Finans Danmark mener at den negative rente er et udtryk for konkurrence bankerne i mellem. Nu melder Forbrugerrådet Tænk sig ind i debatten om de negative renter. De mener at det kræver en nærmere undersøgelse. Forbrugerrådet Tænk mener at det er påfaldende hvor tæt bankerne har fulgtes i indførelsen af de negative renter. De har derfor en klar opfordring til myndighederne, nemlig at bankerne skal kigges efter i sømmene,
Ikke et tegn på konkurrence
“Det er bemærkelsesværdigt, at bankerne har indført præcis den samme beløbsgrænse og rentesats på 0,6 procent. Det synes vi umiddelbart ikke ser ud til at være et tegn på god konkurrence, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, til TV2.
Landets store banker har sænket grænsen
Denne kritik kommer efter at flere af landets banker har sænket grænsen for, hvor meget man som kunde må have stående på sin konto, før end man skal betale en negativ rente. Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at gå ind i sagen og undersøge, hvorfor landets banker har lagt sig på samme beløbsniveau. Danske Bank sænkede i sidste uge grænsen fra 250.000 kroner til 100.000 kroner. Det gjorde de fem dage efter at Nordea havde sat samme grænse. Tidligere har Jyske Bank og Sydbank indført samme beløbsgrænse. Mistænker at markedet ikke fungerer “Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige, at der er noget galt, men jeg mistænker, at markedet ikke fungerer efter hensigten. Det ligner ikke et velfungerende marked, siger Mads Reinholdt til TV2. Også erhvervsminister Simon Kollerup langer ud efter bankerne, han har i et opslag på Facebook kaldt bankerne for grådige. Bankerne har tabt penge indtil nu Grunden til at banken opkræver 0,6 procent i negativ rente, når man har 100.000 kroner eller mere stående, er fordi Nationalbanken kræver en lignende rente, for at have bankernes penge stående. Dermed har bankerne altså tabt penge, indtil nu, på at have kunders penge stående. “Netop derfor giver det mening, at bankerne følger hinanden, da de ikke er interesseret i at få kunder ind fra andre banker, da det koster dem penge” fortæller Finans Danmark til TV2. Omkostningerne er ikke ens Mads Reinholdt anerkender, udgifterne til Nationalbanken. Men han mener ikke, at bankernes forskellige forretningsmodeller udmunder i de samme renter. “Bankernes reelle omkostninger er ikke ens, men renten de sætter er ens. Det er der paradokset ligger”
Denne kritik kommer efter at flere af landets banker har sænket grænsen for, hvor meget man som kunde må have stående på sin konto, før end man skal betale en negativ rente. Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at gå ind i sagen og undersøge, hvorfor landets banker har lagt sig på samme beløbsniveau. Danske Bank sænkede i sidste uge grænsen fra 250.000 kroner til 100.000 kroner. Det gjorde de fem dage efter at Nordea havde sat samme grænse. Tidligere har Jyske Bank og Sydbank indført samme beløbsgrænse. Mistænker at markedet ikke fungerer “Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige, at der er noget galt, men jeg mistænker, at markedet ikke fungerer efter hensigten. Det ligner ikke et velfungerende marked, siger Mads Reinholdt til TV2. Også erhvervsminister Simon Kollerup langer ud efter bankerne, han har i et opslag på Facebook kaldt bankerne for grådige. Bankerne har tabt penge indtil nu Grunden til at banken opkræver 0,6 procent i negativ rente, når man har 100.000 kroner eller mere stående, er fordi Nationalbanken kræver en lignende rente, for at have bankernes penge stående. Dermed har bankerne altså tabt penge, indtil nu, på at have kunders penge stående. “Netop derfor giver det mening, at bankerne følger hinanden, da de ikke er interesseret i at få kunder ind fra andre banker, da det koster dem penge” fortæller Finans Danmark til TV2. Omkostningerne er ikke ens Mads Reinholdt anerkender, udgifterne til Nationalbanken. Men han mener ikke, at bankernes forskellige forretningsmodeller udmunder i de samme renter. “Bankernes reelle omkostninger er ikke ens, men renten de sætter er ens. Det er der paradokset ligger”
Nu er det op til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet om de vil vurdere bankernes adfærd.
