Efter absurd møde med velfærdssystemet: Hjælp med at lave en guide for pårørende

Velfærd

22/09/2017 10:54

Nick Allentoft

To afskårne fingerspidser blev starten på et vildt møde med velfærdssystemet for en pårørende. Nu deler datter sine erfaringer og har skrevet første udgave af en guide for pårørende til gamle, der bliver afhængige af offentlig hjælp.

“Der skulle en alvorlig ulykke til, før hjælpen kom. Sådan en, man møder i film om mafiaen og i rockerkredse, når gæld ikke bliver betalt. Eller i rapporter fra Amnesty om tortur.”

Læs alt om Lotte-sagen

Sådan skriver journalisten og datteren Nanna Holst om sit møde med velfærdssystemet. I en opsigtsvækkende og rørende kronik fortæller hun, hvordan hendes mor langsomt blev mere og mere hjælpeløs mens familiens frustrationer over behovet for hjælp voksede.

På DenOffentlige deler Nanna Holst nu sin historie om et forløb, der udstiller velfærdsmodellens paradokser og dilemmaer. Trods forsøg på at sikre tryghed for sin mor, skulle der en uhyggelig oplevelse til før, der for alvor skete noget. Den historie kan du læse her.

Nanna Holst et konstruktivt skridt videre og deler sit bud på en overlevelsesguide for pårørende til gamle, der bliver afhængige af offentlig hjælp.

“Min mors hastige svækkelse satte gang i en periode, hvor jeg gentagne gange tog mig til hovedet enten alene eller sammen med nogle af de fantastiske ansatte i velfærdssektoren,” fortæller hun om baggrunden for at kalde sit bud for en overlevelsesguide. Hun er forundret over, hvordan systemet er, men understreger samtidig, at hun har mødt masser af ansatte, der gør deres bedste.

“Det er min oplevelse, at den helt almindelige sunde fornuft er forsvundet, og jeg oplevede igen og igen, at velfærdssystemet møder gamle og pårørende, som om det er første gang, et gammelt menneske har brug for hjælp,” fortæller hun.

Sammen med DenOffentlige deler hun nu sin historie og udgiver første version af en overlevelsesguide for pårørende. Håbet er, at initiativet kan bidrage til at offentligt ansatte og pårørende omkring de gamle i velfærdsdannmark kan fokusere på omsorgen snarere end systemiske ting, der tager energi og opmærksomhed fra det, det hele handler om: Et godt ældreliv.

Læs Nanna Holsts historie her og hendes første version til en overlevelsesguide her.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.