(Artiklen her blev udgivet 27. august 2014 i artikelserien om Lottehjemmet efter Thyra Frank. Det vakte derfor ny opmærksomhed da Thyra Frank blev udnævnt som Ældreminister i dec. 2016)
“Det der sker i dag er ondt overfor beboerne.”
“Jeg kan ikke holde ud at være der længere. Man behandler flere af beboerne som mælk, der er blevet for dårlig.”
Sådan lyder beskrivelsen af Lottehjemmet anno 2014 fra en nuværende og en tidligere medarbejder.
Læs alt om Lotte-sagen
Med Thyra Franks farvel blev Lotte-hjemmet på kort tid et plejehjem som så mange andre. Selv æblejuice er udskiftet med rød saftevand, og før sommerferien lå en beboer afkræftet en hel formiddag, fordi personalet havde glemt ham.
Blot to år tidligere var Lottehjemmet billedet på det plejehjem de fleste drømmer om at bo på, når den tid kommer. Derfor kender alle også Thyra Frank fra Lottehjemmet. Dette kærlige, intelligente og store menneske, der blev synonym med et menneskeligt ansigt på vores sidste adresse, plejehjemmet. Thyra Frank blev af hele den meningsdannende offentlighed kanoniseret som eksemplet på, hvordan den offentlige sektors omsorg bør praktiseres. Fra hele verden kom delegationer på besøg for at opleve livet på institutionen Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Selv toppolitikere slog vejen forbi Lottehjemmet.
“Jeg synes Thyra er en kæmpe inspiration og et fyrtårn i medmenneskelighed og værdighed i alderdommen. Tak,” skrev nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på Facebook for fire år siden.
“Hun har vist på utraditionel vis, hvordan hun har indrettet sit plejehjem, så de ældre selv er med til at bestemme over deres eget liv, og hvor der er en øget livskvalitet. Det er de erfaringer, vi gerne vil høre mere om,” sagde daværende socialminister Benedikte Kiær til BT i januar 2011.
I dag er Lotte-hjemmet et plejehjem i krise. Flyttet fra en gammel patriciervilla til nybyggede rammer, jævnlig udskiftning i personalet, beboere med mistet livslyst og pårørende med stigende frustrationer.
Det er den historie, der fortælles af personale og pårørende, som har været tæt på udviklingen mens Lotte-hjemmet skiftede fra friplejehjem til en standard driftsaftale med Frederiksberg Kommune.
Fra at leve livet til at dø fra livet
Personale og pårørende, som DenOffentlige.dk har talt med, er frustrerede og fortæller en historie om et plejehjem, der har smidt Thyra Frank’s kultur væk på ganske kort tid. I forsommeren toppede udviklingen med omsorgssvigt, som pårørende og personale kritiserer skarpt.
“Min mand blev indlagt på grund af dehydrering. Der skulle en pårørende til en anden beboer til at handle, før han blev indlagt, for det tilstedeværende personale overså alvoren i hans situation. Få dage senere døde han på sygehuset,” fortæller Vibeke Majnlund.
Det er tvivlsomt om Lottehjemmet nogensinde har lavet en indberetning - en såkaldt utilsigtet hændelse - på forløbet. Forstanderen fortalte DenOffentlige onsdag den 13. august, at der var lavet en indberetning, men efter DenOffentlige afslørede sagen torsdag den 21. august, har OK-Fonden, der står bag Lottehjemmet, udsendt en redegørelse, hvor det fremgår, at man “naturligvis (vil) gøre rede for hændelsesforløbet over for Frederiksberg Kommune, der har myndighedsforpligtelsen på Lotte. Er der konklusioner på det forløb der medfører kritik, vil vi tage den konstruktivt til os, og arbejde videre derfra.” (Læs artikel om redegørelsen her.)
