Udgangspunktet er en bog, hvor en række eksempler på lederfyringer bliver analyseret. Læs bloggen før det er for sent. Bogen er: Bøje Larsen (red.): Det gik dem ilde. Forlaget Sporskiftet 1994. Denne fremragende bog er nu udsolgt, men kan måske fås antikvarisk, og i hvert fald lånes på Det Kongelige Bibliotek.
Mere om Bøjes Verden
Bøje Larsen har både været konsulent for og underviser af offentlige ledere og medarbejdere, især i regi af eget firma, han har været forfatter og forsker. Han var senest professor ved CBS, hvor han nu er tilknyttet som adjungeret.
Bøje Larsen spidder stemninger og normative opfattelser og inviterer til respektfuld debat.
Læs mere fra Bøjes Verden lige her.
Mit udgangspunkt for bogen var en undren over følgende tre observationer fra mit konsulentarbejde i den offentlige og private sektor:
1. Nogle ledere, f.eks. hovne skiderikker, som behandlede deres medarbejdere og andre elendigt, blev ikke fyret.
2. Mange, efter min mening dygtige og gode ledere, der havde skabt resultater, blev fyret.
3. Ledere, der var defineret som succes ét sted, som fik priser og ros, blev fyret et nyt sted, ikke så forskelligt fra det gamle, hvor de agerede stort set som tidligere.
Eksempler på det første kunne ifølge litteraturen være Steve Jobs, der mishandlede sine medarbejdere. Eller Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, der i årevis har haft en grov og grænseoverskridende ledelsesstil.
I denne blog præsenterer jeg min analyse og model i forbedret og opdateret form.. Af hensyn til pladsen er casene udeladt, undtagen i form af løse henvisninger til andre, måske kendte forløb og ledere.
Lederbankbogen
kaldte jeg min model. Det kalder jeg den stadig, selvom den med to nye faktorer måske burde hedde ”Lederbankbogen, rabatmærkebogen og anledningen til kasseeftersyn”. Jeg vil gøre modellen gældende for alle lederjob, offentlige og private, store eller små.
Lederbankbogen er en opgørelse over, hvad forskellige interessenter omkring den enhed, du er leder for, mener at give og modtage fra enheden herunder fra dig. Som interessent regnes enhver part omkring og i enheden (det kan altid diskuteres, hvad der er inde og ude, men det er ligegyldigt her), der giver og modtager noget vigtigt til/fra enheden. Interessenterne kan f.eks. være:
- Overordnede ledere og systemer (evt. politikere, hvis man er tæt på dem). I private virksomhed: Bestyrelse og ejere
- Sidestillede ledere (evt. sidestillede enheder/organisationer der samarbejdes med, som er af betydning)
- Medarbejdere (evt. opdelt i grupper, hvis der er væsentlige forskelle)
- Kunder/ brugere
- Pressen
- Interesseorganisationer (fagforeninger etc.)
I din konkrete situation kan der være flere, men lav ikke listen for lang.
Mellem interessenterne og dig/din enhed er der væsentlige bytteforhold (derfor er de med på din liste). Nogle gange udveksles penge den ene vej, men det er ofte noget andet, der ydes og modydes: Nyttige ydelser, støtte, accept, villighed til at følge og føje sig/magt. I sociologien er sådanne bytterelationer velbeskrevne. Hvis A leverer mere, end B leverer tilbage, og de begge oplever det sådan, så får A en slags magt over B, og B står i en slags taknemmelighedsgæld til A. Det gælder mht. julegaver og mht. ledelse.
Antropologer har beskrevet det i ”primitive samfund” (jeg ved ikke, om de er mere primitive end leder- eller forskersamfund), hvor der kan komme konkurrence om at give mest til den anden for at ydmyge ham og for selv at få og vise magt og status (kaldet ”potlatch”). Jeg ved, hvor ydmygende det var, for min arbejdsløse og enlige moster med to børn, at hun ikke kunne give julegaver, der var lige så dyre, som min anden moster, der var gift, uden børn og hvor begge arbejdede, kunne. På den måde havde den ”rige” moster magten. De er alle døde nu.
I modellen kalder jeg det, at A (lederen) giver mere end B, at B så indsætter tillidskroner på lederbankkontoren. Man kunne også kalde det underordnelseskroner. Og det kan være omvendt: Hvis B føler, at han får for lidt, så bliver han i dagligsproget ”sur” og trækker penge fra lederens bankkonto.
For hver vigtig interessent må du opgøre, så realistisk som muligt, om interessenten sætter eller trækker på din konto, om han er tilfreds eller sur med/på dig.
Så tæller du sammen på tværs af interessenter for at se, om der netto er indgang på din konto eller det modsatte.
