prøver at begrænse sig. Når vi forsøger at kontrollere en bestemt adfærd, lukkes resten af verden hurtigt ude af vores bevidsthed, og vi er hele tiden opmærksomme på det, vi gerne vil styre. Derfor kan der ske det paradoksale, at madsignaler tiltrækker sig endnu mere opmærksomhed, end de ellers ville. Det vil sige, at de opmærksomhedsbias, vi i forvejen kan have udviklet på grund af kalorierig mad, faktisk bliver forværret, selvom det modsatte er vores intention. Vi giver simpelthen madsignalerne endnu mere magt," skriver Anna Line i bogen.
