Priserne på fødevarer ender sandsynligvis med at stige med 10 procent i år. Foto: Shutterstock
Priserne på fødevarer ender sandsynligvis med at stige med 10 procent i år. Foto: Shutterstock

Direktør: Priserne på fødevarer kommer til at stige med 10 procent i 2022

Erhvervsliv

17/05/2022 09:54

J. Bøgen

Finansministeriet regner med en inflation på 5 procent for hele 2022. Men priserne på fødevarer stopper ikke der, frygter direktør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan ikke være gået manges opmærksomhed forbi, at penge er blevet mindre værd i 2022. Inflationen buldrer derudaf, og samtidig stiger priserne på livsnødvendige ting som fødevarer.

Men vi kan godt forberede os på, at facit på bunden af indkøbsbonen bliver endnu højere i løbet af året.

For hvor Finansministeriet forventer en inflation på omkring 5 procent for hele 2022, frygter direktøren i Salling Group, Per Bank, at priserne på fødevarer vil stige med det dobbelte.

Det siger han til TV2.

"Det her med fem procent holder ikke. Prisstigningerne totalt set kommer meget tættere på 10 procent for fødevarer generelt," forudser han.

Danskerne må af med mere for mindre

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var forbrugerpriserne i april 6,7 procent højere end samme måned sidste år. Det er den højeste inflation, vi har set i Danmark, i næsten 40 år.

Og ser man på tallet for marts, går det den helt forkerte vej. Her steg forbrugerpriserne nemlig med 5,4 procent i forhold til sidste år.

For at undgå, at priserne løber løbsk, har Salling Group, der ejer blandt andet ejer Netto, Bilka og Føtex, indført et såkaldt prisloft på en række basisvarer som havregryn, mælk og kød. Det betyder helt konkret, at priserne på den gruppe varer ikke må stige fra 1. juni og 150 dage frem.

En manøvre, der kommer til at koste Salling Group en mindre formue.

"Mælk er en af de varer, vi allerede har fået prisstigninger på. Alene på mælk vil det her prisloft komme til at koste os op mod ti millioner kroner," siger Per Bank til TV2.

Prisloftet gælder mindst 100 varer i Netto og 200 i Bilka og Føtex. Varerne vil være det, man kalder basale daglig- og fødevarer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.