Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Genbrugspladser forklarer: Sådan affaldssorterer du dræbersnegle

Dyr

30/07/2024 09:08

J. Bøgen

Pladserne må dagligt afvise "dræbersneglejægere", der kommer med spande eller poser fyldt med de slimede dyr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvordan affaldssorterer man en dræbersnegl?

Netop det spørgsmål er der åbenbart mange danskere, der kæmper med denne sommer, hvor vi er udsat for et usædvanligt stort antal dræbersnegle i haverne landet over.

Renosyd, der driver genbrugspladser i Odder og Skanderborg Kommune oplever, at der dagligt kommer "dræbersneglejægere" forbi pladserne med spande eller poser fyldt med dræbersnegle - men genbrugspladserne affaldssorterer altså ikke de uønskede, slimede dyr.

Smid dem i rest

I et opslag på Facebook skriver Renosyd:

Vi vil så utroligt gerne være med i hulen. MEN - vi hverken spiser eller modtager dine dræbersnegle på vores genbrugspladser og i vores Værdiparker.

Vi sender dagligt dræbersnegle-jægere hjem med uforrettet sag og fyldte sneglespande.

Det gør vi, fordi sneglene desværre ikke er en affaldstype, vi håndterer.

I løbet af den våde og lune sommer stortrives den iberiske skovsnegl – den er invasiv og altædende i køkkenhaven, så vi forstår godt, at I vil af med dem.

I løbet af sommeren har forskellige medier debatteret de bedste metoder til at komme sneglene til livs, hvor overhældning med kogende vand og overklipning er blevet anbefalet.

Vil du meget gerne have de aflivede snegle væk fra haven – kan du indsamle dem, smide dem i en affaldspose, og putte dem i restaffald.

Lad dem være

Hvis man leder efter et alternativ til at smide de uønskede snegle i restaffaldet, har Renosyd dog også et andet forslag, der måske er endnu bedre for naturen og biodiversiteten.

Pindsvin mæsker sig nemlig gerne i små snegle og snegleæg, og derfor kan man sagtens lade sneglene bliver i naturen eller i et kvashegn.

På den måde slipper man selv for at skulle bruge alt for meget tid på dem, og man gør samtidig noget godt for dyrelivet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.