Samtidig fortæller en medarbejder, der opfordrede til at få den lavet, at der ikke findes en indberetning. Hvis den findes vil den afsløre, at Peter lå alene næsten en hel vagt og kaldte på hjælp, og at der skulle en pårørende til en anden beboer til, før der blev handlet.
Historien er bekræftet overfor DenOffentlige af personale og andre pårørende, der er ulykkelige over udviklingen på plejehjemmet.
“Det er forståeligt, at Thyra Frank er svær at erstatte, men dybt ulykkeligt, at Lotte-kulturen er blevet kvalt. Det er vores ærinde nu, at Danmark får at vide, at Lottekulturen er død,” siger Susanne de Fine Licht, der er søster til den beboer, der døde.
Direktøren for OK-Fonden, der står bag Lottehjemmet og 12 andre plejehjem i hele Danmark, erkender, at Thyra Franks aura er forsvundet fra Lotte.
Den hjemlige stemning forsvundet
“Thyra er en ener til at kommunikere om medmenneskelighed og næstekærlighed. Tiden med Lotte, som friplejehjem har været helt særlig og er forbi, og alene af den grund, er det umuligt at føre Thyra´s kultur videre. Men essensen af omsorg og respekt for det enkelte menneske er alt det vi står for i OK-Fonden, og på den måde lever Thyra’s ånd i høj grad videre,” fortæller Paul Erik Weidemann, der er administrerende direktør for OK-Fonden, der ejer Lottehjemmet.
Vibeke Majnlund, Susanne de Fine Licht, Jette Versner og flere andre, som DenOffentlige.dk har talt med, kan ikke genkende direktørens ord. De har alle meget svært ved at se Thyra’s ånd på det nye Lottehjem på Borgmester Fischersvej på Frederiksberg.
“Beboerne bliver overladt til sig selv, den særlige behandling til fødselsdage er overladt til tilfældigheder og som besøgende føler man sig som en belastning snarere end den pårørende-ressource, som Thyra var så fantastisk til at skabe kultur omkring,” fortæller Vibeke Majnlund.
“Det var en stor oplevelse at blive medarbejder på Lotte. Det var meget hjemligt med god stemning og hyggelige samtaler. Førhen kunne man sagtens blive hængende efter arbejde, fordi der var så hyggeligt. Nu går jeg hjem så snart jeg har fri,” fortæller en medarbejder, som redaktionen holder anonym af hensyn til hendes fremtidige karriere. Hun har opsagt sin stilling på Lotte.
Pårørende kørt ud på sidespor
Stemningen på Lotte er så trykket, at pårørende først har mod på at stå frem ved navn, når deres gamle er død. Flere kilder, som DenOffentlige.dk har talt med, frygter konsekvenserne for deres gamle, hvis de står åbent frem med kritik. Nogle af dem er pårørende til en beboer, der har boet flere år på Lotte. Familien har haft relationer til Lotte gennem flere år og kender derfor Lottehjemmet godt.
“Det gamle Lotte var et hjem. En stor familie, hvor alle kom hinanden ved. Fra beboere over personale til pårørende og andre gæster. Vi havde en oplevelse af, at ansatte altid var kisteglade for at se pårørende på stedet, og det tror da pokker. Når vi spiste med var vi jo en hjælp, stemningen var altid positiv og glad og derfor var der altid plads til at gøre noget ekstra for hinanden,” fortæller de pårørende, som ønsker anonymitet i citaterne, men accepterer, at en skriftlig henvendelse fra flere pårørende lægges åbent frem.
Mange af beboernes pårørende var opsatte på at hjælpe med at gøre flytningen til en succes. Det nye Lotte skulle have Lottekulturen med.
“Vi havde stor vilje til at hjælpe den gode kultur og positive stemning med over i det nye Lotte. Man kunne godt have en forestilling om, at Lotteånden hørte til det gamle hus på Kochsvej, men udover Thyras, OK-Fondens og personalets forsikringer blev vi også betrygget af, at udlandet var begyndt at kopiere Lotte-modellen,” fortæller de.