Hertil kommer så, som på enhver anden kassekredit, spørgsmålet, om der står noget i forvejen, for et træk fra kontoen er selvfølgelig kun et problem, hvis den i forvejen står i 0. Indestående på kontoen kan ses som et resultat af din tidligere opførsel som leder. Hvis du har haft en lang periode, hvor mange interessenter har været glade for dig, så har du en konto i plus at trække på. Du har været populær hos medarbejdere og politikere, og andre har du betjent godt, så de har også sat kredit ind. Nogle interessenter har måske trukket på din konto. Sidestillede ledere og organisationer har måske ikke syntes, at du var en super samarbejdspart, måske lidt for meget interesseret i din egen enhed, så det har trukket fra, men med de andre tilfredse, har du nok plus på kontoen.
Hvis du er nyansat, er situationen en lidt anden. Hvis du er relativt ukendt i organisationen, vil det være sådan, at du får en mindre startkapital at tære på. Man giver nemlig gerne lidt kredit til den nye. Man taler f.eks. om de 100 dage, hvor du kan trække på denne grundkredit, men så begynder taxameteret at tælle. Hvis du kommer med et stort plus-renomé som en kendt og respekteret ledere af en anden enhed, så starter du med mere lederkapital.
Minus på lederbankkontoen er begyndelsen på en forklaring på, at du er ved at blevet fyret. Plus fra tidligere forklarer, at du kan køre videre, selvom enkelte interessenter er utilfredse med dig og måske råber og skriger. Du har nemlig andre venner. Men vi har ikke hele forklaringen endnu.
Rabatmærkebogen
Der er også en anden ”bog” ud over lederbankbogen, der er af betydning. Den kalder jeg rabatmærkebogen efter de bøger, man tit tidligere kunne få til rabatmærker ved handel i forretninger. Når bogen var fuld, kunne man indløse den. Mens lederbankbogen indeholder det store regnskab, så indeholder rabatmærkebogen de små beløb, ofte latterligt små beløb, men men … Igen i den form, at andre sætter ind på din bog … og i form af negative rabatmærker, klagepunkter. Desværre ved du det ikke, hvad der sker, undtagen hvis du er meget tænksom.
Det er en amerikansk psykiater, der har opfundet rabatmærketanken, som jeg her præsenterer den, dog ikke alene i forbindelse med ledere, men for alle mennesker. Også og især i parforhold, hvor man samler negative rabatmærker på hinanden, uden at fortælle det til den anden, undtagen når det store opgør tages. Så læses der op af bogen … ”så var der den gang, du ikke ville køre min mor til kirken” og da du ”glemte min fødselsdag” og og og. Syge, fornærmede småbebrejdelser.
Eksempler på rabatmærker (minusmærker, som det jo er), som andre kan sætte på din ledelsesmæssige rabatmærkebog: Du har sagt noget lidt ironisk om en kollega på et møde. Det husker han, selv når du har glemt det. Du har sendt private breve med systemets porto. Du har holdt bryllup i rådhussalen gratis, men ikke værre end, at det har været en officielt accepteret praksis. Du har været på kursus, men faktisk været væk fra det noget af tiden - for at møde en kæreste. Du er skoledirektør og har talt med en af dine skoleledere, om dit barn kan optages en smule uden om systemet. Så længe, det går dig godt, og lederbankbogen er i plus, så er rabatbogen lukket og ukendt, sandsynligvis også for dig selv. Det er jo kun småtteri.
Anledningen til kasseeftersyn
Den tredje faktor i forklaringen er anledningen, den afgørende forandring. Lad os antage, at du i nogen tid har trukket på din kredit på lederbankbogen. Hvor du før betjente de fleste interessenter positivt, er der sket en ændring her. Nogle er begyndt at være utilfredse med dig. Du er måske blevet sløv og tror, at dine fremragende evner er vidt anerkendt. Men faktisk står kontoen i minus efter en tids negativt træk. Man får nemlig ikke som ved andre overtræk en mere eller mindre venlig henvendelse fra banken. Nu er du udsat, men lægger måske ikke mærke til det, hvis du ikke følger nøje med i bankkontoen.
Anledningen til et kasseeftersyn kan komme og kommer hyppigst, fordi en af interessenterne skifter eller skifter leder. Et valg sætter en ny borgmester ind, én fra oppositionen som du ikke hidtil har plejet. En ny leder ansættes over dig. En ny ejer. En ny talsmand for en interesseorganisation, i stedet for hende, du har knyttet kontakter til. Værst er dem oppefra, for de har magt til en del.
Nye chefer kan finde på at lave et slags kasseeftersyn. Det anbefaler man dem ofte at gøre nedad – hvordan står det til med dig og de andre ledere? De finder måske ud af, at du er i overtræk, og de er måske heller ikke i udgangspunktet dig særligt positivt stemt. I er ikke gamle venner eller kampfæller. De kender dig ikke og dine formodede fortrin. De tænker, hvad skal vi dog med ham? Han bidrager jo ikke. Han er en omkostning (en anden måde at udtrykke underskud på kontoen).
