Der er stort fokus på at spare på beton og armering, når vi bygger nyt.
Flere i byggebranchen peger på, at der er et decideret overforbrug af materialer, når vi bygger i beton.
Derfor besluttede Dansk Beton sig for at gennemføre en analyse med det formål at få tal på potentielle materialebesparelser og CO2-reduktioner i et allerede opført betonbyggeri.
"Betonbyggerier bliver i nogle tilfælde overdimensioneret. Men der har tidligere manglet konkrete tal på, hvor meget der kan spares på materialerne, og hvor langt CO2-aftrykket kan nedbringes, hvis man designoptimerer og bruger betontyper med lavest muligt aftryk. De tal har vi nu fået, og det er enormt værdifuldt," siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i DI Byggeri.
AP Pension stillede et allerede opført byggeri til rådighed for analyse. Byggeriet består af et fem e-etagers boligbyggeri med kælder og et otte-etagers punkthus ligeledes til boliger. Byggeriet er et traditionelt betonelementhus med beton både i for- og bagplade.
Analysen viser, at man via designoptimering – ved anvendelse af lavere betonstyrker, ændrede dimensioner af vægge og dæk samt optimerede fundamenter og kældervægge kan opnå en materialebesparelse på 21-25 procent beton og 5-35 procent armering. Samlet set svarer det til omkring 25 procent reduktion i CO2-aftryk. Og her er der tale om løsninger, som er inden for gældende normer og standarder.
Betonmaterialerne har lavere CO2 aftryk nu end for 6 år siden
Derudover viser analysen også, at hvis man anvender betonmaterialer med de laveste CO2-aftryk i markedet i dag, så kan aftrykket ligeledes reduceres med yderligere cirka 20-25 procent sammenlignet med 2018, hvor bygningen blev opført.
Det betyder alt i alt, at halvdelen af CO2-besparelsen er opnået ved designoptimering, den anden halvdel af CO2-besparelsen skyldes, at betonmaterialerne er blevet markant mindre CO2-tunge siden 2018.
Beregningerne underbygger, at visionen om en halvering af CO2-aftrykket fra betonbyggeri, som betonbranchen fremsatte tilbage i 2019, allerede kan indfris her i 2024.
Branchen har sidenhen hævet ambitionen til 70 procent CO2-reduktion i 2030.
"Det er meget positivt at se, at betonbyggeri flytter sig i den rigtige og mere bæredygtige retning. Der bliver fortsat brugt meget beton også i træbyggerier. Derfor har vi som bygherre stort fokus på – ikke bare at se på alternative materialer – men også at holde øje med, at producenterne af de mere traditionelle byggematerialer flytter sig i en mere bæredygtig retning," siger Morten Leen, Chief Sustainability Officer i AP Pension
Dialoggrundlag som udgangspunkt
Designoptimeringsopgaven tager afsæt i værktøjet ”Dialoggrundlag for designoptimering af betonkonstruktioner”, der blev udarbejdet af Dansk Beton og en række rådgivende ingeniørvirksomheder.
"Vi har brugt dialoggrundlaget som udgangspunkt for opgaveløsningen, og den tidlige idégenerering med leverandører har bibragt nyttige forslag til løsning af opgaven. Viden om CO2 aftryk for forskellige betontyper samt sparring om, hvad der kan hentes ved at anvende 56 døgns styrke som designparametre har været en del af dialogen," siger Tim Gudmand-Høyer, betonfagchef i Rambøll og projektleder på opgaven for Dansk Beton.
Resultaterne formidles på konference 28. november 2024
Rambølls analyse bliver præsenteret på en konference ”Made in More Sustainable Concrete”, der afholdes i Industriens Hus den 28. november 2024. Konferencen arrangeres af Dansk Beton, Dansk Betonforening og We Build Denmark med støtte fra Aalborg Portland.
Konferencen markerer samtidig afslutningen på det hidtil største forsknings- og udviklingsprojekt i den danske betonbranche ”Calliste projektet”, hvor der er forsket i nye cementtyper baseret på kalcineret ler.
Resultaterne fra Calliste projektet vil ligeledes blive præsenteret på konferencen.
