Engang var det stort set lige så sandsynligt at møde en fængselsbetjent som en indsat på gangene rundt om i Kriminalforsorgen. Sådan er det ikke længere. I dag er der dobbelt så mange indsatte som betjente.
Hvor en fængselsbetjent i 2016 i gennemsnit tog sig af 1,4 fanger, er tallet i dag 2,0. En forringelse af normeringen som formentlig ville være uhørt andre steder på arbejdsmarkedet.
To faktorer forstærker problemet: Antallet af indsatte er steget til over 4.000, samtidig med, at antallet af betjente er faldet til 2.000.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen kalder udviklingen katastrofal: ”Vi er godt i gang med at undergrave vores straffesystem. Man kan ikke drive en virksomhed på denne måde med flere kunder og færre medarbejdere. Det her må og skal politikerne gøre noget ved.”
Han peger på, at målet med den seneste politiske aftale for Kriminalforsorgen var at styrke bemandingen. Den målsætning er ifølge formanden ikke blevet indfriet.
”Tværtimod. Det er jo direkte det modsatte, som er sket. Den aftale er misligholdt og forsømt på det groveste,” siger Bo Yde Sørensen.
Opbakning fra DF og SF
Formanden er ikke alene om sin holdning. Retsordførerne fra både DF og SF er enige i, at udviklingen er uacceptabel.
Ifølge Peter Skaarup (DF) er der brug for at styrke bemandingen i fængslerne væsentligt: ”Det er helt uacceptabelt, at der ikke er fulgt fængselsbetjente med det stigende antal indsatte. Når grovheden af kriminaliteten på denne måde stiger i samfundet, og der derfor bliver flere indsatte, så skal fængslerne ganske enkelt kunne følge med. Det vil jeg være bannerfører for i den kommende aftale om Kriminalforsorgen. Her skal vi have langt flere fængselsbetjente end i dag. Det er en bunden opgave,” siger han. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) mener, at situationen er så alvorlig, at der øjeblikkeligt er brug for mere personale.
”Tallenes udvikling siger lidt om den katastrofekurs, Kriminalforsorgen er på. Der er akut brug for at få mere personale og for at få frigjort kapacitet. Resocialiseringen og den dynamiske sikkerhed er i stor risiko for at tage skade af udviklingen. Vi bør omgående gå i gang med at forhandle Kriminalforsorgsforlig, så vi kan løse problemerne,” siger hun.
Elevløn i stedet for SU
De to retsordførere er enige i, at den nuværende aflønning med SU til eleverne bør erstattes med løn. SF har fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at sikre, at betjenteleverne fremover får elevløn i stedet for SU.
”Inden sommer har vi en diskussion om den i folketingssalen,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter: ”Det er klart, at hvis vi skal rekruttere bredere, så er det en afgørende faktor, at man ikke skal på SU, når man gerne vil være fængselsbetjent.”
Peter Skaarup mener også, at det er nødvendigt at slå et slag for de nuværende medarbejdere.
”Vi skal gøre arbejdsmiljøet bedre for dem, der allerede arbejder i Kriminalforsorgen. Vi skal genindsætte respekten omkring vores gode og dygtige fængselsbetjente,” siger han.