En anden anledning til at kigge på din bankbog kan være en større skandale, en ret stor fejl. Et it- eller byggeprojekt, der løber meget over tid og budget. En borger som alvorligt mishandles, og sagen kommer i pressen. Det gør sådan noget nogle gange og nogle gange ikke. Her råder som i andre anliggender tilfældet. Men det fører til en lyst til kasseeftersyn fra de overordnede, måske ikke fordi du er den egentlig eller eneste ansvarlige. Men nu skal der findes en forklaring, en syndebuk om man vil. Og der er du en oplagt kandidat, for du er i forvejen upopulær = underskud på lederbankkontoen. Du kan meget vel se det som en ”irrationel” syndebuksag, men du har selv eksponeret dig.
Der kan også være tale om, at noget slipper ud eller slippes ud fra rabatbogen, f.eks. at en leder har brugt rådhuslokalerne gratis, selvom det måske er en accepteret praksis. Det skaber en ”skandale” i pressen. Dette er ikke den egentlige årsag til den eventuelle efterfølgende fyring eller ufrivillige tilbagetræden. Oplysningen om, at den pågældende blev anset for ”korrupt, intrigant og løgner” på rådhuset (Ekstrabladet 22.11.17) peger på den egentlige årsag til hendes fyring: Hun havde underskud på lederbankkontoen. Ikke brugen af lokalerne, som en anden med bedre bankkonto kunne have stået igennem. Hendes negative saldo på bankkontoen forklarer måske også, hvorfor denne oplysning blev lækket eller givet fra rådhuset.
Nu åbnes rabatmærkebogen
Når det bliver klart i organisationen, måske før, måske efter, at du faktisk bliver fyret, så sker der noget med den skjulte rabatmærkebog: Indholdet, resten af det eller noget af det, bliver offentliggjort. Andre kan se, at du er et såret dyr, så nu kan de også komme af med deres gamle klager. Nu vil det ikke falde tilbage på dem som dårlig stil, men placere dem på ”den rigtige” side Han, der blev fornærmet i mødet, kan nu stå frem – eller lække til pressen – at du også er en dårlig kollega. Han, der har set, at du sender dine kærestebreve med kommunens porto på, og som er oprørt over det, kan nu komme frem med det eller lække det til pressen. Han, der ikke selv kunne holde sin fest gratis på rådhuset, kan nu slippe løs, at du kunne gøre det. Osv. Rabatmærkebogen indløses i den forstand, at de fornærmede får hævn for den fornærmelse eller irritation, som de tidligere, da du havde overskud på bankkontoen, måtte undertykke i egen interesse.
Sådan lyder min forklaring på lederfyringer. Det handler ikke altid, om en leder er god eller dårlig i den forstand, at han gør alt det, der står i bøgerne og ej heller, om han skaber resultater eller ej. Den handler om balancen på den samlede bankkonto, om indskud eller mangel på samme. Steve Jobs kunne mishandle sine medarbejdere, fordi han skabte hippe produkter, som folk stod i kø for, og derved en svimlende rig koncern, som han så i øvrigt delvist ejede. Det samme for Aalbæk – han kunne i samarbejde med Lars von Trier skabe de største film fra Danmark i de sidste 60 år. Hvem ville dumme sig ved at sladre om adfærden bag kulisserne?
Kommer du til en ny organisation, hvor du begynder med en bankkonto på omkring nul (plus et mindre begyndelsesindskud) og opfører dig lige så tosset f.eks. hidsigt, selvcenteret etc., som du gjorde i dit tidligere job, hvor det kunne accepteres, fordi du dér havde noget på kontoen, som du ikke har her, så er du på vej til de forhenværendes rækker.
Plej dine interessenter. Opfør dig, så at ALLE dine handlinger kan tåle offentliggørelse
Leder, plej dine interessenter, alle sammen! Tænk som den gamle købmand: ”Hvad kan jeg gøre for Dem?” Gør andre glade, skab resultater og lykke for dem, før du gør dig selv glad. Hold igen med alt det pjat om, at du skal "lede" dem. Hold øje med dit indestående på lederbankkontoen (meget svært, især når man begynder at få succes). Hvis en interessent skifter/skifter ledelse, så pas på.
Pas også på rabatmærkebogen og de små fejltrin, den registrerer. Før et lederliv, som enhver dag kan tåle at blive offentliggjort i alle detaljer. Når du har passet på bankbogen og rabatmærkebogen i mange år, kan du måske – måske – en dag investere indholdet af din bankkonto i en ny og vigtig indsats, selvom den skaber dig fjender. Lykkes den indsats, høster du nye penge på din bankkonto og kan blive rigtig ”rig”. Til sidst kan du opføre dig som Spies, Aalbæk eller Jobs, eller hvem dit forbillede måtte være. Lykkes din indsats ikke, kan du måske endda overleve, fordi du har noget på kontoen. Men i begyndelsen må du slide for pengene og tilliden.
God jul og rigtig godt nytår.