De var derfor trygge ved at den gamle utidsvarende villa på Kochsvej på Frederiksberg skulle byttes med en ny etagebygning med moderne små lejligheder til de gamle.
“Men vores tryghed blev hurtigt erstattet med utryghed. Vi fik ingen informationer af betydning og den nye ledelse begyndte at fyre flere af de gamle medarbejdere. Det forstod vi ikke rigtig noget af, for det måtte da være vigtigt for beboernes tryghed, at nogle af de kendte ting blev fastholdt mens flytningen kom tættere og tættere på. I stedet oplevede vi, at pårørende i stigende grad blev betragtet som en belastning,” fortæller familien.
Netop indragelsen af pårørende var en væsentlig faktor for Thyra Franks Lottehjem, og iøvrigt også en væsentlig faktor for fremtidens velfærd. Der arbejdes således målrettet på at overdrage flere opgaver til pårørende og netværk, når ældre, handicappede og patienter skal gennem velfærdens stadig mere effektive produktionsmaskine.
Nye retningslinier
Direktøren for OK-Fonden forklarer udviklingen efter Thyra Frank med et samtidig skifte fra status som friplejehjem til status som privat plejehjem med en driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.
“Lotte var et friplejehjem under en gammel dispensationslovgivning, og den mulighed eksisterer snart ikke længere. Vi var derfor tvunget til at overgå til Lov om friplejeboliger eller driftsoverenskomst som In-House. Vi valgte det sidste, og så kommer overenskomsten med kommunen til at styre, hvordan eksempelvis den økonomiske ramme er,” fortæller Paul Erik Weidemann.
En driftsoverenskomst regulerer økonomien og driften på et plejehjem meget detaljeret. Frederiksberg Kommune har eksempelvis slået ned på et af de områder, som Thyra Frank blev landskendt for at prioritere, nemlig maden. Budgettet til køkkenet var for højt til den nye driftsoverenskomst, der på mange måder ensretter økonomien på de plejehjem kommunen samarbejder med.
For Jette Versner, der har arbejdet på Lotte i 19 år, men blev fyret i foråret, er det et opgør mellem værdier og regler, menneskelighed og kassetænkning.
“Det handler om menneskesyn. Vi begår alle fejl, men når man bliver udsat for overvågning og kontrol, bliver fejlene ikke rettet på samme måde. Alt det her dokumentation tegner jo ikke et billede af virkeligheden. På den ene side er det jo ikke sikkert, at noget rent faktisk er udført og gjort, selvom det fremgår af dokumentationen, og på den anden side er det heller ikke sikkert, at alt, der er gjort fint og flot og rigtigt rent faktisk er dokumenteret,” fortæller Jette Versner.
Indadvendte beboere
I dag er Thyra-kulturen kvalt bid for bid. Lagkagen til fødselsdage, rejser, fester samt mad og drikke ad libitum er er institutionaliseret. Ny ledelse og stor udskiftning blandt medarbejderne har markant ændret hverdagen for beboerne, der havde fællesområderne som omdrejningspunkt men i dag har hver deres små lejligheder som ramme om deres liv. Den udvikling har præget beboerne voldsomt.
“Der er mærkbart sket en ændring i Lottes rutiner i negativ retning på stort set alle fronter, og det har gjort hverdagen sværere og mere usikker for beboerne og givet pårørende stor utryghed om, hvordan beboerne trives,” fortæller Susanne de Fine Licht.
Det bekræftes af en medarbejder.
“Beboerne er blevet mere indadvendte, og så diskuterer de mere indbyrdes. For eksempel når de spiser. Maden var førhen et samlingspunkt, der var rigtig hyggeligt. I dag kan det være anledning til diskussioner mellem beboerne, hvis den ene for eksempel brokker sig over maden, for så siger en anden ‘hold nu kæft’,” fortæller medarbejderen, der er stærkt påvirket af udviklingen.
