”Årh, må jeg ikke godt få en hundehvalp? Eller en kattekilling? Må jeg ikke godt..? Pleeease…” lyder det fra familiens yngste, som højhelligt lover at fodre, gå tur, børste, tømme kattebakke og lege og alt, hvad hund og kat ellers måtte kræve…
Er du vokset op med kæledyr, ved du sikkert, at dyr spreder glæde og varmer hjerter hver dag, og at der venter mange givende oplevelser, når man anskaffer sig et kæledyr.
Men som forældre ved mange sikkert også, at det er stort ansvar, og er klar over, at livet som dyreejer ikke kun er rosenrøde hyggestunder: Det kan også være tis på tæppet, halvspist tapet, manglende nattesøvn, dyrlægebesøg og bekymringer og endeløse gåture i regnvejr, mens du halvsovende messer ”tis, tis” – i hvert fald, hvis det er en hundehvalp, der er føjet til familien…
"Det er lidt en slidt kliché, men et kæledyr vil altid være de voksnes ansvar, men det kan ikke siges nok gange: Du hverken kan eller bør regne med, at børn magter det ansvar, der følger med, så det er dig selv som forælder, der skal have overskud til endnu et familiemedlem," understreger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
"Har du børn, som plager om at få hund, måske fordi de har forelsket sig i naboens skønne spaniel med de smukke øjne og altid logrende hale, så husk, at efter kort tid vil dyrets nyhedsværdi være blegnet, og det vil være de voksne, der hænger på gåturene, pelsplejen, fodringen og den daglige aktivering," forklarer hun og tilføjer:
"Faktisk kommer det bag på mange forældre og børn, hvor krævende en hundehvalp er. Der kan opstå konflikter i dagligdagen - ikke kun over hvem der har glemt at lukke hvalpen ud, men også hvis hvalpen hopper op og bider yndlingsblusen i stykker, gnaver de dyre sneakers i stykker eller bare bider hårdt i hænder og fødder med sylespidse hvalpetænder."
Det er sundt at have kæledyr
"Det er sundt for børn at vokse op med kæledyr. Børn og dyr kan knytte tætte bånd med hinanden, og når man betragter, hvordan børn interagerer med dyr, er det ikke kun sødt at se på: Undersøgelser viser, at kæledyr generelt har en positiv effekt på børn. Det er med til at udvikle dem socialt og bidrager med ansvarsfølelse, hvis børnene får lov til at deltage aktivt i kæledyrets pasning. Men omvendt er det spørgsmålet, om det altid er godt for dyret," siger Lotte Evers, der tilføjer:
"Børn helt op til 6-års alderen er eksperimenterende og udforskende i forhold til deres omgivelser. Det er en del af deres udvikling. De kan finde på at stikke fingrene i munden og øjnene på kæledyret, hive det i halen eller ørene og kaste ting efter den. Det er jo ikke noget, der sker i ond mening, men for at få en reaktion og lære af den. Dyr har desværre ikke den nødvendige ”pædagogiske indsigt” i børnenes verden: Mange dyr lærer at leve med det, mens andre siger fra på den eneste måde, de kan – ofte ved at trække sig, men nogle gange også med klør eller tænder - og så har vi balladen," forklarer Lotte Evers.
Hun anbefaler derfor, at man har et sæt grundregler på plads, inden man anskaffer sig et kæledyr til hjemmet, så både børn og dyr lærer, hvad man må og ikke må. Derudover bør man aldrig lade mindre børn og hunde være alene sammen.
"Børn, der gang på gang overskrider hundens grænser, er oftest helt uvidende om, at situationen er udfordrende for dyret og kan ikke se, hvordan konflikten mellem dem og hunden eskalerer. Det kan have frygtelige konsekvenser og i værste fald ende med, at barnet bliver bidt af en frustreret eller bange hund. For at undgå dette bør alle børn i familien lære, hvordan man respekterer familiens nye firbenede medlem. Det er til enhver tid de voksnes ansvar at forhindre dette og at holde et vågent øje," siger Lotte Evers.
Ved at være opmærksom på både fordele og ulemper, kan samlivet blive en positiv oplevelse for både børn og kæledyr:
Børn & kæledyr – Fordele og ulemper
På positiv-listen
Ansvarsfølelse: At have et kæledyr kan lære børn vigtige livsfærdigheder som ansvar, omsorg og empati. Børn lærer, at et kæledyr kræver daglig pleje, fodring, motion og kærlighed.
Følelsesmæssig støtte: Kæledyr kan give børn en følelse af tryghed og selskab. De kan være en kilde til trøst i svære tider og bidrage til at reducere stress og angst.
