De store byer straffes stadig hårdere for skævhed i beskæftigelsestilskud

De store bykommuner vil i 2019 lide et betydeligt tab, fordi det særlige beskæftigelsestilskud bliver stadig mere skævt.   Mens Morsø Kommune eksempelvis får cirka 294.000 kroner i støtte til hver bruttoledig, så får Århus Kommune blot cirka 78.000 kroner pr. bruttoledig.

Dermed fortsætter en indbygget skævhed i systemet med at vokse, og den skævhed vil formentligt vokse lige så længe, som den nuværende højkonjunktur fortsætter.   Systemet skulle have været ændret i 2016   Forklaringen på de store skævheder går helt tilbage til tiden lige efter kommunalreformen. I 2009 blev det aftalt, at kommunerne skulle overtage ansvaret for beskæftigelsesindsatsen –  også for de forsikrede ledige.   For at finansiere den opgave blev der indført et beskæftigelsestilskud, som grundlæggende betyder, at kommunerne får et tilskud til arbejdet, som samlet kompenserer alle kommuner under ét.   Men for at bevare incitamentet til at få ledige i job, så ændrede man i 2012 tilskuddet, så det i højere grad styres af, om en kommune er bedre eller dårligere end de andre kommuner i landsdelen til at få nedbragt arbejdsløsheden.  Det fremgår blandt andet af betænkning 1233 fra 2012, som indgående analyserer beskæftigelsestilskuddet.   Man valgte netop at lade kommunerne blive målt op mod de andre kommuner i landsdelen, fordi der i Danmark på det tidspunkt var store regionale forskelle på arbejdsløsheden. For at undgå for store udsving i tilskuddene, valgte man desuden en model, hvor de historiske udgifter vægter relativt tungt.

Konkret er tilskuddet i 2019 via en kompliceret kæde af beregninger stærkt afhængig af tilskuddet i 2010.   Den kæde giver – lidt firkantet sagt – en meget stor gevinst for kommuner, som har haft en markant bedre udvikling i arbejdsløsheden end de andre kommuner i landsdelen.   Her kommer de store byer i klemme. Af en række forskellige årsager er arbejdsløsheden her mindre afhængig af konjunkturerne, og derfor har de ikke oplevet nær så kraftigt et fald i arbejdsløsheden, som mange især omegnskommuner og landkommuner.   En af forklaringerne på det fænomen er ifølge embedsmænd, som arbejder indgående med spørgsmålet, at de store byer har relativt flere offentligt ansatte, og beskæftigelsen her ændrer sig stort set ikke med konjunkturerne. En anden årsag er, at byerne har mange studerende, og derfor bærer en stor del af dimittendledigheden.   En af svaghederne ved det nuværende beskæftigelsessystem er derfor angiveligt, at det er en fordel for omegns- og landkommuner i opgangstider og en fordel for de store bykommuner i nedgangstider.   Straffer stigning i folketallet En analyse fra Århus Kommune har samtidigt påvist, at kommuner bliver straffet for vækst i folketallet. Årsagen er, at tilskuddet er styret af udviklingen i antallet af ledige. Når folketallet stiger, så vil antallet af ledige også alt andet lige stige, og det bliver kommunen så straffet for.   Samlet set fortsætter forskellen i tilskud pr. ledig i kommunerne med at vokse. Grafikken nedenfor viser udviklingen fra 2018 til 2019. Selv om en række landkommuner også oplever et fald i tilskuddet pr. ledig, så er den langsigtede tendens, at det især rammer bykommunerne.   Beskæftigelsestilskuddet skulle have været ændret sammen med en justering af den kommunale udligning helt tilbage i 2016, men en rapport fra det særlige finansieringsudvalg blev udskudt flere gange. Da den endelige kom i vinteren 2018, måtte regeringen erkende, at det ikke var muligt at finde et flertal i Folketinget for at ændre udligningen.   Se omfattende analyser af årets kommunale udligning på NB-Økonomi.dk