“Det gamle Lotte var et hjem. Nu er det bare en betonbygning,” lyder det.
Blev truet til tavshed
Familien til Peter står frem ved navn nu, fordi Peter er død. De skal ikke længere skal bekymre sig over, hvordan han bliver behandlet, når historien om det nye Lottehjem bliver fortalt. Samme frihed har flere andre kilder, som DenOffentlige har talt med, ikke. De frygter for konsekvenserne, fordi en ny ledelseskultur har lagt sig over plejehjemmet.
“Jeg forsøgte at få lavet en indberetning på en hændelse, men blev truet af lederen til at lade være,” fortæller en medarbejder, der nu har sagt op.
“Det kan godt være, at der er mere styr på det administrative, men der er i hvert fald blevet mindre tid og omsorg til beboerne. Det er tilsyneladende kun økonomien, der bestemmer. Alt gøres op i penge, det er som om man helt har glemt at det drejer sig om mennesker,” fortæller Susanne de Fine Licht.
Fra æblejuice til rød saftevand
I Peters tilfælde står et konkret eksempel som demonstration af de nye tider. Peter havde på grund af sin sygdom blandt andet synkeproblemer, men holdt af, at drikke æblejuice. Det var der i rigelige mængder under Thyra Franks ledelse, for dengang fik beboerne det, de ville have. Dette fokus på den enkelte beboers behov havde en positiv effekt på helbred, humør og ifølge historierne også medicinforbruget. Men Peters familie fortæller, at æblejuicen blev sparet væk, og Peter måtte tage til takke med saftevand. (Historien om Peter kan du læse her.)
“Vi købte så selv juice til ham, så han da fik noget, men jeg forstår ikke udviklingen, for han betalte det samme til mad og sociale ting, selvom alting ændrede sig i praksis,” fortæller Vibeke Majnlund.
Thyra-kulturen på Lotte omfattede mere end god mad. I bogen “Thyra Frank - Livsglæde og stjernestunder” af Jette Meier Carlsen, beskrives historien om, hvordan Thyra som ny forstander involverer sit personale i at udvikle en ny kultur på Lottehjemmet.
Alle medarbejdere blev inviteret til at beskrive, hvilke ændringer, der skulle til, for at gøre Lotte til et plejehjem, hvor de selv har lyst til at bo. Øvelsen resulterede i 25 sedler, som blev Thyras manual og facitliste i de følgende tyve år. En af sedlerne efterlyser bedre muligheder for at slappe af, for de ældre “demente løber op og ned og ind på de andre stuer” når personalet holder pauser i personalestuen.
“Hvis i alligevel ikke kan få fred, så lad os prøve at lukke personalestuen i fjorten dage. I stedet for at holde pauser bag en lukket dør, kan i sidde ude hos beboerne og spise med. Det vil også gøre det lettere at give dem mad. I skal endelig ikke styrte rundt, læg benene op og hyg jer, så længe det foregår sammen med de gamle,” sagde Thyra Frank ifølge bogen.
Efter et par uger kommer Thyras medarbejdere tilbage til deres leder, og meddeler at personalestuen lige så godt kan afvikles permanent. Det har vist sig, at der er meget mere ro når personale og beboere opholder sig sammen, også når personalet har pauser. På den måde kommer personalet faktisk til at sidde mere ned.
Eksemplet illustrerer hvordan Lottehjemmet under Thyra Franks ledelse gik fra at være en institution til et hjem. Fødselsdage blev fejret både for personale og beboere, dørene stod åbne for pårørende, børnene på skolen inde ved siden af kom forbi og fik bolsjer, og skabte liv, køkkenet var konstant i gang, for beboerne fik, hvad de havde behov for, når de havde behov for det. På det grundlag blev Thyra Frank i sine sidste år på Lottehjemmet landskendt for sin filosofi og tilgang til ledelse.
