Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dyreforsikring advarer: 6 ting i efterårsnaturen, der kan være giftige for din hund

Dyr

22/10/2024 09:15

J. Bøgen

Det gælder særligt om at holde øje, når man ikke kan se, hvad Fido gnaver løs på i mørket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Naturen viser sig fra sin allersmukkeste side, når temperaturen falder, og efteråret melder sin ankomst.

Men med det køligere vejr følger flere potentielle farer for vores firbenede venner; giftige svampe, nedfaldsfrugt og havens blomsterløg udgør særlige risici for hunde, som kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer.

Agria Dyreforsikring har lavet en gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på.

Kastanjer 

Både kastanjefrugten, bladene, blomsterne og barken indeholder stoffet glycosidet aesculin, som er giftigt for hunde, men nok især hvalpe og unghunde kan finde stor fornøjelse i at lege med frugten.

Disse udgør ikke kun en risiko for forgiftning; de kan ligeledes sætte sig fast i mave eller tarm og gøre operation nødvendig.

Svampe

Når danskerne tænker på giftige svampe, er det som regel fluesvampen, den røde svamp med hvide pletter, de tænker på men vilde svampe findes i alle mulige former, farver og størrelser.

Selv om nogle typer vilde svampe er spiselige, er det ofte svært at skelne disse fra de giftige typer. Hvis din hund spiser en ukendt svamp, kan det gøre den utilpas med opkastning, diarré, rysten mm.

Nogle svampe forårsager blot mavebesvær, mens andre kan være dødelige.

Har du har mistanke om, at din hund har spist giftige svampe, skal du tage til dyrlægen så hurtigt som muligt. Medbring information, om hvilken svamp hunden har spist – eller evt. rester af svampen.

Agern

Agern indeholder en type gift kaldet garvesyre, der kan give din hund dårlig mave. I større mængder kan giftstofferne forårsage nyre- og leversvigt.

Grønne agern indeholder de højeste mængder tanniner og er mere giftige end brune.

Ud over at være giftige kan agern også blokere din hunds tarm, og en operation kan blive nødvendig.

Nedfaldsfrugt

Efterår er æbletid, og da der hænger og ligger en del æbler og pærerester i haven, skal du være ekstra opmærksom.

Nedfaldsfrugten tiltrækker også snegle, der kan smitte hunden med hjertelungeorm, en infektion forårsaget af ormelarver, som hunden pådrager sig ved at spise eller slikke slim op fra inficerede snegle, hvilket kan føre til svær hoste, vejrtrækningsbesvær, træthed, manglende appetit, diarré og opkastninger, evt. blødningsforstyrrelser og symptomer fra nervesystemet.

Når frugterne ligger på jorden, begynder de at gære, og under gæringsprocessen danner de alkohol. En lille mængde kan i bedste fald blot gøre hunden småberuset, men større mængder kan føre til alvorlig alkoholforgiftning og gøre vedvarig skade på hundens indre organer.

Blomsterløg

Hvis du er havemenneske, ved du, at efteråret er det perfekte tidspunkt til at få blomsterløg i jorden.

Men når du planter, skal du huske at holde godt øje med din hund; påskelilje-, tulipan- og krokusløg er alle være giftige og kan gøre din hund utilpas.

Planteløg indeholder mere koncentrerede mængder toksiner end andre dele af planten, så de kan forårsage mere alvorlige virkninger, og de fleste af dem forårsager som minimum dårlig mave.

Rotte- og musegift

Når temperaturen falder, begynder mus og rotter at lede efter et varmt sted at tilbringe vintermånederne. Muse- og rottegift er designet til at være attraktive for gnavere, men lugten vil ligeledes tiltrække hunden.

Så bruger du giftstof mod skadedyr, skal du sørge for, at de placeres på steder, hvor din hund ikke kan nå dem.

Kontakt altid din dyrlæge med det samme, hvis du er bekymret for, at din hund har indtaget nogen af ovennævnte (eller andre) giftige stoffer, eller hvis hunden har symptomer på forgiftning.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.