Fysisk aktivitet: Hunde, især, kan opfordre børn til at komme lidt væk fra skærmen og være mere fysisk aktive gennem leg og gåture.
Sociale færdigheder: Børn med kæledyr kan udvikle bedre sociale færdigheder. At interagere med et kæledyr kan forbedre kommunikationen og evnen til at knytte bånd med andre mennesker.
På negativ-listen
Allergier: Nogle børn kan udvikle allergier over for kæledyr. Sørg derfor for at barnet og alle andre i familien har haft tæt regelmæssig kontakt med den type kæledyr, der måske skal anskaffes.
Tid og engagement: Kæledyr kræver en betydelig mængde tid og engagement. Børn kan miste interessen over tid, og forældrene bør have hovedansvaret for dyrets pleje og trivsel fra dag ét. Alt hvad børnene kan bidrage med, er blot en bonus.
Økonomiske omkostninger: At have et kæledyr kan være dyrt. Udgifter til foder, dyrlægebesøg, forsikring og pleje kan hurtigt løbe op og være en økonomisk belastning for familien.
Sikkerhed: Det er afgørende at børn og voksne lærer at håndtere og respektere kæledyr for at undgå konflikter og skader. Det kræver opsyn og vejledning for at sikre, at både børn og dyr er trygge i samværet.
Gode råd om børn og kæledyr
Vælg det rette kæledyr: Overvej familiens livsstil og vælg et kæledyr, der passer til jer. Nogle dyr kræver mere tid og pleje end andre, og det er vigtigt at vælge et kæledyr, der passer til jeres behov og kapacitet.
Involvér børn: Lad børnene deltage i dagligdagsopgaver på en måde, der er passende for deres alder. Det kan være alt fra at fylde mad- og vandskåle til at hjælpe med at børste eller lufte.
Sæt klare grænser: Lær børnene at respektere dyrets behov og grænser. Forklar, hvornår dyret har brug for ro, og hvordan man er sammen på kæledyrets præmisser.
Forberedelse: Sørg for at være godt forberedt, så I fx har sat jer ind i hvordan man sikrer de bedste betingelser for kaninen, til det helt rigtige racevalg af hund eller kat.
Hvilke dyr passer til børn i hvilke aldre?
Agria anbefaler at vente med at anskaffe sig et kæledyr, indtil barn og dyr kan have glæde af hinanden, hvilket ofte vil være når barnet er 7-9 år eller ældre.
0-4 år
Helt små børn kan have svært ved at håndtere dyrene rigtigt og kan derfor ufrivilligt komme til at skabe konflikter i samværet med dyrene eller i værste tilfælde skade dyret.
Al omgang med dyr bør derfor altid foregå sammen med voksen.
4-8 år
Barnet kan have stor glæde af dyr, men kan ikke have ansvaret for at passe dyret.
"Marsvin, ørkenrotter og kaniner er gode kæledyr til mindre børn: Det er små dyr, der kan gøres tillidsfulde og er aktive om dagen. De fleste børn kan blive engageret i udformning af løbe- og aktivitetsområder både ude og inde og synes ofte, at det er sjovt at servere den varierede kost for dyrene. Disse små kæledyr har ofte et overset socialt behov, og har brug for en del mere plads end man tidligere har antaget. Så selvom det kan virke som en ”nem løsning” kræver de små kæledyr stadig både samvær og plads," forklarer Lotte Evers.
8-12 år
I denne aldersgruppe kan børnene begynde at tage ansvar, men forældrene skal sikre, at dyrenes daglige behov er tilgodeset.
"Akvariefisk kræver ikke megen daglig pasning, findes i mange flotte farver. Undulater kan gøres meget håndtamme og bidrage til meget sjov med daglige flyveture på børneværelset. Katte kan også bidrage positivt til børn i denne alder, forudsat man respekterer kattens adfærd og at denne har en positiv introduktion til børn i det hele taget," siger Lotte Evers.
12 år og opefter
Børn fra 12 år begynder at forstå, hvilket ansvar det er at have et dyr, og forældrene kan derfor stille større krav om pasning, luftning, træning mv.
"Hunde kan være gode kæledyr til denne aldersgruppe. Hvis barnet får ansvar for pasning og træning, kan det store barn og hunden kunne knytte meget stærke bånd. Her spiller racevalg en stor rolle, så hundens behov kan tilgodeses og hundens størrelse og temperament, gør det muligt for barn og hund at samarbejde om træning, lufteture og andet i hverdagen," siger Lotte Evers.
Ovenstående liste er vejledende, da der kan være stor forskel hos det enkelte barn/familie og kæledyrets sociale kompetencer. Intet ændrer ved, at det til enhver tid er forældrenes ansvar, at sikre dyrets trivsel hver dag.
