Siden Danmark fik forsvarsforbeholdet i 1992, har det sørget for, at Danmark er bleget holdt ude af forsvarspolitiske aktioner, ikke bidrager økonomisk til EUs forsvar og ikke er med i beslutninger omkring militær i EU-regi.
Men forbeholdet har også haft en anden effekt. En økonomisk en af slagsen.
Det oplever Erik Ellinghaus, der ejer virksomheden Bruhn NewTech, som specialiserer sig i at advare om farlige partikler i luften, så folk kan komme væk i tide.
"Helt konkret er der sket der, at EU skulle have lavet et projekt inden for vores område. Der var en bestemt virksomhed, vi gerne ville arbejde sammen med på projektet, fordi vi regnede med, at den virksomhed ville vinde. Men de sagde, at det ikke gav mening med en dansk virksomhed i det konsortium," fortæller han til DR.
Står I uden for forsvaret, kan vi ikke bruge jer
Den anden virksomhed mente, at den havde bedre chancer for at vinde EU-projektet, hvis den kun samarbejdede med lande, der var med i det europæiske forsvarssamarbejde.
Derfor måtte Erik Ellinghaus se en af konkurrenterne vinde ordren, selvom hans produkt, efter hans egen mening, var bedre.
"Det er hverken i vores eller i Danmarks interesse," mener han.
DI: Superuheldigt
Hos Dansk Industri er man træt af, at forsvarsforbeholdet kan have de konsekvenser, Erik Ellinghaus beskriver.
"Det er jo superuheldigt, for danske virksomheder har løsninger i verdensklasse, der kan bidrage markant til at skabe europæisk sikkerhed," lyder det fra Joachim Finkielman, der er DI's direktør for Forsvar og Sikkerhed, til DR.
Og det ser ud til, at han har fat i noget. Erik Ellinghaus' firma leverer nemlig software til 80 procent af NATO-landene. Det er først, når programmet skal sælges til EUs forsvarssamarbejde, at problemerne opstår.
Blandt andet derfor anbefaler DI også at afskaffe det danske forsvarsforbehold:
"I lyset af den sikkerhedspolitiske situation, har vi behov for, at Europa står sammen mod de udfordringer, der er. Og hvis vi fra dansk side kan bidrage til at skabe yderligere europæisk sikkerhed, så er det superrelevant for os," siger Joachim Finkielman.
Virksomheder kan gå glip af EU-millioner
Forsvarsforbeholdet gælder kun for den danske stat. Det betyder, at det står private virksomheder frit for at byde ind på forsvarsmæssige projekter inden for EU.
Det er bestemt heller ikke umuligt for danske virksomheder at få foden inden for EU-døren. Ifølge Forsvarsministeriet har danske virksomheder alene i 2019 og 2020 modtager 50 millioner kroner til forsvarsprojekter fra netop EU.
Men det tal kunne være meget højere, vurderer Erik Ellinghaus:
"I realiteten er de, der vælger det vindende projekt, landene. Og de har ikke lyst til at vælge et konsortium med et land, der er uden for klubben."