I dag er den gamle villa, der husede Lottehjemmet på Frederiksberg solgt. Køberen? Det er komikeren og historiefortælleren Anders “Anden” Mattesen.
De sagde de om Lottehjemmet og Thyra Frank
“Har lige haft den kæmpe oplevelse at besøge Lotte-plejehjemmet og Thyra Frank. Jeg synes Thyra er en kæmpe inspiration og et fyrtårn i medmenneskelighed og værdighed i alderdommen. Tak.” Mette Frederiksen på Facebook, 15. oktober 2010.
"Hun har vist vejen. Nogen kalder hende anarkist. Jeg vil bare sige, at hun er medmenneskelig, og hun har valgt at gøre tingene så lovligt som muligt, men dermed også fået blotlagt, at der er mange steder med tåbelige regler, som forhindrer folk i at gøre det rigtige." Anders Samuelsen, Liberal Alliance, 21. januar 2011 i TV2.
“Thyra Frank er altså en rollemodel og en ildsjæl. Hun har blandt andet modtaget Ældre Sagens Ældrepris og Kirsten Stallknecht Prisen (begge i 2001) og blev Ridder af Dannebrog i 2008. Ikke blot Frederiksberg, men hele landet kan være stolt af Thyra Frank.” Martin Henriksen, MF, Dansk Folkeparti
“Hun har vist på utraditionel vis, hvordan hun har indrettet sit plejehjem, så de ældre selv er med til at bestemme over deres eget liv, og hvor der er en øget livskvalitet. Det er de erfaringer, vi gerne vil høre mere om” Benedikte Kiær i BT, 31.01.2011
“Det er som et hjem, hvor beboerne har nær kontakt. De må tage en øl, hvis de vil, og det er med til at højne livskvaliteten.” Dronning Silvia i BT 11.05.2007 efter besøg på Lottehjemmet. Dronningen havde hørt et Thyra Frank foredrag på Silviahjemmet i Stockholm og efterfølgende insisteret på at se Lottehjemmet personligt.
“Kære Thyra, jeg håber, dine lokalpolitikere er stolte over din formåen for de afsatte penge. Jeg håber, de vil bruge udsendelsen som springbræt til at fortælle andre lokalpolitikere om de besværligheder, de har haft dig igennem, for at du kunne nå dine mål. Jeg håber virkelig, at din model bliver den model, der bliver fremtidens plejehjem, for så vil jeg gerne blive gammel.”
Poul Albertsen, Fredensborg, i læserbrev i Jyllands-Posten efter DR programmet Ildsjæle, nov. 2005
Thyra Frank og Lottehjemmet
Begynder som opvasker i 1975 på et plejehjem i regi af OK-Fonden
Bliver afløser på Helenesminde som ufaglært sygehjælper.
Efter uddannelse som sygeplejerske arbejder nogle år på Frederiksberg Hospital og er samtidig afløser på Helenesminde.
Bliver ansat som sygeplejerske i 1985, og hentet til Lotte tre år senere.
Thyra Frank begynder som forstander den 1. maj 1988.
Første beboerferie væk fra Lotte var i april 1989.
Første store udlandsrejse sker i 1992.
Thyra Frank bliver landskendt da hun i 1999 går til kamp for plejehjemmets overlevelse.Hvor er Thyra Frank?
DenOffentlige har kontaktet Thyra Frank af flere omgange, men hun ønsker ikke at udtale sig. Den tidligere forstander siger, at hun tog orlov fra stillingen som forstander 1. marts 2011, hvor hun blev sygefaglig konsulent. Den 15. september 2011 blev hun valgt til folketinget, og fratrådte formelt stillingen som forstander. Funktionen som sygefaglig konsulent fratrådte Thyra Frank den 31. december 2011, hvorefter hun ingen professionel relation har haft til hverken OK-Fonden eller plejehjemmet Lotte.
