Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Blodigt år på danske arbejdspladser: Så ofte kostede det menneskeliv

Erhvervsliv

06/02/2023 11:33

J. Bøgen

Det er det højeste antal dødsulykker siden 2008.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig at sige farvel til din partner om morgenen og måske slutte af med et "Vi ses i aften, god dag, skat!"

Og at din elskede så aldrig vender hjem igen.

Det var virkeligheden for danske familier hele 43 gange i løbet af 2022. Så mange dødulykker i forbindelse med arbejde på landjorden ramte nemlig danske arbejdspladser i løbet af det år.

Det svarer til et dødsfald hver 9. dag.

Det skriver 3F.

Antallet af dødsulykker er det højeste i løbet af et år siden 2008, hvor der skete 47 dødsulykker.

"Det viser, at der er langt til nul dødsulykker. Spørgsmålet er, om den ambition overhovedet er realistisk," siger souschef og seniorforsker Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet i Gødstrup, der har forsket i arbejdsulykker i over 20 år, til 3F.

Stigningen kommer efter, at der ellers har været et fald over en lang årrække. I slutningen af 2010'erne stagnerede tallene, og nu ser vi altså en stigning igen.

Tidligere, højere og bredere indsats

Kent J. Nielsen vurderer, at antallet af dødsulykker er forbundet med en grad af tilfældig variation og udsving fra år til år.

Han nævner som et eksempel, at det er tilfældigt, om et tabt betonelement rammer en person eller ej.

Derudover peger han på, at der er behov for en anderledes tankegang, når det kommer til at forhindre dødsulykker på arbejdspladser.

Man har nemlig traditionelt tænkt, at man kan forebygger risikoen for større ulykker ved at sætte ind med forebyggelse omkring mindre ulykker. Forskningen tyder imidlertid på, at i hvert fald nogle dødsulykker sker af så sjældne og særegne årsager, at der er behov for at specifikt fokus på dødsulykker, hvis man ønsker at få tallet helt ned på nul.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.