Tak for stafetten til socialborgmester i København Jesper Christensen og for hans spørgsmål om, hvordan frivilligt arbejde kan blive et fundament for lokale fællesskaber.
På vegne af EnergiCenter Voldparken vil jeg naturligvis gerne bidrage til de aktuelle debatter om samspillet mellem de frivillige og det offentlige. Jeg vil gerne fortælle lidt om vores erfaringer som frivillige med at skabe grundlag for lokale fællesskaber.
EnergiCenter Voldparken er et aktivitetsted inden for idræt, sundhed, natur og kultur. Aktivitetstedet, der er beliggende i Husum, drives og udvikles af frivillige i et partnerskab med Københavns Kommune inden for både kultur- og fritidsområdet og børne- og ungdomsområdet.
Vi er blevet et samlingssted for frivillige, beboere og foreninger, hvor der afholdes møder, kulturarrangementer, lektiecafé, folkekøkken m.m. De frivillige tager beslutningerne for udviklingen af EnergiCenter Voldparken der foruden de mange faciliteter består af et frivilligcenter, en fond med vicevært-funktion samt et produktionskøkken, der producerer mad til 400 børn. EnergiCenter Voldparken bruges ugentligt af over 70 foreninger og deres mange frivillige medlemmer fra lokalområdet.
Vi gør det bedre
Når jeg som frivillig og bestyrelsesformand i Udviklingsforeningen EnergiCenter Voldparken bruger mange timer på noget, som jeg dybest set ligeså godt kunne få løn for, så er det fordi vi på en række områder mener, at vi med vores model kan gøre det bedre end kommunen.
Da skolen blev lukket i 2008 kunne jeg ofte opleve en dårlig dag, som startede med at børnene gled på isen, fordi der ikke var saltet foran indgangen. Idrætstræneren fandt hallen optaget af andre, vi skulle feje glaskår op fra gulvet for slutteligt at konstatere, at vandet i bruseren var koldt. Efterfølgende skulle jeg fire forvaltninger igennem for at klage min nød.
I dag har vi både ansatte og frivillige, som er nemme at komme i kontakt med og som føler et fælles ejerskab til stedet. De tror på visionen for EnergiCenter Voldparken.
Vi er i tæt dialog med de frivillige, der bruger stedet og qua foreningens demokratiske struktur, så kan medlemmerne komme til orde. Det skaber et større ejerskab omkring stedet. Hærværk er reduceret, fordi områdets børn, unge og forældre kender stedet for noget positivt.
Se muligheder – ikke problemer
Sammen med en gruppe frivillige og beboere besluttede vi at se mulighederne i Voldparkens skoles nedlæggelse. Vi oplevede, at matriklen blev hærget af hærværk og blev et tiltrækningspunkt for kriminalitet og utryghed. Det blev i stigende grad vanskeligt at drive foreningsaktivitet på skolen. Her kunne vi så have råbt på mere politi og en større kommunal indsats. Det gjorde vi ikke. I stedet så vi potentialer og visioner for at skabe et fælles mødested for hele bydelens frivillige, ledet af de frivillige - sådan blev EnergiCenter Voldparken skabt.
Vores vision var at skabe et samlingssted mellem de tre områder: Brønshøj, Husum og Tingbjerg, som er adskilt af en befærdet vej og et voldanlæg. Vi ville skabe rammerne for et stærkere fællesskab i bydelen. Samtidig så vi mulighederne for at skabe synergier mellem de frivillige, foreninger, kommunen og erhvervsvirksomheder.
Drift og ikke projekter
I 2011 åbnede EnergiCenter Voldparken i første omgang med støtte fra en kommunal områdebaseret indsats i Husum. Vi havde skarpt øje for, at vi ikke skulle ende som så mange andre projekter, hvor aktivitetsniveauet forsvinder med bevillingen. Derfor gik vi i dialog med kommunen om at forankre indsatsen i driftsaftaler om at løse konkrete opgaver.
Halvdelen af matriklen blev udlagt til udflytterbørnehave, og i 2012 indgik vi frivillige en driftsaftale med Københavns Kommune om at drive EnergiCenter Voldparken som et samlingssted for frivillige, med et produktionskøkken og en viceværtfunktion.
Formålet med driftsaftalerne er at skabe et varigt tilbud, som er forankret i lokalsamfundet. Produktionskøkkenet drives professionelt og laver mad til 400 børn i alle hverdage.
I dag arbejder der 14 personer i køkkenet, administrationen og Frivilligcentret. Der er 70 aktiviteter indenfor alle frivillighedsgrene, og huset holder adskillige åbne arrangementer for området såsom Eidfest, motionsløb, åbent hus, folkekøkken, kurser m.m. Eksempelvis har frivillige på EnergiCenter Voldparken etableret et succesrigt folkekøkken med 182 besøgende i snit. Alene via folkekøkkenet har 3600 lokale borgere deltaget i en aktivitet på EnergiCenter Voldparken.
Succesen med folkekøkkenet er et udtryk for synergien ved at samle frivillige, produktionskøkken og gode faciliteter, der understøtter fællesskabet med den lokale forankring.
Rammer for fællesskab
Drivkraften er de frivilliges egen glæde ved en aktivitet, hvad enten det er håndbold, servere mad i et folkekøkken eller hjælpe børn med lektier. Gældende er det, at det kombineres med lysten til at gøre det i fællesskab med andre.
Det er ikke alle frivillige, som vil bruge massevis af timer på administrative opgaver, lave regnskaber og indberette til kommunen. Det skal først og fremmest være sjovt at lave frivilligt arbejde. Vi tilbyder en organisatorisk ramme for deres aktiviteter, så de frivillige kan have fokus på aktiviteten som en del af et netværk med andre frivillige.
Frivillighed på skoleskemaet
Vi ser nye muligheder og potentialer i fremtiden, blandt andet med den nye folkeskolereform, som grobund for nogle nye interessante samarbejder mellem frivillige og den åbne skole.
Vi ser også store muligheder i samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner, hvor frivillighed tænkes ind på skoleskemaet. Vi har haft stor glæde af et samarbejde med Nørre Gymnasium, som har leveret super engagerede elever til lektiecafé, folkekøkken og andre aktiviteter.
I den forbindelse vil jeg gerne give stafetten videre til Nørre G’s rektor, Jens Boe Nielsen og høre om, hvorfor hans gymnasium har sat frivillighed på skoleskemaet, og hvilke potentialer han ser i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet?