Mandag morgen den 24. august sprang en bombe i Forsvaret. Den øverste for Forsvarets EFterretningstjeneste, Lars Findsen, blev sendt hjem og fritaget for tjeneste af forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Læs også: Chefen for FE er sendt hjem
Nu er det kommet frem, hvorfor forsvarsministeren besluttede at sætte FE-chefen fra bestillingen. Det er en undersøgelsen fra tilsynsordningen, TET, der er står for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der ligger bag beslutningen.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) kom i november 2019 - gennem én eller flere whistleblowere - i besiddelse af en stor mængde materiale omkring FE. Materialet fra whistleblowerne gav tilsynet grund til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af omstændighederne i FE. Det skriver tilsynet i en pressemeddelse mandag formiddag den 24. august.
Tilsyn: Derfor er FE-chef sendt hjem
- At FE og FE-chef, Lars Findsen, af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og frem til sommeren 2020 i forbindelse med tilsynets kontroller og møder med FE har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet samt givet tilsynet urigtige oplysninger om tjenestens måde at indhente og videregive oplysninger på
- At der ved centrale dele af FEs måde at indhente oplysninger på er risici for, at der uberettiget kan være indhentet oplysninger mod danske statsborgere
- Det indleverede materiale viser ifølge TET, at FEs ledelse har undladt at undersøge mistanker om spionage indenfor det danske forsvar
- Materialet fra whistleblowerne indikerer overfor tilsynet, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har sat gang i aktiviteter, der er i strid med dansk lovgivning, herunder ved at indhente og videregive oplysninger om danske statsborgere
- Samtidig har FE ifølge tilsynet også på uberettiget vis behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet
Fosvarsminister gav grønt lys
På baggrund af TET's undersøgelse af materialet fra whistleblowerne, der fremsendte tilsynet den 21. august 2020 en analyse i fire bind til forsvarsministeren med tilsynets konklusioner. TET har igennem hele undersøgelsesprocessen holdt forsvarsministeren orienteret, forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets undersøgelse af FE, fortæller TET i pressemeddelelsen.
På baggrund af undersøgelsen, oplyser TET, at de anbefaler, at FE får en selvstændig whistleblowerordning under TET, der skal give FE's ansatte mulighed for at kaste lys over urent trev i tjenesten.
Udover Lars Findsen er to andre ledende medarbejdere i FE også blevet sendt hjem af Forsvarsministeriet.