Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Harerne trives i byerne, men ikke, hvor man skulle tro, viser ny dansk forskning

Dyr

11/03/2025 11:20

J. Bøgen

En større undersøgelse slår fast, at harer stortrives i Aarhus og Aalborg. Men de fleste bor ikke som forventet i villahaverne og grønne områder, men derimod blandt boligblokkene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når påsken om lidt banker på døren er der ingen grund til at køre ud af byen for at få et glimt af en ægte langøret påskehare.

Faktisk kan det bedre svare sig at tage ind i centrum af de store byer, hvor harerne i stor stil er rykket ind og får harekillinger.

Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som Sussie Pagh har stået for sammen med Hanne Lyngholm Larsen.

"Vi vidste godt, at der var kommet mange harer i byen, men vi er ret overraskede over, hvor i byen, de foretrækker at være. Vi havde måske en ide om, at de slog sig ned i parcelhushaver, parker, kirkegårde og andre grønne områder, men vores undersøgelse viser, at de foretrækker områder med etagebyggeri og andre steder, hvor byen er tæt. Vi ved, at man i begge byer har fokus på biodiversitet og at bruge færre pesticider. Det giver plads til vilde urter, som harerne spiser. Det kan være årsagen, men vi vil gerne blive klogere og derfor har vi sat studerende i gang med at kigge på hvad plænerne i byen indeholder af vilde planter til harerne," siger Sussie Pagh

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med borgere i Aarhus og Aalborg, der har meldt ind, hvor de har set en hare. I alt blev der fra de to byer indberettet 1874 observationer af harer og derudover har forskerne også benyttet sig af termiske kameraer til at spotte harene mellem bygningerne.

Fakta om harer

  • Haren (Lepus europaeus pallas) er en almindelig art i Danmark og er udbredt i det meste af landet

  • Bliver 7-8 år gamle, mellem 60 og 70 centimeter lange og vejer 3 til 5 kilo – hunnerne lidt større end hannerne

  • Er byttedyr for en række arter som f.eks. ræv, mår, rovfugle og mange andre. Derfor har haren knivskarpe sanser og kan løbe op til 80 kilometer i timen

  • Kan få op til fire kuld om året med 1-5 killinger

  • Haren spiser sin egen lort. Den kan ikke fordøje sin mad i første omgang, så den spiser sin mad to gange

Forskningsartikel om harer i byerne: Monitoring Urban European Hares (Lepus europaeus Pallas) with Citizen Science and a Thermal Spotter

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer