Nedbør, plusgrader og mudrede folde får jordbakterier til at trives og skaber grobund for infektioner i hestens hud.
Vinteren 2023-2024 har været den næst-vådeste siden 1874, hvor DMI først begyndte at måle nedbørsmængderne i Danmark: Mange dage med nedbør, færre dage end sædvanligt for årstiden med frost og få ”isdøgn”, hvilket vil sige mange dage med plusgrader fra december til marts.
Tilsammen giver det ideelle levevilkår for jordbakterier, og skaber samtidig grobund for jordbakterier.
Bakterier kan lyde som en mindre udfordring, men de kan skabe store sundhedsmæssige problemer for de ca. 170.000 heste, der er i Danmark, hvis de ikke behandles hurtigt og rigtigt, lyder det fra Agria Dyreforsikrings dyrlæge.
Mange heste med hudeksem
"Den store mængde nedbør, vi har fået denne vinter, har resulteret i mange våde heste, der har gået mange timer på mudrede folde. Og det kan være en farlig cocktail for hestens helbred," forklarer dyrlæge Jon Vedding Nielsen, der er tilknyttet Agria Dyreforsikring som veterinærkonsulent.
Han arbejder desuden som dyrlæge på et stort dyrehospital, og han har set mange tilfælde af hudeksem hos heste grundet fugt i løbet af vinteren og det spirende forår.
"Hestens hud danner en beskyttende barriere mod uønskede mikroorganismer, men beskyttelsen kan ødelægges, hvis huden konstant er fugtig. En fugt-skadet hud er mere modtagelig for bakterieangreb, og konstant våde ben i et bakteriefyldt miljø, som f.eks. en mudret fold, er derfor den helt rette cocktail for den type hudeksem, vi populært kalder ”muk” eller ”regn-eksem," siger han og tilføjer, at man dog ikke må forveksle hestens muk med den mug, som f.eks. findes på fordærvede fødevarer.
Jon Vedding Nielsen forklarer, at huden i hestens kodebøjning desuden er tynd og følsom, og holdes huden her ikke ren og tør, opstår der nemt småsår, som hurtigt kan udvikle sig til hævelser, varme, ømhed og endda halthed.
Hesteben bliver til elefantben
"Hestens hovskæg er beregnet til at beskytte kodebøjningen mod snavs og fugt. Nogle heste har meget hovskæg og er derfor umiddelbart bedre beskyttet mod muk. Som hesteejer skal man dog være opmærksom på, om huden under pels får mulighed for at tørre helt op, efter at hesten har været ude at ride eller været på fold. Hvis ikke bør hovskægget klippes, så benet kan tørre helt hver dag," understreger Jon Vedding Nielsen, der anbefaler, at man ser hestens kodebøjning efter for muk hver dag, for hvis muk ikke behandles i tide, kan det brede sig til andre områder af hestens hud. Han uddyber:
"Hudeksemen breder sig ofte op ad hestens ben, og såkaldt lymfangitis er en almindelig komplikation af slem muk. Lymfangitis betyder, at lymfekarrene i hestens ben bliver betændte, og lidelsen kaldes derfor lymfekarbetændelse. Lymfekarrene transporterer normalt væske væk fra vævet, men når der går betændelse i lymfekarrene, kan de ikke længere lede væske væk, og i stedet samler væsken sig i hestens ben, der hæver voldsomt. Det kan være en meget smertefuld tilstand for hesten. Behandles den ikke i tide, kan tilstanden blive kronisk, og hesten får såkaldte elefantben. Det kan komme så vidt, at hesten bliver halt på grund af mukken, dels fordi hestens sår smerter, og dels fordi det spænder i hestens hud på grund af hævelser i benene."
Indfør nye rutiner, hvis hesten får muk
"Hvis hesten får muk, gælder det om at fjerne årsagerne. Overvej derfor, hvor mudrede dine folde er, og om du kan gøre noget ved det. Om hesten ofte bevæger sig på underlag, hvor der saltes, uden at du vasker saltet af. Og om der bliver muget ud hos hesten mindst én gang om dagen, forklarer dyrlægen, der anbefaler, at du sørger for at holde kodebøjningerne rene og tørre og skyller mudrede eller tilsaltede hesteben og vasker med desinficerende og svampedræbende sæbe," siger Jon Vedding Nielsen.
Han understreger, at vis du ikke ser en tydelig forbedring efter selv at have behandlet hesten i en uges tid, må du ikke tøve med at kontakte dyrlægen.
Hvis der går for lang tid, kan tilstanden udvikle sig til en antibiotika-krævende sygdom.
